Bovlam fagbevægelse

Uanset hvilken regering der kommer ud af valget skal man ikke putte sine æg i ligeløns- kommissioner eller pludselig gavmildhed

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 22, 2007

Mere i løn - 2. oktober 2007

FOA og SF har afholdt et fælles pressemøde, hvor de forsøgte at få ligeløn med ind i valgkampen, det kom der ikke meget ud af.
Sommerens aktioner fra lavtlønnede sosu-assistenter betød, at aftalen med Kommunernes Landsforening og fagbevægelsens trepartsforhandlinger med regeringen blev afsløret som endnu en gang varm luft. Det var ikke de store fagforbunds forhandlere, der betød en forskel, men aktionerende kvinder.

Lønspørgsmålet spøgte igen, da regeringen præsenterede forslaget til finanslov, men meget dygtigt fik Thor Pedersen hele oppositionen ud i teknisk snak om hvad løn er. Fagforeningerne har år efter år forhandlet store summer hjem til deres pensionskasser, men glemt at folkene også skal have noget at leve af, mens de går på arbejde.

Ved folketingets åbning i oktober fortalte de offentlige forbund de mange fremmødte, at kampen først stod i foråret til slutspillet overenskomsterne. Nu kom så pludselig valgkampen, og i den anledning har FOA startet en kampagne, der forsøger at gøre ligeløn til et centralt spørgsmål. Deres budskab er, at lønefterslæbet er blevet så stort, at de ikke kan løses ved overenskomstkamp, men kræver en ændret holdning på Christiansborg og en ordentlig pose penge:

”Forskellen mellem offentligt ansatte og privatansatte med samme uddannelseslængde, er i dag så stort, at det ikke kan løses indenfor de normale overenskomstforhandlinger. Lønforskellene skyldes blandt andet, at kvinderne indenfor pasning, pleje og omsorg blev alt for lavt lønmæssigt indplaceret, da de kom ud på arbejdsmarkedet. Det er et problem for hele samfundet, som vi ikke kan være bekendt.”
Og det er unægtelig sandt. Til at understøtte deres pointe har forbundet kostet mange penge i valgannoncerne ”Mandeløn til kvindefag”, hvor arbejdere fra hele landet fortæller, at de måtte opgive deres job i det offentlige, fordi lønnen var for lav. I en meningsmåling foretaget af Capacent Epinion gav befolkningen forbundet ret: 82 procent mener at plejemedarbejdere i ældresektoren bør have mere i løn.

Derfor var det med stor fortrydelse at FOA så, at Helle Thorning og Socialdemokratiet ikke har bidt til temaet. ”Socialdemokraterne har været temmelig bovlamme, og det er som om der er indgået en slags stiltiende borgfred mellem de centrale partier på Christiansborg, hvor de som en sneplov forsøger at skyde spørgsmålet om lønnen til de offentligt ansatte ud til siden,” sagde FOAs formand Dennis Kristensen til Jyllands-Posten.

SFs håndsrækning var at foreslå nedsættelse af en ligelønskommission til at rette op på andre skævheder i det offentlige lønsystem. Ligestilling kommer ikke af sig selv, gennem individuel lønforhandling eller frivillige aftaler om mænds ret til barsel. Det er i høj grad et spørgsmål, som bør løses af regeringen, fortalte de.

De store lønforskelle ses dog især på områder, der er udliciteret. Skiftet fra tjenestemands- ansættelse til almindelig ufaglært timeløn på 3F-overenskomst er et dyrt bekendtskab. Forårets krav fra LO-storbyerne til en ny kommunalaftale indeholdt som et væsentligt punkt en fjernelse af kravet om udlicitering. Målsætningen består, og i 2010 skal kommunerne derfor have solgt 25% af opgaverne ud. Det har ikke været nævnt i valgkampen – bortset fra af LO i Randers.

En anden væsentlig baggrund for den ringe løn er de seneste års omlægning af uddannelserne: Rengøringspersonale med et år på skolebænken skal nu varetage opgaver, der tidligere har ligget i sundhedssygeplejen, uden at kvalifikationer og løn fulgte med. Jobgarantien og ordentlige arbejdsforhold er også forsvundet uden de har kunnet ses på lønnen. En række højst nutidige faktorer, der samlet har betydet at lønefterslæbet ikke blot kan regnes tilbage til 60erne. Den dårlige løn er et udtryk for en aktiv og bevidst politik fra skiftende regeringer.

Flere fagforeninger har aktivt spillet med ved at modarbejde samarbejde mellem faggrupper og slagkraftige selvstændige klubber for de ufaglærte områder. I det offentlige er det tit et miks af dorske mellemledere og ufaglærte der står i samme fagforening, mens det til gengæld er sjældent, at personalet på tværs af arbejdspladser gives mulighed for at mødes. Når det sker, sker det spontant og udenfor kontrol, og straks er der gang i gaden og kamp til stregen.

Uanset hvilken regering der kommer ud af valget skal man ikke putte sine æg i ligeløns- kommissioner eller pludselig gavmildhed. Hverken Socialdemokrater eller den borgerlige regering forstår andet end kamp, strejke og blokader.

Netavisen 9. november 2007