Regnskab over A.P. Møller Mærsk

Kommunistisk Politik 7, 2008

En lille gruppe af personer sidder på magten over et gigantisk foretagende, milliarder skifter hænder ved hjælp af lyssky forretninger og korrupte politikere, og i kulissen spøger stadig det 94 år gamle familieoverhoved.
Lyder det bekendt? Der er naturligvis tale om Mærsk McKinney Møller-koncernen.

Når den økonomiske krise udvikler sig til en global nedtur, vil A.P. Møller Mærsk blive ramt på sin kerneforretning: transport af varer mellem USA, Europa og Asien. Den direkte tur mellem Kina og USA er allerede svundet ind, og Maersk Line annoncerede i begyndelsen af året en dramatisk fyringsrunde på 2-3.000 ansatte.

Kigges der på den samlede koncern, ser det ud til, at det ikke bare er en amerikansk fejlinvestering, som den gængse forklaring lyder. Det gamle rederi har forslugt sig gennem massive opkøb og langsigtede investeringer gennem i de sidste gode år, hvilket nu skal forrentes i en periode, hvor hele den internationale handel risikerer at tørre ud til næsten ingenting.

På plussiden er der uhindret adgang til den danske undergrund – en lukrativ forretning, der næsten er som at trykke sine egne penge. Olieprisen er steget fra omkring 22 til næsten 100 dollars pr. tønde i løbet af fem år. Så betyder det mindre, at dollarkursen er raslet den anden vej, og at der er indgået en ny og lidt skrappere lovgivning om beskatningen, når udbyttet efter skat stadig er 8,8 mia. kr. bare på olien!

Sikkerhedsbrist

”Produktionen i Storbritannien blev påvirket negativt af lukning af Janice-feltet i november 2007. Feltet vil forblive lukket, indtil sikkerhedsrelateret arbejde er afsluttet. Der er regnskabsmæssigt nedskrevet USD 92 mio. på Janice-feltets produktionsaktiver i 2007.”
Så mange er ordene i bemærkningerne til regnskabet.
Mærsk overtog platformen i 2005; i august 2007 skete der et gasudslip, og i november lukkede britiske myndigheder platformen pga. dårlig sikkerhed. Deres kritiske rapport angiver 40 områder på platformen, der ikke var tilstrækkeligt vedligeholdte eller sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Tre arbejdere, der havde klaget til ledelsen over de sammen punkter, var i løbet af et par måneder blevet fyret.

De britiske offshore-arbejderes fagforening har i årevis oplevet, at besværlige folk bliver sortlistet af de store olieselskaber, hvis de er kritiske over for sundheds- og sikkerhedsforholdene eller er fremtrædende medlemmer af fagforeningen. Det er næsten umuligt at rejse en sag, fordi der i kontrakten er en klausul, der giver arbejdsgiveren ret til at erklære en person for ’ikke ønsket’ uden begrundelse. Mærsk nægter at have fyret folk, fordi de stiller krav til sikkerheden: ”Tværtimod opfordrer vi alle til at gøre sikkerhed til første prioritet,” lyder det.

Søfolk betaler for krise

Omkring 200 danske søfolk og 120 hovmestre og kokke hører efter Maersk Lines holdning til den gruppe af arbejdere, der er blevet for dyre: ”Det er nødvendigt med en tilpasning, og de udenlandske søfolk er billigere i drift end de danske.”

3F fremhæver, at det er Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), der gør det muligt at hyre udenlandske besætninger til lavpris uden om danske overenskomster og indblanding fra danske fagforeninger. FN’s Arbejdsorganisation ILO har gentagne gange erklæret den danske lov om DIS i strid med internationale aftaler om rettigheder for arbejdstagere.

Mærsk har nu indgået et forlig, så fyringerne erstattes af frivillige ordninger.
Det ændrer ikke ved, at de danske arbejdspladser og danske vilkår er snart forsvundet helt fra den handelsflåde, som Danmark er så stolt af, siger Søren Sørensen, formand for 3F-Sømændene.

Mærsk er verdens største på containerverdensmarkedet. 6,8 mio. FFE (40 fod-container-enheder) eller omkring 17 % af samtlige metalkasser fyldt med elektronik og andre forbrugsgoder, som er produceret af underbetalte arbejdere til de vestlige markeder, blev det til i 2007.

Havnegigant

Den øgede mængde containertrafik har betydet en udvidelse af havneområder overalt i verden. På den front har APM Terminals udviklet sig til at være en af verdens største operatører over de sidste ti år. Terminalerne modtager i princippet også skibe fra konkurrenterne, men langsigtede investeringer betyder, at der er taget særlige hensyn til at de allerstørste containerskibe, som er ejet af Maersk Line. Der er tale om havneanlæg, der strækker sig flere kilometer ud i havet med den rigtige dybde og særlige faciliteter til at tage varerne ud af containerne og forberede den videre distribution.

I USA røg A.P. Møller for nogle år siden ind i en konflikt med transportarbejderforbundet. Chaufførerne er ansat på korte kontrakter som selvstændige erhvervsdrivende, selvom de ikke arbejder for andre og i princippet fungerer som ansatte. Gennem denne type ansættelser smyger rederiet sig uden om forpligtelserne, og de ansatte har ingen som helst rettigheder. I stedet for at indgå og overholde overenskomsten har A.P. Møller Mærsk i Virginia på USA’s østkyst bygget en fuldautomatisk havn, der behandler containerne, som om de stod på et forvokset samlebånd. Virginia er også stedet, hvor centrale dele af det amerikanske militær holder til. Det rummer også hovedkvarteret for Maersk Lines Limited.

Containerfabrik

På to fabrikker i Kina producerer Mærsk alle deres standardcontainere. En del af produktionen lå indtil for få år siden i Danmark. Bare i 2007 var produktionen på 85.800 tørlastcontainere, 28.400 kølecontainere og 6.000 StarCool-køleenheder.
I januar 2008 gik arbejderne på containerfabrikken i Dongguan i det sydlige Kina til angreb på sikkerhedsvagter, væltede biler, knuste ruder og inventar. Oprøret startede, efter at vagter havde slået en arbejder for at springe over køen i kantinen.

Jeg havde ikke tid til at stå i kø, fordi vores skift var forsinket, og vi får kun en halv time til at spise og købe mad. Sikkerhedsvagterne kaldte mig over og krævede en bøde på 200 yuan (omkring 150 kr., en gennemsnitlig ugeløn i området, red.). Det sagde jeg var for meget, og nægtede at betale. Da jeg forlod kantinen, omringede de mig og slog mig i hovedet.

Det sker ofte, at sikkerhedsvagter er brutale og slår arbejderne, der risikerer at blive fyret, hvis de brokker sig. Arbejderne på Mærsks kinesiske fabrik oplever, at de hele tiden bliver afkrævet større produktivitet og længere arbejdstid, samtidig med at akkorden betales dårligere. Gennemsnitslønnen i området er knap fire kr. i timen.
Overfaldet udløste en opsparet vrede, efter at efter at Mærsk havde reduceret antallet af fridage i forbindelse med det kinesiske nytår, arbejdernes eneste årlige ferieperiode.

Krigsbaroner
I år 2000 befandt Maersk sig på listen over de 100 største leverandører til det amerikanske forsvar, med kontrakter (i datidens penge) på samlet 426.798.000 dollars. Dengang fik Maersk omkring ti mio. dollars om året pr. skib til semimilitære operationer for den amerikanske flåde, f.eks. transport af ammunition til krigsområder.

I dag råder Maersk Lines Limited over 30 skibe på kontrakt for det amerikanske militær og driver herunder syv ikke-kampskibe (overvågningsfartøjer) for den amerikanske flåde. Senest har Maersk udvidet sin service for det amerikanske militær med to store biltransportere, der hver kan medbringe op 6.500 biler eller 54.000 kubikmeter forsyninger.

”Ved at udvide flåden med flere typer skibe kan vi møde det øgede behov for at transportere køretøjer og forsyninger, der ikke kan pakkes i containere,” fortælles det i pressemeddelelsen.

Frem til november 2007 havde Mærsk desuden en kontrakt til omkring 400 mio. dollars på driften af otte af den amerikanske flådes egne transportskibe.
Mærsk nøjes ikke med at byde på militære kontrakter, men fremmer også sin forretning ved lobbyisme, sponsorater til f.eks. krigsmuseer og støtte til politikere.

Maersk har været en trofast støtte af George Bush som amerikansk præsident. I 2007 skrev Information, at FBI undersøger, hvorvidt den republikanske senator Ted Stevens og hans partifælle, kongresmedlem Don Young, har modtaget bestikkelse. Begge er blandt dem, Maersk Inc. har brugt til at fremme lovforslag, og som har modtaget kontante bidrag til deres valgfonde.

Berlingske Tidende analyserede sidste år, at Maersk Lines Limited siden 2000 har fået militærkontrakter til i alt 17 milliarder danske kroner. Selskabet er rykket stadig højere op på listen over Pentagons favoritselskaber.

Én gang kræmmer

Nils Smedegaard Andersen overtog chefstolen i november. Han er den kun fjerde topchef i A.P. Møller Mærsk-koncernens historie. Den nye mand kom direkte fra Carlsberg, der er en af Danmarks få andre store fondsejede virksomheder. Tilsyneladende betyder det intet, om ledelsen ved, hvad den laver – øl eller olie kan komme ud på ét, så længe aktionærerne er glade.

Bestyrelsesformanden for A.P. Møller-Mærsk, Michael Pram Rasmussen, er også formand for forsikringsselskabet Topdanmark og medicinalvirksomheden Coloplast, hvor han til jul fik en lønstigning, så han fremover kan hæve 975.000 kr. om året. Pram Rasmussens samlede honorar kan der kun gisnes om. Han er medlem af en lille, eksklusiv kaffeklub med 13 af Danmarks erhvervsspidser, beskrevet i bogen ’Manden de kaldte særligt egnet’.

Lønnen til direktionen udgør samlet 100 mio. kr. Direktionen udgøres af et selskab, ’Firmaet A.P. Møller’, som topledelsen, inklusive skibsreder Mærsk McKinney Møller selv, er partnere i. Ud over ham består partnerkredsen af Nils Smedegaard Andersen, Thomas Thune Andersen, Eivind Kolding, Claus V. Hemmingsen, Søren Skou og Søren Thorup Sørensen.

Det gyldne håndtryk til den tidligere topledelse, der røg ud, var på 53 mio. kr. til deling mellem Jess Søderberg, Tommy Thomsen og Knud E. Stubkjær, skriver Berlingske Tidende.

Skattely

A.P. Møller Mærsk Gruppen ejer 20 % af aktierne i Danske Bank, der er Danmarks største bank, med aktiviteter i bl.a. Danmark, Sverige, Finland, Norge, Irland og Nordirland.
Bankens resultat for 2007 blev 14,9 mia., hvoraf 20 % svarende til DKK 3,0 mia. indgår i A.P. Møller Mærsk Gruppens resultat.
Gruppens officielle regnskab omfatter resultatet fra næsten 100 selskaber, mens en række andre drives fra skattely i Bermuda, Panama og Bahamas.

Journalist Søren Ellemose, der har specialiseret sig i mytologiserende fremstillinger af årets gang i A.P. Møller Mærsk og magtkampe i hovedkontoret på Esplanaden, har fundet frem til en lang række af disse selskaber – uden at han dog kommer nærmere ind på det præcise ejerskab eller deres økonomiske forhold.

Lindøværftet i dårligt selskab

Odense Staalskibsværft med omkring 3.000 ansatte afleverede i 2007 fem skibe af Emma Mærsk-typen samt to mindre 4.150 TEU containerskibe til Maersk Line, men værftet oplevede ligesom i 2006 et betydeligt negativt resultat. Det blev kun afhjulpet ved at sælge Munkebo-husene.

De store tab har to årsager, skriver Fyns Stiftstidende: For det første er stålprisen næsten fordoblet, siden kontrakten på skibene blev underskrevet. Da nybygninger handles til fast pris, hænger værftet på stigningen. For det andet forventede værftet, at det ville blive mere effektivt. Denne produktivitetsstigning var regnet med i tilbuddet på skibene, men i virkeligheden blev forbedringen mager.

For at blive færdige med de store skibe til tiden har værftet gjort flittigt brug af vikarbureauer, bl.a. MT Contractors. Dette er et firma, der nu står tiltalt for at have snydt med moms og skat, og som desuden anklages for at have leveret sort arbejde. MT Contractors forsøgte at snyde ved at lade de ansatte fremstå som selvstændigt erhvervsdrivende. Af fupregninger fremgik det, at disse købte ydelser af firmaet, der så trak beløbet fra i momsregnskabet.

Underskuddet fra bygning af skibe til eget rederi kan trækkes fra i skat. Dette udløste i 2007 183 mio. kr. Rederiet kan desuden afskrive skibene over en årrække. Således afskrev Maersk line og Safmarine i 2007 knap ti mia. kr.

Lindøværftet satser nu på at bygge krigsskibe og havde i foråret besøg af Donald C. Winter, departementschef for den amerikanske flåde. Han var begejstret for, hvad han så. Mærsk er i hvert fald blevet lukket ind i varmen i et konsortium, der skal udvikle nye skibe til den amerikanske krigsmaskine.

International kamp for rettigheder

Det er umuligt i en kort artikel om en gigant på verdensplan at give mere end et lille indblik i, hvordan den opererer. Mærsk tjener gigantiske penge på global udbytning med særlig interesse for de store profitkilder krige og olie. Global udbytning af arbejdere og stadige konflikter med arbejdere og fagforeninger er en vigtig del af billedet.

3F var i april 2007 vært ved en international konference med deltagere fra 34 fagforeninger, der repræsenterede arbejdere ved Mærsk. Det nye netværk er støttet af det internationale transportarbejderforbund ITF som en del af en global strategi for at organisere transportarbejdere. Denne fokuserer langt mere end tidligere på at opbygge fagforeninger inden for de store aktører på verdensplan.

Hvad der er brug for, er ikke mere legalistisk hængedynd, men en stærk organisering, der tør tage kampen op for konkrete rettigheder. Tiden vil hurtigt vise, om det nye initiativ er mere end et skridt i den rigtige retning.

-fsk

Note:
Om kampen for arbejdernes rettigheder se
www.itfglobal.org/campaigns/maersk.cfm

—————————————————————————

17 milliarder på USA’s krige

Når USA går i krig, bliver flere og flere opgaver udliciteret af det amerikanske forsvarsministerium. Sidste år lå A.P. Møller Mærsk på en 66. plads over de største aftagere af ordrer. Det er en markant stigning, og på transportområdet ligger Mærsk på en tredjeplads. Det er også primært transportopgaver, koncernen løser, og man har endda malet 30 af 59 skibe grå ligesom den amerikanske flådes (og opkaldt en del af dem efter amerikanske krigshelte, red).

Ordrerne for det amerikanske forsvar er svære at få, da de kræver en særlig sikkerhedsgodkendelse ud over særdeles gode forbindelser. Men da det også er Pentagons politik kun at drive forretning med allierede, har Danmarks militære engagement været en særdeles god forretning for A.P. Møller Mærsks amerikanske datterselskab Maersk Line Limited.
Kilde: Berlingske Nyhedsmagasin 15. juni 2007

Netavisen 1. april 2008