Grib initiativet

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 7, 2008

Onsdag 26.marts blev der igen forhandlet i Forligsinstitutionen mellem FOA (Fag Og Arbejde, hvor blandt andet sosu’erne er organiseret) og KL (Kommunernes Landsforening). En uge forinden havde forligsmanden dikteret parterne til at lave en plan for forhandling af de udestående uenigheder.

Timeglasset er ved at løbe ud. Konflikten fra FOA, pædagoger i BUPL og sygeplejersker i DSR blandt flere er varslet til udløsning den 1.april – ingen nar – lutter alvor.

Det er endnu usikkert, hvorvidt forligsmanden vil splitte de forskellige områder ved at lade dem konflikte på forskellige tidspunkter. FOA’s formand forventer, at den bliver udsat:
– Det er min formodning, at konflikten udsættes ved mødet i Forligsinstitutionen den 26. marts, udtaler Dennis Kristensen. – Samtidig er det selvfølgelig vigtigt for os at signalere, at vi er parate til et forlig, hvis arbejdsgiverne har mere i posen.

FOA er i den situation, at forbundet i dag har delforlig for de fleste overenskomster. Alligevel mangler der stadig delforlig for de fleste medlemmer. Paradokset stammer fra, at det er de små overenskomstområder, der er nået i mål med delaftaler, mens for eksempel den store fællesoverenskomst på social- og sundhedsområdet endnu ikke er på plads.

Alle delaftaler kan først træde i kraft, hvis man også enes i Forligsinstitutionen om de generelle lønstigninger.  
– Det er svært at sige helt præcist, om arbejdsgiverne lurepasser, eller om der er noget at forhandle om. Det bedste råd til vores medlemmer er, at de bør sove med støvlerne på og er parat til konflikten, siger Dennis Kristensen.

For sosu’er med begge ben plantet på plejehjemmenes gulve er det ikke så vanskeligt: De er kun blevet tilbudt krummer, og der er ingen – absolut ingen udsigt til, at arbejdsgiverne vil ryste op med noget væsentligt før en konflikt. Til gengæld kan man blive bekymret for, hvorvidt FOA’s ledelse lurepasser overfor medlemmernes krav. Det er en kendsgerning, at FOA har brudt KTO-forliget, som er alt for ringe. Så langt så godt; men det er svært at genkende medlemmernes krav om respekt for deres arbejde OG flere hænder i Dennis Kristensens udtalelse for blot en uge siden:

– Vi har varslet konflikt fra 1. april, fordi FOA’s medlemmer er parat til at sætte magt bag kravene om at opnå markante lønstigninger til alle og få slået hul på uligelønnen mellem de traditionelle kvindefag og de traditionelle mandefag – det vi kalder mandeløn til kvindefag.

Det er dog også en kendsgerning, at FOA har udvidet konflikten fra at dreje sig om 23.000 til at være 35.000 medlemmer – og siden har udvidet den til nogle private områder. Skridt i den rigtige retning.

BUPL’s bestyrelse har valgt samme fremgangsmåde ved næsten at fordoble 7.000 strejkevarslede til 13.000 fra den 15.april:
– Beslutningen er taget for at sende et signal til arbejdsgiveren om at finde den nødvendige forhandlingsvilje frem. Vi bliver nødt til at se flere penge på bordet til pædagogernes løn, hvis vi skal kunne finde en løsning, som er spiselig for pædagogerne, siger formanden, Henning Pedersen.
Det udvidede strejkevarsel betyder, at 22,5 procent af BUPL’s medlemmer kan strejke.

Den tredje store gruppe – sygeplejerskerne – er også kampberedt. De høster inspiration fra deres finske og svenske kollegaer. I efteråret vandt 13.000 finske sygeplejersker en vigtig og principiel kamp med 28 pct. lønstigning, da de benyttede opsigelse som våben – et kampskridt, som deres svenske kollegaer nu forbereder frem til sommer under initiativet: Lønoprør 2008.
Deres manifest nævner tre minimumskrav: Startlønnen skal hæves med 5.000 kroner fra 18.000 til 23.000. Dem der allerede er i arbejde skal have en lønkompensation på ligeledes 5.000 kroner om måneden. Og endelig skal den årlige lønforhøjelse ligge på fem procent.

I Danmark har sygeplejerskerne ikke umiddelbart planer om kollektive opsigelser, idet de trues med, at Hovedaftalen i givet fald kan pålægge DSR en kæmpe bod. Hvorvidt hovedorganisationerne kan idømmes bøder, hvis det er medlemmerne, der tager initiativet står hen i det uvisse; men i givet fald er det organisationernes lederskab gennem de sidste 110 år, der har bundet lønmodtagerne til indskrænkninger af kampmuligheder – og så må de ofre kassen, som de aldrig ellers åbner for medlemmerne.

Det afgørende for at undgå en kolonihavestrejke er, at man griber initiativet på gulvet.

Netavisen 26. marts 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne