Kejserens nye reformtøj

Leder, Kommunistisk Politik 17, 2007

Regeringen er kommet med sit finanslovsforslag for 2008. Den bugner igen af reformhalløj, der handler om at flytte opgaver rundt – uden at løse dem. Den virkelighed, som almindelige offentlige ansatte oplever, er langt fra den som finansminister Thor Pedersen præsenterer. Manipulation er blevet regeringens egentlige varemærke efter snart 6 år på magten.

I efterårets politiske pakke findes et nyt sæt af nedskæringer, skjult i tilforladelige fremskrivninger og statistikker. F.eks. skal den offentlige sektor vokse med 37 milliarder kr. frem til 2015. Men en vækst i et beløb er ikke det samme, som at antallet af ansatte vil vokse i takt med opgaverne.

Mange kommuner og regioner planlægger i øjeblikket nye sparerunder, fordi der skal prioriteres indenfor en meget begrænset vækstramme i budgetterne. Flere tvungne opgaver på et område fører til sparerunder et andet. Finansministeren påstår hårdnakket, at han snakker om realvækst – underforstået tal der er renset for inflation og lønstigninger – men han regner ikke med de stigende udgifter til anlæg og byggeri p.g.a. EUs påtvungne udbudsregler og byggeriets opsving.

De relativt store udgifter til sygdom blandt offentlige ansatte har længe været et skrigende tegn på arbejdsforhold, der er umenneskelige. Her skal den såkaldte kvalitetsreform tage brodden af kritikken. I første omgang tog den i hvert fald luften ud af fagbevægelsen, finansministeriet lovede bl.a. flere penge til efteruddannelse. I finanslovforslaget er de lovede penge til gengæld fjernet fra rammebevillingen til voksen- og efteruddannelse!

Et konkret eksempel på regeringsmanipulationerne er den såkaldte kræftplan. Det er i virkeligheden en af de moderne metoder til privatisering, uden at den skal have en direkte smudseffekt på folketingets agtværdige mænd og kvinder. Ved at give nogle få, veldefinerede sygdomme en særlig prioritet og en særlige behandlingsgaranti, sikrer man et system, hvor det netop er disse behandlingstyper privathospitaler specialiserer sig i, og man vedtager samtidig tidsfrister, der gør, at det offentlige sundhedsvæsen – der skal forsøge at tage sig af alle typer af sygdomme og skader – ikke har mulighed for at nå disse patientgrupper. De lukkede hospitalsbestyrelser og de korrumperende forhold i dele af lægehierarkiet er en medvirkende årsag til privatiseringen af sundhedsvæsenet i disse år tager kæmpe skridt mere eller mindre skjult.

Privathospitalerne kan næsten ikke få armene ned, til gengæld har flere offentlige hospitaler igen i år varslet fyringer som følge af besparelser og mærkværdige centraliseringer.

Finanslovforslaget er ført frem med megen snak om ’fremtidssikringen af Danmark i den internationale konkurrence’, og der prales med, at ”Den styrkede globaliseringsindsats skal medvirke til øget forskning, bedre uddannelser, flere unge på uddannelserne, målrettet voksen- og efteruddannelse samt mere innovation og iværksætteri.”

De Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan derfor ikke forstå, hvordan dette rimer med, at  uddannelserne faktisk bliver ramt af nedskæringer igen i år. Til Politiken forklare Spare-Bertel: ”Alle aftaler i forbindelse med gymnasiernes overgang til selveje er blevet overholdt. Vi viderefører økonomien nøjagtigt som sidste år på nær de 1,2 procents besparelse, som Folketinget har vedtaget med indkøbsaftale og bortfald af ekstraordinære administrative omkostninger. Når bevillingerne er opdelt i et fast tilskud og et tilskud per elev, er det uundgåeligt, at en stigning i antallet af elever fører til et lille fald i udgiften per elev, når antallet af gymnasier er uændret”.

Når forskellen mellem virkeligheden og det lidet sandfærdige reklamemateriale afsløres, tyer regeringen til sit anstrengte mantra: Der er ikke noget at komme efter! Vi har indgået en aftale. Hvis elever eller nogen andre så fremturer, bliver tonen snart skiftet til en endnu mere kompliceret talkonstruktion, suppleret med en anklage om at være socialistiske ballademagere!

Energiafgifter i stedet for mindre skat er ikke så forskellig fra nedskæringer til gengæld for brugerbetaling. Den konkrete konsekvens er, at de bedst lønnede skal betale mindre til kassen på bekostning af de fattigste. Fordelingskampen er med Fogh nye ’reformpakker’ ikke ændret en tøddel fra de foregående år. Ordet reform er blevet til en standardvending om alle mulige tiltag, et ord der bruges uden at afsløre indholdet af love og bekendtgørelser. Erfaringen viser at ”reform” under Fogh betyder: Ret ind mod det private erhvervsliv, snarlig privatisering, forkælelse af de rige..

Redaktionen 28. juli 2007

Netavisen 29. august 2007