2008: Tabere og vindere

Leder
Kommunistisk Politik 1, 2008

Latuff: SejrÅrets store amerikanske begivenhed er præsidentvalget, hvis den ikke når at blive overskygget af en ny krig eller en ny 9/11 og undtagelsestilstand. Den irakiske og den voksende afghanske modstand har tilføjet USA mærkbare slag. Nederlaget i Irak vil være føleligt i mange år frem, lige meget hvilket af de to amerikanske kapitalistiske tvilling-partier, som vinder valget.

Bush og hans neocons har været en sådan katastrofe for USA og almindelige amerikanere, at det pludselig er muligt, at en sort mand eller en (hvid) kvinde kan blive den ny høvding i Det Hvide Hus.

Krigstrætheden har været der længe i USA, hvor de virkelige omkostninger i blod og penge af katastroferne i Irak og Afghanistan og fra ’krigen mod terror’ omhyggeligt holdes skjult. Man lader endog som om det atter går fremad militært i Irak og at det har ’hjulpet’ med flere amerikanske tropper, så en militær sejr er inden for rækkevidde. Sandheden er, at amerikanerne ikke har gennemført større offensiver med deres medfølgende tab – og at Al Sadrs shiamuslimske Mehdi-hær har erklæret våbenhvile i en bestræbelse på at hjælpe Iran og amerikanerne.

USA har tabt krigen i Irak. De er ved at tabe krigen i Afghanistan. Og de vil også tabe ’krigen mod terror’, selvom den spreder sig over 49 lande og alle kontinenter og er så beskidt som nogen krig, Hitler kunne have drømt om.
Og USA’s banemand er først og fremmest den irakiske modstand, som har ydet verdens folk uvurderlige tjenester.

Og vinderne er? Ja, der er små vindere, og der er store vindere. Små vindere som Iran, Syrien, oppositionen i Libanon, Hamas og andre. Og der er også store vindere. Rigtig store vindere endda.

I 2008 afholdes De olympiske Lege i Kina – og i  år – Rottens år – vil Kina træde i  karakter på verdensarenaen som en ny global magtfaktor, først og fremmest som økonomisk stormagt. USA er  igen ikke den eneste supermagt i verden. Dens drøm om uanfægtet verdensherredømme i form af Projektet for det nye amerikanske Århundrede og den evige ’krig mod terror’ er i gang med at lide skibbrud.

Selvom USA fortsat er verdens stærkeste magt – og den farligste imperialistmagt og ledeste militærmagt, som nogensinde har eksisteret – er den så svækket af sine egne bestræbelser på at erobre verden, at den er ved at få følgeskab af fire store magter, der alle er i fremgang: Kina, Rusland, måske Indien – og selvfølgelig Den europæiske Union, der allerede i dag har overhalet USA som verdens stærkeste økonomiske magt. USA er verdens største skyldnernation, mens Kina er den største kreditor. Og den økonomiske krise spidser til dag for dag i USA.

Store kapitalistiske magter bliver uvægerligt imperialistiske stormagter, uanset om nogle af dem så  også måtte betegne sig som ’socialistiske’. Og fra 2008 ser vi fem imperialistiske supermagter: Den største såret, fire andre på vej frem. Det signalerer nye store farer for folkene. Er krigene i Irak og Afghanistan interventionskrige, hvor USA’s stormagtskonkurrenter enten har været med eller har set på, mens USA og dets allierede blødte, og er ’krigen mod terror’ i vidt omfang en stedfortræderkrig, betyder eksistensen af fem atombevæbnede supermagter en øget fare for en ny imperialistisk omfordelingskrig a la første verdenskrig eller starten på den anden.

Den bipolære verden med to supermagter USA og Sovjetunionen eksisterede i adskillige årtier. Den unipolære verden med USA i spidsen i knap to. Med fire, måske hele fem løbske imperialistiske supermagter, som alle vil have en del af det globale rov – råstoffer, afsætningsmarkeder, regioner for kapitaleksport og superprofit, bliver verden stadig mere usikker og eksplosiv. Et nyt våbenkapløb er i gang, som vil matche og overgå den kolde krig.

Den europæiske Union har goblet hele central- og østeuropa op. Fra den 21. september 2007 blev 9 af de 10 lande, som indtrådte i unionen den 1. maj 2004 også en del af Schengen-aftalen. Som en avis skrev: ’EUs ydre grænser rykker mange hundrede kilometer med vest og sydvest.’ De nye medlemmer af pasunionen er Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Estland, Letland, Litauen og Malta. De gamle europæiske kolonimagters ekspansion er i gang igen. Og samtidig nægter deres topledere befolkningerne at stemme om den nyeste unionsforfatning!

Imperialisme betyder, som Lenin sagde, ’reaktion over hele linjen’, krig, aggression, beskæring af de politiske og sociale menneskerettigheder frem til åben terror.
Fascismen er et barn af imperialismens produktive, giftige og dødelige skød.

Netavisen 5. januar 2008