Nepal: Republik nu!

Af Johan Petter Andresen

I Nepal har ti års vellykket folkekrig ført til en politisk offensiv for en føderativ republik gennem valg til en grundlovgivende forsamling.

Da dette valg til den grundlovgivende forsamling blev udsat tidligere i år, trak Nepals Kommunistiske Parti (Maoister), som havde anført folkekrigen, sig tilbage fra den midlertidige regering. De fortsætter i det midlertidige ’folketing’, hvor de har 83 af 330 pladser.

Formanden for Nepals Kommunistiske Parti (Maoister) Prachanda og næstformanden  Dr Baburam Bhattarai 

I august måned afholdt maoisterne et udvidet ledelsesmøde med mere end 2200 delegerede. Her blev man enige om to krav: At det midlertidige parlament må vedtage indførelse af en republik før valg til den grundlovcgivende forsamling, fordi paladset (den selvindsatte ’kupkonge’ Gyanandra, KP) konstant undergraver demokratiet, og at valgmetoden til den grundlovgivende forsamling skal være proportionalt

valg. I nepalesisk sammenhæng indebærer et proportionalt valg, at de forskellige folkegrupper og kaster skal være repræsenteret i forhold til deres befolkningsandel. Det samme vil gælde kvinderepræsentatuionen, som dermed vil blive på 50 procent.

 I den fredsaftale, som blev indgået mellem maoisterne og debn såkaldte syvparti-alliance i november 2006 var man enige om, at valget skulle være 50 pct. proportionalt og 50 pct. gennem valg i enkeltmandskredse, sådan som vi kender det fra Storbritannien. NKP(M) brød altså med dette bl.a. med henvisning til, at udskydelsen af valget har ændret forudsætningerne for de kompromisser, man er villige til at indgå.
Det er almindeligt anerkendt, at proportionale valg er mere demokratiske end valg i enkeltmandskredse.

Nøglen ligger i massemobiliseringen. Efter mødet i august mobiliserede NKP(M) i gaderne over hele landet. Opslutningen om demonstrationer og blokader var for alle parter overraskende stor og forskrækkede de andre politiske partier, som antog at ’maoisterne’ var blevet svækket, da de nu har anbragt Folkets befrielseshær i syv forlægninger og gemt våbnene væk. Men den massive opslutning gav bonus, og i en ekstraordinær samling vedtog parlamentet både at indføre republikken og proportionalitet ved valget til den grundlovgivende forsamling. Det skete med et simpelt flertal fra NKP(M) og Nepals Kommunistiske Parti (Forenede Marxister-leninister – til daglig kaldet UML – som er søsterparti til det norske SV.  

Men i og med, at den midlertidige grundlov kræver to trediedeles flertal, og at det kun er regeringen, som kan fremsætte lovforslag, indebærer det, at parlamentet forlangerm at regeringen fremsætter disse to forslag. Regeringen domineres af det norske arbejderpartis (socialdemokraternes) søsterparti Nepali Congress (NC). NC stemte imod begge forslag i parlamentet. NKP(M) og UML kræver, at regeringen bøjer sig for flertallet, eller går af. NC  er nu under voldsomt pres. Maoisterne siger, at de vil mobilisere i gaderne med krav om, at regeringen går af, hvis den ikke vil fremme forslagene.

Paralelt med det parlamentariske spil fortsætter kampen for at udvikle fagforeninger, studenterforeninger, minoritetsforeninger og andre folkelige organisationer. Der er stor uro i mange områder i Nepal.

Samtidig prøver reaktionære kræfter i ind- og udland at udnytte misfornøjelsen i mindretallet af indisk afstamning – kaldet madhesierne – som holder til i det sydøstlige lavland Terai. Her prøver USA, indiske hindu-fundamentalister og feudalklassen i smug at opbygge contra-lignende væbnede grupper, sådan som vi kender det fra USA’s undergravning af Nicaragua i 1980’erne. Det Kommunistiske Ungdomsforbund (Maoister) – YCL – lægger på sin side stor vægt på at udvikle ungdomsorganisationen.

Den er nu ved at have mere end 500.000 medlemmer, ifølge maoisterne. YCL sætter sin vilje igennem, til stor fortvivlelse for den gamle stat og til glæde for menigmand. De iværksætter forbedringsarbejder som vejbyggeri og lignende, og de fungerer som politi, hvor de sætter kriminelle og korrupte fast, som derpå overleveres til det officielle politi. De spiller også en central rolle ved organiseringen af demonstrationer og blokader.

Der er en meget flydende situation i Nepal; alt kan ske. Den feudale overklasse kan prøve sig med et amerikansk-støttet kup, eller der kan komme et spændende valg i løbet af foråret 2008 til en grundlovgivende forsamling, som verden ikke før har været vidne til.
NKP(M) – de nepalesiske maoister – leder nu en af verdens mest succesrige folkerejsninger i de sidste årtier. De fortjener vores støtte.

Oversat af Kommunistisk Politik efter kpml.no 5, 2007 – Kommunistisk Platform marxister-leninisters blad

——————————————————–


Valg til april

Det to gange udskudte valg til grundlovgivende forsamling i Nepal gennemføres efter planen i april 2008, og den fastlåste politiske situation i Nepal kan snart løsnes op, mener formanden for Nepals Kommunistiske Parti (Maoister) Prachanda.

I tre måneder har situationen været låst fast, men nu lader det til, at premierministeren fra det nepalesiske kongresparti Koirala åbner for øjeblikkelig indførelse af republik, som NKP(M) og UML kræver, men dog med den betingelse, at kongen først sættes ud af sit palads efter valget.
Samtidig vil Koirala handle om et ny procentfordeling mellem proportionalt valg og valg i enkeltmandskredse – nu 60 pct. af den første slags og 40 pct. af den anden.

Prachanda har udtalt, at denne ny imødekommenhed vil gøre det muligt at nå frem til en aftale, der kan bryde dødvandet i fredsprocessen. En sådan aftale bør ifølge Prachanda også rumme en aftale om forening af Folkets Befrielseshær og den gamle nepalesiske hær.

Netavsien 12. december 2007