Groteske ungdomshusdomme: Dansk justits Anno 2007

Demonstrationen fra Blågårds Plads på vej op ad Nørrebrogade mod Jagtvej
i protest mod morgenes rydning af Ungdomshuset 1. marts 2007 godt 17 –
kort før politiet med en velforberedt knibtangsmanøvre gik til angreb

Efterspillet efter dramaet omkring rydningen og nedrivningen af Jagtvej 69 forløber både på gaderne i kampen for et nyt ungdomshus, i medierne og den offentlige debat og i retssalene, hvor mange af de arresterede og fængslede under protesterne i marts måned nu tildeles straffe med stemplet ’Dansk justits Anno 2007’.

Strafniveauet sættes højt, og anklagemyndigheden går tydeligvis efter to formål: at få buret i al fald alle, der blev varetægtsfængslet under urolighederne + enkelte andre, inde – og at få domstolenes blåstempling af, at det skulle være lovstridigt og straffes med ubetinget fængsel at deltage i en politisk protest – også uden at have deltaget i nogen form for bataljer, men simpelthen ved at have været til stede i en protest, der ender i konfrontation.

Em række sager er endnu ikke afgjort, hvor folk kræves idømt frihedsstraf, uden at politiet på nogen måde kan dokumentere, at de deltog i uroligheder. De protesterede mod politiangrebet på Ungdomshuset den 1. marts i en demonstration, der startede kl 17 samme dag på Blågårds Plads, Alligevel vil anklagemyndigheden have dem dømt blot for at være med i protesten.

Det bliver særlig grotesk ved, at det er bevist, at langt de fleste demonstrationsdeltager ikke har kunnet høre, at politiet erklærede demonstrationen for opløst, og at de gansdke enkelt ikke kunne komme væk, da politiet med en borgerkrigslignende knivtangsmanøvre delte demonstrationen op, og spærrede en del af den inde på Nørrebrogade ved muren til Assistents Kirkegård.

En sag fra en gråzone, der siger noget om, hvor hårdt strafniveauet er lagt, blev i går (tirsdag den 19. september) afgjort i Københavns Byret.
Den anklagede var FJ, en godt 50-årig mand, der ikke hører til de faste brugere af Ungdomshuset, men efter arbejdstid havde deltaget i demonstrationen som en politisk protest mod rydningen.

Da politiets knibtangsmanøvre blev gennmført, befandt han sig i den bagerste del af demonstrationen, der blev presset tilbage af Nørrebrogade, og som søgte ind i sidegaderne mod Skt. Hans Torv. De forfulgtes af politiet og i vrede og affekt over dets fremfærd med trukne knipler skubbede FJ sammen med fire andre en container, der stod på fortovet, fire meter ud på kørebanen.

Episoden var veldokumenteret, for politiet havde på forhånd anbragt fotografer i området, der tog billeder af begivenhederne. FJ blev på baggrund af fotos genkendt mere end en uge senere ved en anden, fredelig protest mod nedrivningen af huset, hvor han blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet. Han nåede at sidde 11 dage i Vestre Fængsel, før han blev løsladt.

Nu skulle der afsiges dom. Det var en tilståelsessag. FJ var umaskeret og let genkendelig på fotografierne, hvor man ser ham sammen med fire andre personer skubbe en container ud på en vej. Retssagen klarlagde, at han ikke kendte sine meddemonstranter, og at de ikke havde nogen fælles plan om at slås med politiet. Han havde ikke kastet noget mod politiet, eller deltaget i bålafbrænding eller barrikadebygning. Anklageren forlangte to måneders ubetinget fængsel efter straffelovens paragraf 134a om grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden – en paragraf hvis straframme er blevet skærpet med vedtagelsen af terrorpakkerne, og nu kan give mere end et halvt års ubetinget fængsel.

Den anklagede, der aldrig tidligere har været arresteret eller dømt for noget som helst, og som havde optrådt umaskeret og let genkendelig, fremlagde en særdeles positiv karaktererklæring fra sin arbejdsgiver, et københavnsk dagcenter.

Under hensyntagen til dette (!) idømtes FJ en måneds ubetinget fængsel. Han skal ind og sidde i 20 dage ud over den tid, han har været varetægtsfængslet.

Det er en forrykt dom, der siger noget om, hvor langt et skred hen imod politistaten Danmark er ude i.
At skubbe en container ud på kørebanen sammen med andre i vrede og frustration over den religiøse og politiske reaktions angreb på den københavnske ungdom og politiets brutale adfærd over for den grundlovssikrede ret til politisk protest, er ikke noget, der berettiger til en ubetinget fængselsstraf – med alle dennes negative konsekvenser.

Det er simpelthen krænkende for ’retsbevidstheden’. Hvis der ikke blev set gennem fingre med det, så ’fortjente’ en sådan handling højst en påtale, og maksimalt en bødestraf. Nu sættes folk 30 dage bag tremmer for at protestere og blive vrede over uretfærdighed og politivold.

FJ og hans forsvarer vil ikke anke dommen. Vurderingen er, at det ikke ville føre til en mildere straf, men snarere til en skærpelse.

Der er ikke langt fra denne dom til anklagemyndighedens drøm om at kriminalisere og straffe folk med ubetinget fængsel for blot at være tilstede ved en demonstration, som ender voldeligt, og uanset om det er demonstranter eller politi, som griber til vold. Bare at være til stede uden at gøre noget som helst i en voldelig konfrontationssituation skal kunne betyde fængsel.
Det er uhyggeligt, det er grotesk – og desværre sandt.

Netavisen 20. september 2007