S og DF tager røven på de offentlige ansatte

Af økonom, cand.scient. adm. Henrik Herløv Lund.

Under valgkampen lovede S og DF ekstra 5 mia. kr til offentlige ansattes lønforhandlinger, bl.a. som led i at sikre velfærden.

Nu har begge partier præsteret et ynkeligt tilbagetog: De offentligt ansatte får alene fremrykket de takstreguleringsbeløb, de under alle omstændigheder ville have fået.

Et ynkeligt tilbagetog
Vi er vant til, at DF i forhold til regeringen springer op som løver og falder ned som lam. Nu viser det samme sig at gælde for Socialdemokratiet.
Begge partier lovede under valgkampen frisk og frejdigt, at der skulle tilføres 5 mia. kr ekstra til offentligt ansattes lønforhandlinger.

Men nu er de 2 partier overfor regeringen gået med på, at der alene blir tale om at fremrykke de taktreguleringsbeløb, som de offentligt ansatte under alle omstændigheder ville have fået i næste overenskomstperiode.

Samtidig har begge partier lovet at køre med på et overenskomstindgreb overfor de offentligt ansatte, hvis de alligevel forsøger at kæmpe for løfterne.

S og DF har i et ynkeligt tilbagetog godt og grundigt taget røven på de offentligt ansatte.
Samtidig viser det sig, at tilnærmelsen mellem S og DF slet ikke har skullet tjene til at styrke de to partiers valgløfter overfor regeringen, men alene har skulle tjene til at koordinere, at begge partier bakkede ud af valgløfterne uden at falde over hinanden.

Økonomisk katastrofesnak har alene skulle legitimere tilbagetoget
De seneste dage op til denne kovending har været prøget af økonomisk – politisk teatertorden. Finansministeriet, Det økonomiske råd, ÓECD, Dansk Arbejdsgiverforening og bankøkonomer har kappedes om at fremmane billedet af en økonomisk overophedning.

Billedet heraf har ikke baggrund i den faktiske økonomi, men har alene drejet sig om at oppiske en stemning mod de lovede lønstigninger til offentligt ansatte.
Regeringen har i virkeligheden aldrig taget denne “dommedagssnak” alvorligt: Så ville den jo have været nødt til at aflyse de lovede skattelettelser.

Nu målet om at aflyse de ekstra midler til offentligt ansattes lønforhandlinger er nået , vil vi hurtigt se denne økonomiske “katastrofesnak” forstumme. Den har opfyldt sin mission: At skabe en offentlig stemning, der kunne legitimere aflysningen af de lovede lønstigninger til offentlige ansatte.

De som i misforstået bekymring for samfundsøkonomien har kørt med på snakken om “økonomisk ansvarlighed” – som fx. SF ´s Ole Sohn – må sidde tilbage med en klam fornemmelse: De er blevet brugt som “nyttige idioter” i et taktisk økonomisk -politisk teaterspil.

Tegner ilde for velfærden
Regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening må være yderst tilfreds. De har begge som mål at give den private sektor fortrinsret og de har nu fået denne udviklingsmodel bekræftet.
De private arbejdsgivere har kunnet give deres ansatte, de lønstigninger som er nødvendige for at kunne tiltrække arbejdskraft. De offentligt ansatte derimod holdes i lønmæssigt tæt snor.

Hvis der overhovedet har været noget indhold i snakken om økonomisk overophedning, må den primært tilskrives regeringens 11 mia. kroners skattelettelser til øget privat forbrug. Disse skattelettelser aflyses ikke, men det gør lønstigningerne til de offentligt ansatte istedet.
Det er altså de offentligt ansatte, som kommer til at betale den økonomiske pris for regeringens skattelettelser.

Hermed vil den offentlige sektor få utrolig svært ved at løfte den meget store rekrutteringsopgave de kommende år. Og velfærden vil i realiteten blive udhulet på grund af mangel på hænder.

Er socialdemokratiets valgløfter det papir værd de er skrevet på?
Socialdemokratiets ynkelige tilbagetog overfor de borgerlige økonomers teatertorden er et alvorligt slag mod velfærden.

I lyset af hvor lidt reelt indhold, som der har vist sig at være i partiets løfter til de offentligt ansatte, må man stille et alvorligt spørgsmålstegn også ved troværdigheden i partiets løfter om velfærdsforbedringer?

Valgkampen viste jo også, at den reelle forskel mellem S og regeringen er forbløffende lille.

Såvel de, der kæmper for velfærd, som de offentligt ansatte, må vist til at orientere sig andre steder hen.

Netavisen 19. december 2007