Rokader vil ikke redde Fogh

Kommunistisk Politik 18, 2007

Anders Fogh havde lagt op til et valg allerede inden folketingets åbning. Det blev ikke til noget, da situationen omkring skatteomlægningen til fordel for de rige kom ud af kontrol.. Valgrummelen blev foreløbigt indstillet, selvom plakaterne er trykt.

Fogh havde håbet på med den såkaldte ’kvalitetsreform’ at fremstå ikke som velfærdsslagter og godfather for landets rige, men som et ’moderne velfærdssamfunds’ redningsmand. Dette spin mislykkedes simpelthen, og derfor så Fogh sig tvunget til foreløbig at udskyde valget. I stedet besluttede han sig for en mindre ministerrokade, netop med henblik på at styrke regeringens ’velfærdsprofil’.

Det skal først ske ved igen at indsætte den fhv. socialdemokrat Karen Jespersen som socialminister. Allerede ved hendes partiskift i sommer forlød det, at prisen var en ministerpost. Den er kommet tidligere end planlagt.

Så er spørgsmålet om hun kan levere modydelsen: hendes vægt på den politiske børs blev i sommer anslået til 9 mandater. Men det var før Ny Alliance havde meldt sig på banen. Karen Jespersen er godt slidt …

Velfærdsprotesterne har ramt Fogh hårdt

Fogh-regeringen har i hele sin levetid fremkaldt voldsomme folkelige protester. I starten var de præget af hans intime alliance med krigsforbryderne Bush og Blair og den voksende modstand mod den danske krigsdeltagelse. De synlige protester på gaderne svækkede regeringen og tvang Fogh til at trække tropperne tilbage fra Irak, før det militære nederlag til den irakiske modstandsbevægelse blev alt for synligt.

Siden den 17. maj 2006, hvor Danmark oplevede de største demonstrationer i årtier under overskriften ’Velfærd til alle’ er opgøret med Foghs nyliberale politik og dens negative konsekvenser for alvor blevet en folkesag. Protesten blev fulgt op af nye nedskæringsprotester i efteråret 2006 og i forsommeren  bl.a. af sosu’ernes kraftige, spontane strejkebevægelse.

Det er ’velfærdskampen’, som afgør Fogh-regeringens skæbne, og det ved både regeringen og den ellers så bovlamme parlamentariske opposition. Socialdemokraterne under Helle Thorning-Schmidt forsøger følgelig at fremstå som velfærdskampens leder – samtidig med at man vil inddæmme og neutralisere dens hovedkrav.
 

Valg stadig på dagsordenen

Der er mange grunde til, at Fogh stadig ønsker at udskrive valg – og at det er højst muligt allerede i løbet af efteråret eller kort efter årsskiftet.
Det er ikke bare mulighederne for Fogh for at kunne fortsætte som regeringsleder, evt. med hjælp fra Ny Alliance, som lokker.

Nogle brændende spørgsmål er ved at komme på dagsordenen, hvor borgerskabet ønsker en stærk regering til at manøvre til dets fordel: dels overenskomstforhandlingerne, som starter i foråret 2008, og dels EU’s forfatningstraktat, der stort set vil være en kopi af den, der blev forkastet ved folkeafstemninger i Holland og Frankrig.

Den vil formentlig være klar allerede til oktober – og derefter skal den danske regering tage stilling til, om den vil udskrive folkeafstemning eller knægte sit eget demokrati.

Det er hele denne for regeringen så vanskelige situation, Fogh og Co. spinner rundt i. Med ministerrokaden tror han sig bedre rustet, hvis der skulle opstå en gunstig taktisk situation til at udskrive et valg på. Men den vil ikke afgøre det. Den vil ikke redde ham.

Se også:

Stordemonstrationer ved folketingets åbning

Fattig: Dø tidligt!

Netavisen 12. september 2007