’Dansk velfærd’ anno 2007: Fattige børnefamilier og psykisk syge sættes på gaden

Kommunistisk Politik 21, 2007

Det sker hver eneste dag, mange gange: Familier og enlige bliver sat på gaden af ’Kongens Foged’, fordi de ikke har betalt deres huslejer. En undersøgelse fra Socialforskningsinstitituttet (SFI) afslører, at knap 2600 familier blev sat ud sidste år –  det er knap en fordobling i forhold til tallet for fem år siden.

Men også dette tal er lavt sat og langt fra det virkelige. Kun folk, der udsættes af fogeden, er talt med. Men mange vælger at flytte selv inden ’fogedforretningen’ – dvs. at sætte sig selv på gaden, for de fleste har ikke et andet sted at flytte hen, men henvises til familie, venner eller herberger. Og tallet omfatter ikke dem, der må forlade en ejerbolig.

SFI konstaterer, at det især er fattige på kontant- og starthjælp, der får et spark i røven og ender på gaden. Dertil kommer et antal alvorligt psykisk syge, der ikke selv er i stand til at administrere deres tilværelse eller økonomi – og pludselig en dag står i en tilværelse som hjemløse stoddere eller posedamer.

Det er velkendt at en tilværelse på gaden er nedbrydende for helbredet og meget andet, og bidrager til en væsentlig afkortning af livet.

En anden opgørelse med tal fra Domstolsstyrelsen viser, at 4.465 lejere blev sat på gaden i 2006, og det er en stigning på 50 procent siden 2002, hvor tallet var 2.919. Stigningen har været konstant de seneste fire år.

Fattige og børn
Blandt dem, som opgiver at betale husleje, er knap halvdelen børnefamilier. Enlige mødre udgjorde i 2006  ifølge SFI 17 procent af de udsatte mod 14,7 procent i 2002. Størst stigning ses dog hos enlige mænd, som udgjorde 30 procent af de udsatte sidste år. Stigningen er især er sket i landets fem største byer København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor boligpriserne også er steget mest. De udsatte er blevet fattigere end de var for fem år siden, siger SFI. Alle de udsatte havde en lavere indkomst end de, der blev sat ud for fem år siden. Der er en klar overrepræsentation af folk på starthjækontanthjælp – og af personer med udenlandsk baggrund.

Det ligger lige for at pege på nogle af Fogh-regeringens mest asociale tiltag som den direkte årsag til stigningen i antallet af udsatte – nemlig loftet over kontanthjælpen og starthjælpsordningen. Og denne sammenhæng er der næppe nogen tvivl om, selvom SFI ikke i sin undersøgelse konkluderer noget om årsagerne til stigningen af udsatte. Det sker først om et halvt års tid.

Ikke en øre mere til de fattige
Til gengæld benægter den nytiltrådte venstre-socialminister Karen Jespersen, der i Nyrup-regeringen førte samme bundasociale EU-socialpolitik som nu, at der findes nogen sammenhæng dér. Hun vil angivelig gøre noget for at nedbringe antallet af udsættelser, men under ingen omstændigheder hæve den kontanthjælp og starthjælp, som masser af folk går til grunde på:

-  Så vil nogle mennesker få en kontanthjælp, der er højere end mindstelønnen. Og så har de ikke råd til at tage et almindeligt arbejde, siger den elskelige og vedholdende socialminister.

Karen Jespersen taler i stedet om at hjælpe med gældssanering, styring af småpengene og til at finde en endnu billigere (og dårligere) bolig end de billige boliger, de udsatte ikke kan betale. Hun mener også at kommunerne skal gribe tidliger ind end nu, ved at boligselskaberne skal indberette ’problemerne’.

Det er ren udenomssnak. De stadig flere udsættelser – og ikke bare i de sidste fem år – vidner om, at ’dansk velfærd’ anno 2007 minder omk ’dansk velfærd’ anno 1933: Psykisk syge bliver hjemløse, fattige og fattiges børn sættes på gaden. Det er resultat af nedskæringer over en bred kam og af en rå fedtethed.
-ko

Netavisen 23. oktober 2007