’Intet menneske er illegalt’ Opdatering på Fort Europa

Kommunistisk Politik 2, 2008

Klapjagten på immigranter og flygtninge i EU vokser til stadighed sammen med nye tragedier i forsøgene på at forcere de stadig mere overvågede grænser og i koncentrationslejrene, der spækker Europa-kortet.


December var endnu en tragisk måned: Medierne registrerede 243 dødsfald blandt migranter og flygtninge i løbet af december 2007. 120 mennesker druknede i Det Ægæiske Hav, 96 døde ud for Kanarieøerne, 17 langs Algeriets kyst og ti ud for den franske ø Mayotte. Det var en af de mest tragiske måneder langs EU’s grænser.

Politisk begyndte måneden med det euro-afrikanske topmøde i Lissabon og endte med Schengen-områdets udvidelse mod øst samt den italiensk-libyske aftale om fælles grænsepatruljering.

Dødstal

Medie-arkivet fra 2007 dokumenterer 1.861 dødsfald blandt migranter og flygtninge, der forsøgte at komme til EU. I 2006 var det 2.088. Hvis man kun ser på Middel- og Atlanterhavet, var der 1.684 ofre i 2007. Det var 1.625 året før.
Det er svært at sammenligne disse tal, for de er dækker kun de tilfælde, pressen har berettet om. Der er faktisk ingen, der ved, hvor mange skibbrud der ikke observeres, men noget tyder på en relativ stigning i antallet af ofre i forhold til, hvor mange der tager af sted.

Antallet af folk, der ankommer langs Europas sydlige grænse, er nemlig faldet betydeligt – med undtagelse af på Malta, Cypern og Grækenland – på grund af samarbejdet mellem Frontex og de nordafrikanske lande, der har ført til titusinder af anholdelser af migranter.

I Atlanterhavet på ruten til Kanarieøerne faldt antallet af ofre fra 1.035 i 2006 til 745 dette år. Men i forhold til antallet af ankomne steg antallet af dødsfald, eftersom antallet af folk, der ankom til de spanske øer, faldt med 75 % i forhold til 2006. I Gibraltarstrædet var antallet af ofre registreret af Fortress Europe 551 mod 302 året før, samtidig med at antallet af ankomne faldt med 20 %. I Det Ægæiske Hav vil 2007 blive husket som et særligt tragisk år: 257 dødsfald er fire gange højere end de 73 dødsfald i 2006, selvom antallet af ankomne på de græske øer er fordoblet.

På alle ruterne i Middelhavet og Atlanterhavet var der alligevel ikke mere end 50.000 migranter, der nåede frem til Europa i løbet af 2007.
Det er mindre end en tredjedel af de 170.000 udenlandske arbejdere, alene den italienske regering har bedt om i 2007.

Et tragisk år i Grækenland

På den græsk-tyrkiske grænse kunne året ikke slutte værre. Om natten den 10. december druknede 51 migranter, og 28 blev rapporteret forsvundne, efter at deres både sank i en storm ud for kysten tæt på Izmir i Tyrkiet, mens de var på vej til den græske ø Kios. I løbet af de næste to uger endte to andre skibbrud i området med otte migranters død ud for Bodrum og 32 ud for Lesbos. Siden 1994 er mindst 885 mennesker er druknet i forsøget på at komme til Grækenland. Ifølge myndighederne blev 10.000 migranter opsnappet af den græske kystvagt i år. Det var blot 4.000 i 2006 og omkring 3.000 årene før.

UNHCR udtrykte også bekymring. Især over de 3.500 irakere, der i det første halve år af 2007 søgte om asyl i Grækenland, et land, der aldrig har givet asyl til en eneste iraker. Afvisningen af asylansøgninger er systematisk i Grækenland: Der var 13.345 ansøgninger i de første syv måneder af 2007, men kun 16 flygtninge blev anerkendt, og 11 modtog humanitær beskyttelse. Det er 0,2 %! Alle de andre bliver deporteret til Tyrkiet, hvilket den tyske organisation Pro Asyl udgav en rapport om i år.

Nye veje til Spanien

Der har været et enormt fald i antallet af migranter, der ankom til Spanien via Kanarieøerne og den andalusiske kyst dette år. Det er faldet med 60 % sammenlignet med 2006, men dødstallet er stadig højt: Mindst 876 mennesker døde på den rute i 2007 mod 1.250 i 2006. Om natten den 10. december druknede 50 migranter efter et skibbrud ud for Dakhla i Vestsahara på vej til Kanarieøerne, og samme dag mistede 40 andre migranter livet ud for Senegals kyst.

Sidstnævnte tog af sted mod Kanarieøerne fra øen Djogué i en træbåd med 130 migranter om bord, de vendte om og sejlede mod Dakar efter i 12 dage at have sejlet omkring for at undgå de europæiske patruljebåde. Da de ankom, var der en død mand om bord på båden, og ifølge de overlevende døde 39 andre i løbet af deres rejse, og de var nødt til at smide ligene over bord.

I løbet af 2007 er over 1.500 migranter blevet opfanget af Frontex’ fælles operationer i Atlanterhavet, mens over 18.000 senegalesere blev repatrieret af Spanien i 2006. De skrøbelige træbåde er nødt til at tage en enorm risiko ved at bevæge sig op til 300 sømil væk fra den afrikanske kyst for at undgå Frontex-patruljerne og derefter tilbringe omkring ti dage på havet, før de når Kanarieøerne.

På grund af turens længde er de migranter, der ankommer i Las Palmas, svækkede og lider af dehydrering og kulde.
Den 6. november blev en båd reddet ud for La Güera i Mauretanien. Den havde drevet omkring i tre uger efter et motorstop med 101 passagerer om bord. De var taget af sted fra Ziguinchor i Senegal tyve dage tidligere. 56 af dem døde på turen, og deres lig blev efterladt i havet.

Ingen ved, hvor mange spøgelses-skibbrud der er derude på havet. Et af dem, hvis eneste ekko var den kollektive begravelse, der blev afholdt, var i oktober i byen Kolda i Senegal, af de pårørende for de 150 mænd, der forsvandt på havet.

I takt med at Gibraltarstrædet bliver mere og mere umuligt at komme igennem på grund at de spanske elektroniske overvågningssystemer og det marokkanske samarbejde, åbnes to nye ruter: Den 17. december gik en båd med 23 marokkanere i land i Olhao i det sydlige Portugal, mens en anden rute formes mod øst fra Oran i Algeriet til De Baleariske Øer – parallelt med den fra Algeriet til den italienske ø Sardinien. Kun seks migranter ankom til disse spanske øer i 2006, men i løbet af de første 11 måneder af 2007 kom 577 ad den rute.

Men Algeriet har indgået et samarbejde med Spanien, og omkring 1.500 algeriere er allerede blevet anholdt dette år af den algeriske kystvagt, som også fandt ligene af 83 ofre langs kysten. I 2006 fandt den 73 lig, og 29 i 2005.

Libyen indgår i Frontex

Den 29. december underskrev Italien og Libyen en bilateral aftale om fælles patruljering af den libyske kyst. Italienske motorbåde vil nu operere i libysk farvand med blandet besætning og vil sende alle opfangede migranter tilbage til Libyen, hvorfra de vil blive deporteret. Ifølge aftalen vil EU finansiere et overvågningssystem for Libyens grænser i havet mod nord og i ørkenen mod syd.
Amnesty International har allerede opfordret EU til at standse ethvert samarbejde med Libyen, hvis der ikke er garantier for, at migranternes menneskerettigheder respekteres.

Organisationerne Human Rights Watch, Afvic og Fortress Europe har også rettet anklager mod Libyen, hvor 60.000 migranter årligt fængsles og deporteres, inklusive kvinder og børn, økonomiske migranter og politiske flygtninge. De anholdes under politi-razziaer og holdes i interneringslejre uden retssag i månedsvis eller årevis under inhumane og nedværdigende forhold, hvorefter de deporteres tilbage til deres lande, selvom de er flygtninge, eller efterlades i midten af ørkenen langs Libyens sydlige grænse til Niger, Tchad, Sudan og Ægypten.

Ulovlige tilbagevisninger

Artikel 19 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder forbyder kollektive deportationer samt tilbagevisning af udenlandske statsborgere til tredjelande, hvor de risikerer tortur, hvilket også er forbudt ifølge FN’s ’anti-tortur-konvention’ samt Genéve-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951.

Den 10. maj 2005 fordømte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med støtte fra Europa-parlamentet Italien og beordrede landet til at standse de kollektive deportationer fra Lampedusa, efter at over 1.500 migranter, der gik i land på øen, var blevet udvist til Libyen.
Tre år tidligere blev kollektive deportationer erklæret illegale under international lov af en af de højeste EU-institutioner.
I dag er kollektive deportationer det erklærede mål for EU-agenturet for grænsesikkerhed, Frontex.

Frontex’ hemmelige missioner

Frontex udførte 22 operationer i 2007 og opfangede 19.295 migranter, heriblandt 11.476 opfanget på havet, 4.522 langs land-grænserne og 3.296 i lufthavne. I 2006 blev 32.016 migranter anholdt som resultat af Frontex-patruljer.
Frontex patruljerer nu samtlige EU’s ydre grænser med luft-, hav- og landpatruljer. Operationerne ved navn ’Nautilus’ i Det sicilianske stræde, ’Hera’ ud for Kanarieøerne, ’Indalo’ i Gibraltarstrædet og ’Poseidon’ i Det Ægæiske Hav er offentligt kendte, men den fulde liste er meget længere og kan læses i et eksklusivt dokument fra Frontex, som Fortress Europe har offentliggjort.
(Se dem her: fortresseurope.blogspot.com)

Dokumentet nævner missioner ved navn ’Minerva’ i de andalusiske havne, ’Hermes’ mellem Sardinien og De Baleariske Øer nær den algeriske kyst, ’Zeus’ i tyske havne, ’Fifa’ i Tyskland under fodbold-VM i 2006, ’Niris’ mellem Tyskland og Skandinavien, ’Ariane’ mellem Tyskland og Polen, ’Gordius’ i Rumænien, Slovakiet og Ungarn, ’Herakles’ i Ungarn, operationerne ’Kras’ og ’Drive In’ i Slovenien, og ’Ursus’ i Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Polen. Og for fodbold-EM i Østrig og Schweiz i 2008 planlægger Frontex en mission ved navn ’Euro Cup 2008’.

Dertil kommer de mange Frontex-operationer i lufthavne overalt i Europa, såsom operation ’Amazon’, ’Hydra’, ’Extended Family’, ’Long Stop’ og ’Argonaut’. For slet ikke at tale om træningsprogrammerne, der dækker over alt fra organisering af fælles deportationsflyvninger til registrering af stjålne biler og hundetræning.
Og Frontex kan bestemt klare alle disse opgaver i løbet af 2008, for agenturets budget er blevet fordoblet til 30 millioner euro i forhold til sidste år (over seks gange mere end budgetterne for årene før, red).

Internering i EU

Samtidig har EU gjort internering af migranter til reglen i stedet for undtagelsen. Ifølge en artikel fra The International Herald Tribune er der nu 224 interneringslejre for migranter spredt ud over EU. Tilsammen har de kapacitet til over 30.000 mennesker – asylsøgere og immigranter uden opholdstilladelse, som venter på at blive deporteret. Kortet over lejrene ligner et militær-kort.
I Italien er grænsen for interneringens varighed 60 dage, i Frankrig er den 32 dage, i Grækenland tre måneder og på Malta 18 måneder. I mange andre lande er der ingen øvre grænse. Forholdene er elendige, og lejrene er udsatte for uroligheder, brandattentater og selvmord.

Det seneste offer var en mand fra Tunesien, født i 1979, som hængte sig selv den 30. december 2007 i interneringslejren i Köpenik, Berlin. I Italien tog to mænd livet af sig selv tre måneder før, i oktober, i Modena-lejren, og enkelte kender måske til de iranske indsatte i den græske lejr på øen Samos, som syede sine læber sammen med ståltråd i en protest i 2006. Den hollandske organisation ’United’ offentliggør hvert år en rapport med hundredvis af lignende tilfælde overalt i Europa.

Østudvidelsen

Den 21. december 2007 blev Schengen-området udvidet mod øst og indlemmede Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Det betyder et bælte, der adskiller EU fra Hviderusland og Ukraine, hvor tusinder af migranter og flygtninge fra tidligere sovjet-republikker, Asien og Mellemøsten er i transit.
Grænsen mellem Slovakiet og Ukraine er 97,8 kilometer lang. For at komme ind i Schengen-området var Slovakiet nødt til at bygge en virtuel mur mellem de to lande: 250 mobile overvågningskameraer, nat-kikkerter, GPS-systemer, varme-detektorer, røntgen-kameraer og patrulje-jeeps. Dette system har kostet 50 millioner euro og er finansieret med EU-midler.

Langs denne grænse blev 25.539 migranter anholdt i 2004 og 32.756 i 2005. Deres skæbne er at blive deporteret til Ukraine. Human Rights Watch har ved flere lejligheder fordømt tilbagetagelsesaftalen mellem Ukraine og de andre østeuropæiske lande og udtrykt bekymring over bl.a. Ukraines deportationer af flygtninge til Tjetjenien og Usbekistan.

I en nyere rapport fra Jesuit Refugee Service fordømmes forholdene i interneringslejrene i alle de ti nye EU-medlemslande. Bruxelles kender godt til disse rapporter, men underskrev alligevel den 18. juni 2007 en tilbagetagelsesaftale med Kijev i Ukraine, som meget snart træder i kraft.

Artiklen er skrevet af Gabriele del Grande, januar 2007 for Fortress Europe og oversat af Ole Poulsen for intet menneske er illegalt.

[illegalt.mahost.org]

Netvisen 23. januar 2008


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne