Lovbrud kan være en rar fornemmelse

Bag Kassen
Kommunistisk Politik 14, 2007

Fogh skal vel også have ble på en dag! Når han bliver gammel nok og skal plejes. Han har ganske vist med ministerpension og meget andet råd til at betale et privat firma for at tørre ham i røven – hvis ikke han er buret inde for krigsforbrydelser.

De mange ældre, der ikke har råd til privat hjemmehjælp eller pleje, må tage til takke med kommunernes minuttyranni. Det har landets social og sundhedsansatte fundet for lidt:

– Vi har simpelthen ikke tid nok. Nu er det nok, erklærede de for tre uger siden, og har strejket siden. I hovedparten af landets kommuner er rådhusene blevet aflagt en visit. De mest tunghøre og tungnemme politikere kunne ikke tage fejl af budskabet:

– Mere i løn – flere hænder!

København var ingen undtagelse. Siden forrige fredag har hjemmehjælpere, plejepersonale med flere givet den gas.
På min egen arbejdsplads blev der kaldt til fagligt møde mandag formiddag. I starten sad vi og småsludrede bord for bord. Der manglede noget. Tillidsrepræsentanten var ikke til stede:

– Hun må ikke være her, var der én, der fastslog. Jeg lurede. Det har jeg aldrig oplevet før; men sådan praktiseres det tilsyneladende her. Ti minutter efter mødet skulle have været startet op, trådte hun ind i lokalet:

– Jeg må jo ikke være her, men skal blot vide, hvad I beslutter.

– Kan vi ikke få en orientering, blev der spurgt.

– Jeg ved ikke mere, end I gør fra pressen.

Mange havde ikke fulgt med i nyhederne, som i øvrigt havde været yderst spagfærdige med oplysninger, så opfordringen fastholdtes:

– Der må da være én, der giver en orientering. Tillidskvinden bøjede sig:

– Det, jeg har fået at vide af FOA, er, at hvis I nedlægger arbejdet, så er det ulovligt, og I vil blive trukket i løn samt få en bod på 40 kr.

Så meget om orientering: Pligter og konsekvenser. Vi var stadig lige lidt kloge på, hvad der ville foregå blandt vore kollegaer andre steder i landet, og hvad vores fagforening og forbund mente om situationen. Udover at en eventuel strejke ville være ”ulovlig”. Pudsigt udtryk. Jeg var lige ved at spørge om, hvorvidt ”ulovligheden” bliver i behandlet i byretten eller arbejdsretten.

Jeg lurede også lidt over de 40 kr. i bod. For det første var det nyt for mig, at det kunne træde i kraft på førstedagen, for det andet var det naturligvis pr. time. Ved en senere henvendelse i fagforeningen fik jeg også besked om, at boden kun bliver pålagt, hvis Arbejdsretten finder strejken ”systematisk” – altså i modsætning til spontan.

Diskussionen viste klar opbakning til konflikt, og afstemningen var da også enstemmig. Tillidsrepræsentanten stemte selvfølgelig ikke.

Derefter opstod en diskussion om nødbemandingen:

– Hver afdeling kører med weekendbemandingen, hvilket vil sige 5 personer.
Folk begyndte at grine:
– Det svarer til, hvad vi er på de fleste dage. I weekenden er det ofte, at vi kun er 4 eller færre. I de situationer siger ledelsen, at vi må klare os med det. Så det kan vi vel også gøre i dag.

Vi gik fra mødet i en god stemning. Endelig fik vi luft for de mange års utilfredshed. Stemningen blev kun bedre, da vi mødtes på Rådhuspladsen med omkring 1.000 kollegaer fra Storkøbenhavn.

Det var specielt Vestegnen, der satte sit præg på demo’en. Brøndby’erne var selvfølgelig klædt i blå-gule farver. Flere institutioner havde institutionens T-shirts på, hvor slagordene var malet på.

Da vi gik derfra, var der en af mine kollegaer, der udbrød:

– Hvis dette er ulovligt, så må det være en rar fornemmelse at være forbryder.

Vi kunne nok gå under betegnelsen: Socialistiske ballademagere.

Reno

Netavisen 3. juli 2007