Fremgang for ungkommunister

Om DKU’s 8. kongres
Af Cathrine Petersen, genvalgt formand for DKU

Cathrine PedersenDKU har netop afholdt sin 8ende kongres.
Det var en kongres som samlede op på det hektiske år som er gået, men i særdeleshed satte fokus ungkommunisternes rolle i de kommende klassekampe.

Kongressen opsummerede, at det har været et godt år for DKU. Ungdommen rykker til venstre, vender sig i stadig stigende grad imod den nyliberale dagsorden som parlamentarikerne prædiker om, og er villige til at gå på gaden for at kræve sin ret.
Dette har givet øget tilstrømning til DKU, det eneste konsekvente kommunistiske ungdomsforbund.  

Kampen om Jagtvej 69, som blussede op fra 16. december 2006, har haft stor betydning for den Københavnske ungdom. DKU har deltaget aktivt og loyalt i kampen. Først i forsøget på at forhindre en rydning, dernæst i de massive protester for et nyt hus.

Slaget om Ungeren handler både om at få et brugerstyret fristed, men det handler også om retten til at leve sit liv på egne præmisser, organisere sig selv og skabe rammer om sin hverdag som ikke er styret af bureaukrati, profit og reklame.

I denne situation har parlamentarikerne spillet fallit. Socialdemokrater, SF’ere og Enhedslistefolk i Københavns borgerrepræsentation har stået sammen om at fordømme gadens unge. De har i fælles front ignoreret politiets overgreb og i stedet skudt skylden på de unge. Politikerne skabte problemet da de solgte Jagtvej 69, men i stedet for at løse det, har de fordømt, fængslet og forgrebet sig på en hel generation af Københavnske unge.

Den samme tendens gik igen, da der blev udskrevet folketingsvalg i efteråret. Helt centrale spørgsmål som den danske krigsdeltagelse, afstemning om Lissabon-traktaten og beskatning af industrien blev behændigt fortiet af smilende repræsentanter fra regeringen og den såkaldte opposition. DKU førte ”et kryds er ikke nok” kampagnen,  som havde til formål at sætte disse spørgsmål på dagsordenen.

Generelt set har DKU haft stor succes med sine kampagner i løbet af den foregående kongresperiode. Vi har formået konsekvent at vende os imod dansk krigsdeltagelse, EU, nedskæringer i den offentlige sektor og imod rydningen af Ungeren.
Dette har betydet at DKU er vokset i styrke og størrelse og kan møde de kommende udfordringer med mange flere erfaringer.

Det er vigtigt,  for nye angreb på ungdommen er på dagsordenen. Fogh og hans støtter har nye tiltag i ærmet. De offentligt ansatte skal helst spises af med så godt som ingenting ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det vil medføre en stadig udhuling af den offentlige sektor. Fra vuggestue til plejehjem vil arbejderklassen blive straffet for ikke at kunne betale de private løsninger.

EU-forfatningen, som nu så snedigt er omdøbt til Lissabon-traktaten, skal helst listes igennem uden det der ligner en folkeafstemning. Mere union betyder flere nedskæringer, dårligere arbejdsvilkår, mere overvågning, øgede militærbudgetter, mere ensretning og mindre demokrati.
Mere EU er mere krig, Krig mod EU’s arbejdere og unge og krig for EU’s profitinteresser rundt om i verden.

Vi skal ikke have mere krig, vi skal have mindre. De danske tropper skal helt ud af Irak og ud af Afghanistan. Hver eneste dag bliver uskyldige slået ihjel som følge af besættelsesmagternes profitbegær. De irakiske og Afghanske folk har krav på deres nationale selvbestemmelse, og DKU vil kæmpe for at få de danske tropper hjem til der ikke er en eneste dansk soldat tilbage i hverken Irak eller Afghanistan eller for den sags skyld i et andet mål for de imperialistiske røverkrige.

Også kampen for fristeder fortsætter, kun gennem fortsat pres vil det lykkes den Købenahvnske ungdom at få et hus, kun gennem pres kan vi forsvare Christiania og kun gennem pres kan vi tiltvinge os flere fristeder og mere herredømme over livet. Kampen om Ungeren er i yderste konsekvens også kampen mod neoliberalisme, ensretning, EU og krig. Det er kampen for en bedre måde at organisere sig på et enkelt sted, men også på et i sidste ende nationalt og globalt plan.

DKU vil som det eneste kommunistiske ungdomsforbund i Danmark fortsat konsekvent forsøge at styrke disse kampe. Loyalt og uden at skæve til parlamentariske alliancer vil vi fortsat stå forrest for at forsvare arbejdernes og ungdommens ret.

Se udtalelserne fra DKU’s 8. kongres

OK2008 – et opgør med nyliberalismen

Krig mod krigene

Ungdomshus NU!

Det Europæiske Imperium

Netavisen 2. februar 2008