Terrorsagen mod Fighters & Lovers

Af Ron Ridenour, Kommunistisk Politik 23, 2007


Der falder dom i sagen mod Fighters & Lovers ved Københavns Byret den 13. december. Er produktion og salg af en T-shirt i solidaritet med befrielsesbevægelser ’terrorstøtte’? Københavns Byret skal tage stilling til, om det palæstinensiske PFLP og det colombianske FARC er terrororganisationer.
Den herboende amerikanske journalist Ron Ridenour har dækket retssagen for progressive amerikanske medier. Her er en sammenfatning af hans domstolsreportager.

I sin afsluttende procedure ved Københavns Byret udtalte statsanklageren Lone Damgård:

– Denne sag er den første af sin slags. Det er ikke nemt at afgøre, hvad der er terror,

Alligevel tøvede hun ikke med at kræve fængselsstraffe på fra to til ni måneder til de syv anklagede danske aktivister, som fremstillede og solgte t-shirts med FARC og PFLP-emblemer. Nogle af indtægterne skulle være gået til medieprojekter til støtte for befrielsesorganisationer.

Oven på de afsluttende bemærkninger udsatte dommer Ulrik Stage-Nielsen domsafsigelsen for at give dommer og domsmænd til at overveje materialet. Dommen afsiges den 13. december.

 Baggrund
Det danske efterretningsvæsen (PET) arresterede de syv aktivister i februar 2007, konfiskerede indtægterne fra salget og lukkede’Fighters & Lovers’ gruppens hjemmeside. Statsadvokaten anklagede dem for at bryde en ny anti-terror lov, paragraf 114b.

Terror defineres som ”terrorisering af en befolkning . . .for at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politik . . .  økonomi eller sociale struktur.”

Maksimums straffen  for økonomisk støtte til terrorisme er 10 års fængsel. Fire år er imidlertid den højeste dom, en dansk byret kan afsige over folk, ligegyldigt for hvilken forbrydelse.

Staten påstår at de to befrielsesorganisationer er terroristiske, fordi EU har placeret dem på sin terrorliste, som har fulgt trop med USA. FN, Storbritannien og Det Latinamerikanske  Parlament (som omfatter 22 lande, Columbia indbefattet) har imidlertid ikke anbragt disse organisationer på terrorlister.

Listerne udgør ikke noget juridisk bevis. Derfor har denne lave retsinstans’ en opgave, som er uden fortilfælde: Den skal juridisk fastslå FARC’s og PFLP’s status. Uanset dommen er appeller til højere retsinstanser sandsynlige.
.
Det afsluttende retsmøde
Anklagemyndigheden byggede sin sag alene på partiske vidner – alle ansatte i private eller statslige institutioner, som arbejder for USA’s eller Israels regering og PET.

Anklagerens sidste vidne, en anonym PET og militær efterretningsanalytiker, vidnede bag lukkede døre om sin rapport om FARC og PFLP som terrororganisationer. Hans erklæring blev læst op i en genåbnet retssal. Alle hans kilder var andenhånds. Han havde aldrig været i Palæstina eller Colombia, men han afviste at oplyse, om han havde været i Israel.

Hverken han eller anklagerens øvrige vidner eller anklageren selv anskuede FARC’s og PFLP’s aktioner i sammenhæng med colombiansk eller israelsk virkelighed. Damgaard sagde, at drab på soldater og politifolk er lige så meget mord som drab på ubevæbnede civile. Og den kendsgerning at både FARC og PFLP erklærer at de søger at ændre samfundsstrukturen med vold er nok til at kende dem skyldige.

Forsvarsadvokaterne Thorkild Højer og Helle Jensen argumenterede for, at enhver dom måtte afgøres i forhold til realiteterne i disse lande. Deres klienter burde frifindes, To af dem havde ikke produceret eller solgt t-shirts, men havde sat en plakat om dem op eller stillet serverplads til rådighed. Ingen af dem betragtede FARC eller PFLP som terrorister, men snarere som frihedskæmpere, der ville befri deres folk for tyranniske regimer, og i tilfældet Israel fra en stat, som systematisk krænker 250 FN-resolutioner, og som af Den Internationale Domstol betegnes som en ulovlig besætter af Palæstina.

Forsvaret understregede også, at EU’s terrorlister sammensættes i modstrid med alle retsregler. Kommissionsmedlemmerne er hemmelige, ligesom det ikke afsløres, hvad kriterierne for terrorisme er, og de anklagede har ingen mulighed for at imødegå stemplet. Selvom EU’s terrorliste ikke er fremlagt som bevis, så ville retssagen aldrig have fundet sted, hvis ikke de to organisationerne var på denne liste.

I de afsluttende bemærkninger fra de anklagede fastslog Mikael Schølardt:
“Denne retssag er et forsøg fra justitsminister Lene Espersens side på at sætte en stopper for almindelige menneskers solidaritet med anstændigheden”.

 
PFLP sessionen

Under retsmøderne den 14-.16 november fremlagde begge parter deres sag.
Et af forsvarets vidner var den israelske historiker Ilan Pape, som har studeret den arabisk-israelske konflikt igennem 25 år. Han bevidnede, at Israel systematisk har ignoreret og forbrudt sig imod FN’s Charter, Geneve-konventionen og hundreder af FN resolutioner igennem tiden. Det giver det palæstinensiske folk legal ret til at forsvare dem selv og kæmpe for deres suverænitet.

”Det er Israel der er illegal. Hvis de virkelig anerkendte international lov, ville de ikke besætte palæstinensisk land,  garanteret af  FN. Israels hensigt er at overtage hele landet. Men PFLP anerkender retten til to stater.”

”Hvis København Byret afgør, at PFLP er en befrielsesorganisation, vil det have en positiv  virkning for en fredelig løsning på det israelsk-palæstinensiske konflikt og rundt om i verden”, konkluderede han.

Forsvaret fremlagde dokumentation for, at PFLP i 2000-tallet har koncentreret deres aktioner mod militære mål. Ved valgene i oktober 2005 vandt PFLP 50 sæder i byråd. Det er det tredjestørste parlamentariske parti i Palæstina efter Hamas og Fatah.

Ole Sippel, en dansk tv-journalist med 40 års erfaring i marken, heraf mange år i Israel-Palæstina og Mellemøsten, vidnede for forsvaret:

”Bosættelserne i de besatte områder er en hovedgrund til øget vold. Der er nu 140 bosættelser i omg omkring Vestbredden. Mange af de civile bosættere er reservister i hæren, er velbevæbnede og gennemfører ofte uprovokerede angreb på palæstinenserne. Militæret beskytter dem, men ikke palæstinenserne”, sagde Sippel.

“PFLP anvender ikke terror som en integreret del af sin politik. Det giver igen med samme mønt på israelske likvideringer af palæstinensiske ledere”, tilføjede han mod den israelske beskyldning om, at det var en terrorhandling, da PFLP likviderede turistministeren Rehawam Zeevi 17. oktober 2001.

Det var også en hævn for Israels mord på PFLPs generalsekretær Abu Ali Mustafa to måneder tidligere.
Anklagerens vidne Reuven Pas vra fra 1971 til 1994 ansat af den israelske efterretningstjeneste IGSS, som den israelske menneskerettighedsorganisation Bt’selem og Amnesty International kritiserer for at bruge tortur ved afhøring af palæstinensiske fanger.

Paz karakteriserede PFLP som en terrororganisation. På Thorkild Højers spørgsmål om hvorvidt Israel krænker palæstinensernes grundlæggende menneskerettigheder, svarede den selvudnævnte mellemøst-ekspert Paz:

”Jeg er ikke ekspert i international ret … FN arbejder uafhængigt af politiske interesser’ – og antydede dermed, at Israel ikke behøver at følge dets beslutninger og heller ikke Geneve-konventionerne.

FARC sessionen

”Lige siden Colombia blev til Colombia har der været politisk vold’, konkluderede forsvarets vidne, den venezuelanske historiker Amilcar Figueroa, stedfortræder for Det latinamerikanske Parlaments præsident.

Figueroa sagde i sin vidneforklaring, at Colombias væbnede konflikt medfører tab af menneskeliv i andre lande, og økonomisk og social katastrofe for colombianerne, at den har betydet vanskæbne for fire millioner colombianere, som er flygtet ud af landet eller til andre landsdele, har kostet 200.000 livet og institutionaliseret brugen af tortur.

Forsvaret hævdede, at Colombia ikke er en retsstat, og fremlagde dokumentation fra FNs menneskerettighedskommission (UNHCHR) og Organisationen af Amerikanske Staters menneskerettighedskommission (IACHR), som har fastslået, at Colombias regering og dens paramilitære organismer systematisk krænker menneskerettighederne: der er tale om henrettelser uden retssag, rutinemæssig tortur, bandevoldtægter, forsvindinger, trusler og vold mod journalister, dommere og anklagere, som søger at retsforfølge paramilitære og officerer.

I otte retssager i 2000-tallet har IACHR fundet den colombianske stat skyldig i massakrer på ubevæbnede civile. I nogle af tilfældene havde gerningsmændene forsøgt at kaste skylden på FARC.

Niels Lindvig, en dansk radiojournalist med 25 års erfaring fra Colombia og Latinamerika vidnede for forsvaret, og fortalte, at præsidnetr Uribe måtte fyre sin udenrigsminister, fordi hans familie blev afsløret som narkotikasmuglere.

Lindvig sagde, at FARC først og fremmest er en marxistisk orienteret politisk organisation, som gennemførte en våbenhvile og etablerede et politiske parti Den Patriotiske Union (UP) for at deltage i valg midt i 80erne. På kun 3 år blev 3-5000 af dets medlemmer, indbefattet 2000 politiske repræsentanter, myrdet af para-militære, betalt af godsejere, og i samarbejde med militær og politi.

”De overlevende var tvunget til at genoptage den væbnede kamp: De måtte ud i bjergene eller gå i eksil”, sagde Lindvig.

Anklagerens vidne Angel Rabasa er seniorforsker ved RAND Corporation, en californisk tænketank, knyttet til amerikansk militær og efterretningsapparat. 
Rabasa hævdede, at FARC er en terrororganisation, fordi den kidnapper ’uskyldige civile’, ’af hvilke den dræber, at den myrder mange andre civile, og at den handler med narkotika’.

Disse påstande blev imødegået gennem forsvareren Thorkild Højers spørgsmål og forsvarets vidner.

Nu venter ikke bare Danmark på Byrettens dom.

(Oversat af Kommunistisk Politik)

Netavisen 25. november 2007