Foghs euro-løgne

Kommunistisk Politik 1, 2008

Nej til euro-statenSom Foghs udenrigspolitik og krigspolitik er baseret på løgne (f.eks. om irakiske masseødelæggelsesvåben som krigsbegrundelse) er hans EU-politik det. Nu vil han ikke bare forhindre danskerne i at stemme om den ny unionsforfatning, men også have afskaffet de fire forbehold og indført euro’en i stedet for kronen.

Op til folkeafstemningen i september 2000 var Fogh som daværende ’oppositionsleder’ en af dem, som truede danskerne med økonomiske tab og akut armod, hvis de dristede sig til at stemme nej til euro’en.

Danskerne stemte nej – og har siden oplevet en langvarig økonomisk opgangsperiode. Fogh praler hvert eneste år i sine nytårs- og åbningstaler med denne højkonjunktur. Nu går det ’næsten alt for godt’ – så arbejderne skal lade være med at kræve højere løn. Og euro’en skal igen ind i stedet for kronen.

Hvad sagde Fogh egentlig, da han løj op til euro-afstemningen? For eksempel følgende (Jyllands-Posten 26. september 2006):

” Der er masser af såvel rationelle som følelsesmæssige grunde til at stemme ja:
Euroen er her allerede. Den danske krone er bundet tæt til euroen.
Danmark skal derfor føre samme økonomiske politik, som om vi er med i euroen. Men Danmark er ikke med til at træffe de beslutninger, som vi alligevel er afhængige af. Det er en meget ringe varetagelse af danske interesser.
Et ja vil give Danmark en økonomisk gevinst. Et nej vil påføre det danske samfund et økonomisk tab. Mange mennesker føler sig usikre på de økonomiske konsekvenser.
Men hvorfor løbe risikoen for økonomiske tab? Et ja er det sikre, nemlig en fortsættelse af den nuværende fastkurspolitik. Et nej er det usikre.
Et ja er derfor sund fornuft. Men det er også en hjerte- og følelsessag.
Et ja er nemlig et ja til et europæisk samarbejde, som savner sit historiske sidestykke.”

Det sidste forklarede han med en ny løgn ’EU er ikke et borgerligt projekt’ (Berlingske Tidende 26 august 2000). I en kronik med denne titel hedder det:

”Den liberale model for internationalt samarbejde består altså i at udvikle institutioner og organisationer, som giver en ramme for fredeligt samarbejde mellem selvstændige nationalstater – om fri handel, om miljøbeskyttelse, om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, om fælles forsvarspolitik osv.
Euroen er den naturlige fortsættelse af denne idé. For den fælles valuta får det indre marked og den frie handel til at fungere bedre. Og samtidig sætter Den Økonomiske og Monetære Union nogle grænser for politik, som er helt i overensstemmelse med en liberal tankegang.”

EU, euroen og unionsforfatningen (som skal hedde reformtraktaten eller Lissabon-traktaten) er ikke et borgerligt projekt’. Fogh må tro at jo federe løgnen er, jo mere troværdig bliver den. Især når den krydres med tilsvining af EU-modstandere, krigsmodstandere og andet ærligt folk.

Se også
Foghs nytårsløgne
Kommunistisk Politik 1, 2008

Netavisen 3. januar 2008