Skudt i hovedet

Kommunistisk Politik 6, 2008

Det danske militær gennemgår i disse år en meget dyr modernisering og omstrukturering. Masser af penge er på vej til at forsvinde til krudt og kugler. Og mange af dem forsvinder i rene skandaler. Det nyeste er et radarsystem til 130 millioner, der ikke kan afsløre olieforurening. Men listen er lang: Helikoptere der ikke kan flyve, droner, der mest minder om dronter, o.s.v – totalt kiksede megadyre indkøb

Det danske militær koster masser af penge. Den almindelige drift løber op næsten 20 mia., og dertil kommer et ekstrabeløb til dækning af krigsindsatsen.

På rekrutteringsdagen for den danske flåde blev små børn i Århus inviteret om bord på korvetten Olfert Fischer, et af de danske bidrag til krigen mod Irak i 1990 og i 2003.

I øjeblikket koster det næsten 500 mio. om året at have soldater i Afghanistan, plus deres almindelige løn og udstyr.
Større nyindkøb koster ekstra og finansieres gennem vedtagelse af tillægsbevillingslove.

Skal det gøres op, hvad de egentlige omkostninger er, skal det medregnes, at flere tusinde mennesker intet samfundsnyttigt arbejde laver og altså skal brødfødes af andres arbejde, uden at de selv bidrager positivt.
Militærets virksomhed nasser, fylder og sviner, mens det i fuld udfoldelse er destruktion af liv og værdier.

Dødens købmænd

I februar 2007 modtog forsvaret den sidste af otte nye EH 101-redningshelikoptere fra det britiske firma AgustaWestland for tre milliarder kroner. Den samlede leverance på seks troppetransporthelikoptere og otte redningshelikoptere med en pris på over 200 mio. stykket er flere år forsinket. De første blev straks overdraget til Storbritannien selv. Danmark kom så at sige bag i køen og måtte indgå en aftale om bygning af seks nye til levering i 2009.
Til gengæld har det vist sig mere end vanskeligt for det danske militær at finde ud af at komme op og flyve i dem, de så faktisk har modtaget.

Samtidig med at der blev indkøbt helikoptere i dyre domme, omstrukturerede forsvaret en del af Flyvestation Karup til en samlet enhed med ansvar for at forberede udstyr og folk til krigsdeltagelse, samt den mere civile ende med redningstjeneste og hjælp til politiet ved eftersøgning. Den nye enhed fik det danske navn Helicopter Wing Karup.

Karup er Danmarks største militære arbejdsplads med ca. 2.700 ansatte, hvoraf flest arbejder for Hærens Operative Kommando i en stor bunker bygget af tyskerne under anden verdenskrig.
I halvfemserne var selve flyvestationen under afvikling, men for hver opgave, der faldt væk, var der altid stærke kræfter parat til at flytte nye opgaver ud på heden. Redningshelikopterne havde tidligere base på Flyvestation Værløse, og forsvarets helikoptere havde base i Vandel ved Billund. Langtfra alle af de omkring 300 fastansatte tog imod det gode tilbud om at flytte med jobbet. Der mangler i øjeblikket 23 mekanikere ved redningseskadrillen.

Sammenblandingen af flytning og omstrukturering med indkøb af en helt nyudviklet flytype har resulteret i, at de absurd dyre helikoptere må bruge 70 % af tiden på jorden. I forbindelse med salget gav AgustaWestland tilbud på vedligeholdelse og garanti på at overholde aftalen om en flyvetid på 80 %. Det tilbud takkede det danske forsvar nej til.
Forløbet med de nye redningshelikoptere har givet masser af argumenter til dem, der kræver, at de civile opgaver bliver fjernet fra militæret.

ODIN-projektet

Forsvaret har fra 1996 til 2006 brugt en milliard på udstyr og udvikling af et særligt computersystem, der skulle gøre det muligt for kommandocentralen at blive nede i deres bunker og få et ajourført situationsbillede af folk og materiel i skudlinjen.
Når det ikke længere er nødvendigt at have det operative hovedkvarter liggende tæt på kampområdet, er det faktisk billigere at føre krig,’ udtalte en glad chef til bladet Flyvevåbnet i 2004.

Dette gode forehavende startede som et samarbejde med A.P. Møller-koncernen, der stod for de første versioner. I 2006 blev Mærsk Data Defense solgt til det svenske våbenfirma Saab.
Samtidig med at hæren lavede deres eget danske system, begyndte de andre Nato-medlemmer også at udvikle tilsvarende systemer; hvert land gav opgaven til eget nationalt erhvervsliv.
Et andet system, Link-16, er blevet udviklet til F-16-jagerfly.


I baggrunden det danske støtteskib Absalon, der med et nyt radarsystem er særligt velegnet til kystnær krigsførelse.

Selvom der har været arbejdet på en international standard, så har det dansk-svenske system ikke kunnet kommunikere med de øvrige værns systemer, og slet ikke med Nato-samarbejdspartnerne.
I begyndelsen af 2007 anbefalede forsvarsledelsen, at der blev brugt penge på at udvikle en udgave af systemet, der kunne bruges i det internationale samarbejde. Nu er kontrakten med Saab blevet opsagt, og projektet skrottet.

Computerworld har spurgt, hvorfor man sidste år troede nok på programmet til at betale 180 mio. til udvikling af en opgradering, der nu aldrig bliver leveret. Dertil svarer generalmajor fra Forsvarskommandoens koordinationsstab Per Ludvigsen:
’Jeg er ikke tekniker, så det ved jeg ikke. Men jeg kan konstatere, at der for et år siden blev sagt, at det ville blive kompatibelt. Men der er foretaget nogle tester, og det er objektivt, at det ikke er kompatibelt.’

JSF-skandale

Det har længe været planen, at det danske forsvar skal købe en ny type kampfly, og der er allerede brugt mange penge på det amerikanske projekt Joint strike fighter. De nye kampfly kan løbe op i en pris på over 150 mia. kroner over 30 år, penge, der bliver sparet andre steder i de offentlige budgetter.
Forsvarsministeren lovede efter skandalen med de ubemandede overvågningsfly, Tårnfalken, at der ville blive rettet op på de fejl, som blev afdækket. Blandt andet var den gruppe, der stod for styringen af indkøb, alt for lille og uden den nødvendige uddannelse.
Det ubemandede fly kom aldrig til at virke og kostede flere hundrede mio. kr.

På trods af forsvarsministerens løfter er der intet sket for at rette op på uduelighed og inkompetence i den militære ledelse.
I sommeren 2007 fik de potentielle leverandører besked på, at den formelle udbudsrunde ikke ville blive fulgt på grund af tidspres. Det er en afvigelse fra den anbefalede praksis efter Tårnfalk-skandalen, hvor netop en grundig beskrivelse af, hvilke krav det forventedes, at et firma kunne leve op til, skulle udarbejdes, førend der kunne indhentes tilbud.

Ifølge Ingeniøren bestod den oprindelige gruppe, der arbejdede med indkøbet af de nye fly, kun af fire personer. Gruppen er siden blevet nedlagt pga. af interne uenigheder, og sagen er overtaget af forsvarskommandoen.
Alle de fejl, som tidligere projekter har lidt under, fortsætter dermed i det største indkøbsprojekt til det danske flyvevåben siden F-16.

Det forventes, at folketinget skal tage stilling til, hvilken flytype der skal vælges, og hvem der skal have de mange milliarder, i slutningen af 2008.

Umoral

Hæren beskriver gerne sig selv som helte, der gør en glorværdig indsats for fred og fremgang i de mere barbariske egne på kloden. De hjælper simpelthen folk med at komme til rette og lære den rette tro. I virkeligheden er den danske krigsindsats en simpel forbrydelse.
Krigene er modstrid med FN’s charter, uforenelige med den danske grundlov og internationalt forpligtende aftaler, som Danmark har indgået.

Heltemyten klarer ikke mødet med virkeligheden: De unge rekrutter, der har dræbt et ukendt antal afghanere, irakere og nogle enkelte af deres egne, vil tabe alene af den grund, at de inderst inde ved, at besættelsen af Irak og Afghanistan ikke er en sag, der er værd at slå ihjel for eller selv dø for.

—————————————————————————————————

Merudgifter 2008

I alt 764 mio. kr. er sat af til dækning af forventede merudgifter i 2008 i forbindelse med forsvarets deltagelse i internationale operationer.
Merudgifterne er baseret på de for nærværende godkendte missioner i 2008, herunder udsendte militære styrkebidrag til NATO’s operation i Kosovo (226,0 mio. kr.) og personel til NATO’s hovedkvarter i Sarajevo i Bosnien-Hercegovina (en mio. kr.).
Hertil kommer et samlet dansk styrkebidrag til International Security Allied Forces (ISAF) i Afghanistan på i alt 475 mio. kr.

Der er merudgifter på i alt 34 mio. kr. til fortsat indsats i Irak, herunder bidrag til NATO Training Mission, den multinationale sikringsstyrkes militære træningsenhed, Personelbeskyttelsesdetachement Bagdad samt en terminalkommando.
Endvidere indgår merudgifter (2,3 mio. kr.) i forbindelse med udsendt personel til US Central Command (CENTCOM), Tampa, USA samt merudgifter (1,7 mio. kr.) til udsendt personel til Task Force 150.
Endelig indgår merudgifter ved forsvarets deltagelse med enkeltpersoner som observatører og stabspersonel til bl.a. FN’s fredsbevarende operationer (24 mio. kr.).

Fra finansloven 2008

Netavisen 14. marts 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne