Demokrati med tommeskruer

Leder
Kommunistisk Politik 6, 2008

Fogh Bush 2008Den danske statsminister er suverænt ligeglad med, hvad flertallet af danskere mener. Når de vil have Foghs ulovlige krige afsluttet, og forlanger tropperne ud af Afghanistan, er Fogh ligeglad. Der er ikke valg i synsfeltet, det er overstået, og næste gang, der bliver det, regner Fogh med at sidde på en fed international pamperpost – enten som præsident for EU eller generalsekretær for NATO.

Han har i al fald en amerikansk præsidents støtte – og det er sikkert en af grundene til, at Fogh ikke skammede sig over at skamrose krigsforbryderkollegaen George Bush under hans venskabsbesøg på ranchen, selvom de fleste danskere mener noget ganske andet.

På en pressekonference efter cykelturen i Crawford, Texas, gjorde Fogh sin mester glad med disse ord:
– Frihed og værdighed for folk er universelle værdier.  Det er værdier, som folk, der lever under undertrykkende og brutale regimer, længes efter. Vi har en forpligtelse til at støtte de mennesker i deres kamp for frihed og demokrati, sagde den reaktionære danske nitte og tilføjede:
– Dette er vores fælles udfordring, og De, hr. præsident, og USA har mere end nogen anden fremmet denne vision om frihed og demokrati over hele verden. Tillad mig at hylde Dem for dette!

Det er kvalmende løgn – og kun en ligeglad nar og en betalt marionet kan få sig selv til det.
Bush er gennemskuet, her i Danmark. Problemet er at Fogh stadig ikke er det.

Den amerikanske præsident kvitterede for hyldesten ved at nedlægge veto mod et forbud mod brug af tortur, og understregede dermed, at Abu Ghraib og Guantanmo og CIA-bortførelser til velkendte torturlande, hvis ledere også slikker Bush i røven, ikke er noget tilfælde, men officiel amerikansk politik. Demokrati med tommeskruer, så at sige. Tvangsdoseret nyliberalisme til monopolernes gavn.

Det siges, at Fogh har opgivet sin minimalstatsfilosofi. Det kan han også roligt, for han skal bare arbejde loyalt for og i Den europæiske Union, så går det hele af sig selv – med afskaffelse af velfærd, beskæringer af den offentlige sektor til foreløbige minimalstandarder, som kun undergås af det store forbillede over there.
Der er stadig noget at arbejde for: Nye privatiseringer af alle mulige funktioner, så der kan slås mere profit på ringere kvalitet.

Det er ikke kun i Danmark, at der er store velfærdsbevægelser og kampe om den offentlige sektor. Overalt i Unionen er billedet det samme, for minimalstaten er unionspolitik. I Tyskland, Frankrig, UK og mange andre lande er store arbejdskampe i gang eller på vej, fordi de offentligt ansatte overalt er sakket voldsomt bagud i forhold til de private lønninger og kvaliteten i den offentlige sektor er blevet konsekvent og systematisk forringet

Under Fogh har antallet af spindoktorer sat nye rekorder, ligesom antallet af smagsdommere, regler, anordninger, direktiver og andre bureaukratiske kontrolforanstaltninger. Direktørlønningerne er højere end nogensinde før, lønforskellene er større i det 21 århundrede end på noget tidspunkt i det foregående. Og tendensen er den samme, overalt: Ringere løn, ringere offentlig sektor. Den forsinkede finanslov for 2008 taler sit tydelige sprog. Den står på nedskæringer, ikke kvalitetsforbedringer, trods propagandaen om det modsatte.

Det er nu, der skal kæmpes. Skal de nyliberale angreb på den offentlige sektor, på resterne af velfærden, standses, så er det nu. Situationen har aldrig været bedre for et sådant slag: Kernetropperne i den nedslidte offentlige sektor er parat til kamp for stærke lønløft og kvalitetsforbedringer. Et stort flertal i befolkningen vil støtte dem. Og de økonomiske konjunkturer er stadig til kamp: Den økonomiske krise er endnu ikke slået igennem; arbejdsløsheden er mindre end den har været i årtier.

Man får ikke en bedre chance for at vinde. Til gengæld er Fogh og Co. også parat til kampen. De vil ikke fravige velfærdsslagtningen, krigs-  og unionskursen; og når det kommer til stykket,  vil de EU-glade ’oppositionspartier’ heller ikke gøre noget for at støtte de offentligt ansatte og en bedre offentlig sektor.

Det er de mange mod de herskende og deres politik.
Det er nu, der skal handles!

Se også
Spræng regeringens lønramme – Stem nej!

Netavisen 13. marts 2008