Kapitalistisk kreditkrise

Kommunistisk Politik 24, 2007

Af Fred Goldstein

En artikel fra Workers World om hvordan bankerne berøver arbejderne deres hjem og deres job

Spillerne og svindlerne på Wall Street har bragt mere end to millioner mennesker i en situation, hvor de kan miste deres hjem i den nærmeste fremtid. Og hvor slemt det end er, har de gjort det værre endnu: millioner af arbejdere risikerer at miste deres arbejde, hvis boligboomets kollaps i den kommende periode forvandler sig til en generel recession.

Overskrifterne om de seneste fald på aktiemarkederne drejer sig alle sammen om milliardgæld, som dårlige betalere skylder de største banker og investeringsselskaber. Det seneste styrtdyk på Wall Street kom efter at Goldman Sachs investeringsbanken havde anbefalet sine kunder at sælge deres aktier i Citigroup, den største handelsbank i USA.

Anbefalingen om at sælge baserede sig på en klar opfattelse af, at Citigroup kommer til at konstatere en ’dårlig gæld’ på 15 milliarder $ i første kvartal af 2008, oveni de 8-11 milliarder, som de må konstatere for indeværende års sidste kvartal. Analytikerne har derudover ingen ide om, hvor og hvornår denne ’dårlige gældskrise’ vil slutte for bankerne.

Den ’dårlige gæld’ stammer fra den svindelagtige subprime lånefidus, som Citigroup og dets stråselskaber finansierede for at narre arbejderne ved at tilbyde dem lån til at købe huse for – pantebreve – til lave renter, tilsyneladende, og i begyndelsen. De lovede, at når renterne senere hen gik i vejret, kunne arbejderne foretage en refinansiering af lånene. Det viste sig at være en stor løgn.

Det væsentligste mål for disse skruppelløse subprime lån var farvede mennesker, som var blevet nægtet mere overkommelige lån på grund af den racistiske udlånspraksis.
Andre investeringsgiganter som Merrill Lynch og Bear Stearns gjorde det same og måtte afskrive milliarder i dårlig gæld. Men mens bankernes gæld bemægtiger sig overskrifterne, er der andre nyheder om den kapitalistiske økonomi, som fortjener arbejderklassens opmærksomhed.

Faldende profitter for grossister og detailhandel

Lowe’s, en af de største byggemarkedskæder for salg til private, har netop annonceret et fald på 4.3 pct. i salget fra deres butikker og et fald på 10 pct. i profitten for tredje kvartal. Endnu mere truende var, at det annoncerede et forventet yderligere fald i fjerde kvartal.

Home Depot, den anden store leverandør af materiale til husbyggeri, annoncerede et fald i profitten på 27 pct. og et fald i salget på 6.2 pct. Home Depot nedskrev også sine forventninger til den fremtidige profit.

FedEx, den store logistik-operatør for de store monopolers handel og produktion, har to måneder i træk advaret Wall Street-analytikerne om, at dens profitter ville falde på grund af høje brændstofomkostninger ”og ringe efterspørgsel efter amerikansk fragt, hvad der har sendt selskabets aktier på nedtur og formørker udsigterne for verdens største økonomi”. (Financial Times 16. nov.)

FedEx’s advarsler om kommende fald kom lige efter at det var blevet meddelt, at industriproduktionen i USA faldt med 0.5 pct. i oktober – fem gange så meget som de forventede 0.1 pct. Det var den største nedgang siden eftervirkningen af orkanen Katrina og kom bag på eksperterne.

Et andet gigantmonopol Caterpillar udsendte sin egen prognose for den amerikanske økonomi, som den erklærede ’var nær en recession, eller allerede inde i den”.  Denne vurdering blev ledsaget af meddelelsen om et fald i salget i Nordamerika på 11 pct. eller 5 milliarder $ i tredje kvartal. Caterpillar er førende med hensyn til lastbiler og byggeri. Nedgangen i opførelsen af nye huse og salget af tunge lastbiler, hvoraf mange bruger Caterpillar motorer, fik selskabet til at forudsige et fald på 12 pct. i maskinudstyr og motorer for hele året i Nordamerika.

For at afrunde billedet havde Whirlpool, verdens største producent af husholdningsudstyr, tidligere forudsagt, at dets salg i Nordamerika ville falde med 2-3 pct. i år. Man var særli8g bekymrede for ovne, køleskabe, vaskemaskiner og tilsvarende apparater. (Financial Times, 2. februar og 23. oktober)

Ingen julestemning


Udover bekymringerne for fragt, husholdningsudstyr og byggeri er Wall Street også oppe på dupperne i forhold til julen og detailhandelen. Da man ved, at masserne er spændt til bristepunktet med hensyn til kredit og at de står over for højere benzinpriser, kreditloft for personlån, lave lønninger og hurtigt voksende udgifter til sundhed og fødevarer, så ryster knæene hos  alle de store detailhandlere.

Julesæsonen starter normalt fredagen efter Thanksgiving (fjerde torsdag i november) – af de amerikanske indfødte folk betegnet som Sørgedagen. Men i år er detailhandelen startet tidligt, presser priserne nedad og bringer alle salgskneb i anvendelse for at lokke folk ind i forretningerne. Wall-Mart startede uger før ved at sænke priserne på 15.000 varer.

Mens Wall-Mart holdt skansen, beroede dets øgede salg på at folk købte billigere, fordi arbejdere, som kan mærke stramningerne, forlod dyrere forretninger som J.C.Penney, Kohl’s og andre, hvis indtjening røg ned. Penney’s profit faldt med 8 pct. og Kohl’s med 13, resultatet af et falg i salget for begge kæder. Mike Ulman, J.C.Penneys administrerende direktør, gav boligkrisen skylden: ”Det er svært at sælge gardiner til hjem, der ikke engang er bygget’. (Financial Times 15. nov.)

Kapitalistisk ‘overproduktion’

Efter at have snydt pengene fra millioner af mennesker ved at forføre dem med dårlige lån, har bankerne nu dårlig gæld. Arbejderne kan se frem til tvangsauktioner på hjem, som de med rette mente var deres, og slutresultatet er en klassisk økonomisk modsigelse under kapitalismen, forårsaget af overproduktion af boliger.

Overproduktion kaldes det, ikke fordi folk ikke har brug for boliger, men fordi der blev bygget mere end arbejderne kan betale for. Bankerne og deres agenter nærmest påtvang arbejderne kreditter, og tjente fede profitter i form af høje renter på pantebrevene. Nu er der pludselig masser af boligløse mennesker, og en ophobning af huse, som folk ikke har råd til. Det er kapitalisme.

Salget af nye huse er på laveste niveau i et årti og salget af ældre huse har været udsat for det største fald, siden man begyndte at registrere det. ”Generaldirektøren for Wells Fargo, West Coast bank,” skrev Financial Times 19. november, ”sagde i sidste uge, at afmatningen på boligmarkedet var den værste siden Den Store Depression”.

Entreprenører og bankfolk bruge nu ethvert tænkeligt middel til at få folk til at købe, indbefattet incitamenter som ’opgraderinger til en værdi af 30.000$, tilbud om at betale de første afdrag på pantegæld og gaver som jeeps og køretøjer til persontransport’ , mensådanne incitamenter har ikke formået at få folk til at købe. Vist ’forærer’ de Hummers’ og SUV’er væk, men hvem har råd til benzinen?

Subprimelånekrisen er en del af massen af arbejderes og middelklassens almindelige gældsætning. Dens opståen skyldes den herskende klasses behov for at undgå den overproduktionskrise, som er indbygget i den kapitalistiske produktion.

Alle kapitalistiske grupper prøver at producere nok til at erobre det størst mulige marked og opnå den største profitmængde. Samtidig forsøger de at komme af med arbejdere og sænke deres løn for at øge deres profitrate. Slutresultatet er at produktionen overstiger massernes evne til at konsumere den. Så hober produktionen sig op eller stopper helt, for ingen boss sælger uden at gøre profit.

At pumpe kredit ind i økonomien er en metode, som kapitalismens finansielle administratorer anvender for at forsøge at udsætte krisen. Da den amerikanske økonomi gik i recession i 2000 sænkede Alan Greenspan, dengang nationalbankdirektør, bankernes rente, så det var lettere for dem at låne, og de kunne have flere penge at låne ud, så de kunne høste renter.

Greenspan sænkede renten helt ned til 1 procent. Enorme mængder kredit blev pumpet ud i banksystemet. En del af disse penge blev brugt som lån til erhvervsinvestorer. Men massive beløb gik til at fremme pantelån, subprime lån, kreditkortlån, personlige lån, lån på lønnen, og alle mulige typer lån, der kunne presse penge ud af arbejderne.

Marx om kreditsystemet

Karl Marx beskrev i sit monumentalværk Kapitalen  for længe siden kreditsystemet under kapitalismen:
“Kreditsystemet ser ud til at være hovedudløseren af overproduktion og overspekulation i handelen, alene fordi [kapitalens] reproduktionsproces, som af natur er elastisk, strækkes til sine alleryderste grænser”.

Han forklarede, at ”kapitalens selv-udvidelse” – at profitten anvendes til nyinvesteringer, som udvider produktionen – ”baseret på den kapitalistiske produktions modsætningsfyldte karakter kun  til et vist punkt tillader en faktisk fri udvikling, således at den rent faktisk udgør en indbygget hæmsko og barriere for produktionen, som konstant gennembrydes af kreditsystemet.”

Dette fører, skrev Marx. ”til den mest rendyrkede og gigantiske form for hasard og svindel, og til stadig at reducere antallet af de få, som udnytter den samfundsmæssige rigdom”.

Greenspan og broderskabet af Wall Street-svindlere forsøgte således at presse den kapitalistiske produktion ud over sin yderste grænse – en grænse, som bestemmes af arbejderlønningernes manglende evne til at holde trit med den stadigt udvidede kapitalistiske produktion. De gjorde dette ved at pumpe penge ind i bankerne, som så i deres tur brugte dem til at tørvride masserne med svindelagtige ågerrentekrav.

Dette hastværk med at blive rig ved lån og spekulation ender altid med en krise. Mens de rige kan miste nogle penge, har de stadig milliarder til at holde dem kørende. De vælter altid krisen over på masserne.

Den eneste måde arbejderne kan forhindre dette på er ved at organisere modstand – stoppe tvangsauktioner og stoppe massefyringerne, som de store kapitalister plamlægger lige nu, hvor deres profitter går ned.

Netavisen 5. december 2007


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne