Besættelsessoldater hjem fra Irak – flere til Afghanistan

Af Henning Paaske Jensen

Krigsmodstandere i Danmark og Storbritannien må hilse den danske og britiske regerings respektive meddelelser om troppetilbagetrækning fra Irak velkommen – men utilstrækkelig. – England vil blot  trække 1600 tropper ud de kommende måneder udaf en styrke på 7.200 mand. Danmark vil trække 460 mand hjem til august og i stedet støtte besættelsen med heikoptermandskab og 4 helikoptere.

Men samtidig må man konstatere at der slet ikke er tale om noget stop for deltagelse i aggression og besættelser. Endvidere må der herske stor tvivl om varigheden af den engelske beslutning, idet Blair efterfølgende har udtalt, at de kan blive nødt til at revidere afgørelsen, såfremt ”sikkerhedssituationen kræver det”.

Til gengæld for beslutningen om troppe reduktion i Irak er det direkte forbundet med at både Danmark og England til gengæld vil sende flere besættelsestropper til Afghanistan, hvor modstanden mod besættelsen også tager til og større forstærkninger til besættelsen efterspørges kraftigt i hele Nato.

Der er ingen tvivl om at krigspolitikere med deres manøvre forsøger at modstå noget af presset fra den hjemlige befolkning både i Danmark og England. At de håber modstanden i de krigsførende lande mod krigen i Afghanistan vil vedblive at være af en langt mindre størrelsesorden end modstanden mod Irakkrigen, som truer deres fastholdelse af regeringsmagten. Men de skal ikke glæde sig for hurtigt for i Italien måtte Prodi gå af pga. modstand mod tropper til Afghanistan og udbygning af amerikansk base i Venedig.

 For  krigsmodstandere er det en aktuel presserende opgave at forbinde modstanden mod USA’s anførte terror krige for verdens dominans uanset om det er i Irak, Afghanistan, via stedfortrædere i Libanon, Palæstina og måske snart Iran.

Den britiske og danske begrundelse er at  ” et stykke arbejde er gjort færdigt” og  betyder at man nu kan trække tropper hjem fra Irak.
Fogh optrådte i TV som den danske Kejser Uden Klæder i forsøget på at bilde os ind at han selv tror på denne dårlige spinn forklaring. Ligeså utroværdig er Bush’s læbe bekendeler om at den engelske beslutning er utryk for succes i Sydirak. 
Begge dele dækker over: England var akut nødt til det og Danmark fulgte villigt med  presset af deres hjemlige opinioner.

Man behøver ikke at være specialist for at forstå, at det er den irakiske modstand som har påvirket opinionen i de krgisførende lande.  Så meget at krigs-lystløgneren Tony Blair er færdig som Premierminister og at hans  snarlige  efterfølger Gordon Brown skal have ”a new beginning” helst uden den  massive krigsmodstand Blair blev kompromiteret med.  Herfefter stod det klart for den danske regering, at det sikkert var parlamentarisk belejligt at gå med i en situation presset af folkelig modstand mod Irak krig og protestbevægelse mod velfærdsforringelser. Et nyt parlamentarisk træk for at fastholde regeringsmagten.

Besættelses styrkernes opgaver har længe været reduceret til primært at forsvare sig selv i deres baser. Baser som stadig hyppigere er blevet angrebet på grund af den øgede modstand mod besættelsen. At komme udenfor baserne var blevet endnu farligere i et Irak hvor sikkerheds situationen for befolkningen er så dårlig som aldrig før og hvor USA koalitionen  kun har kontrollen over den Grønne Zone.

I Sydirak hvor de britiske og danske tropper er, er situationen karakteriseret ved at en lang række især religiøst dominerede militser har kontrollen over forskellige områder og  hersker her og udøver etnisk vold. En etnisk vold tilskyndet af først og fremmest USA/ England i et forsøg på at dæmme op for modstanden  men også et Iran der aktivt støtter op om en etnisk opdeling af landet.

Man må sige USA’s krigskoalition af ”de villige” i Irak med de seneste udmeldinger skrumper ind: Italien, Spanien, Ukraine, Japan og New Zealand har for længst trukket deres tropper ud.
Sydkorea som har et stort kontingent på 2300 har til hensigt, at alle tropper skal være ude inden årets udgang.  Letland og Rumænien der begge er underlagt den britiske kommando ligesom den danske overvejer også at trække deres tropper ud.

Alt dette sker mens USA forøger sine tropper og deres samtidige forsøg på at give indtryk af at den britiske  beslutning er afstemt og udtryk succes i Sydirak! – er den rene historie om bedstemor ulven.

Netavisen 22. februar 2007