Hvad er Prüm-traktaten? Det europæiske forbundspoliti stærkt på vej


Prüm-traktaten omfatter nu alle EU-landene. Politi og væsener fra alle lande kan snage i hinandens arkiver. Et egentligt unionspoliti er ved at tage form.

Sideløbende med genforhandlingen af EU-forfatningen har det tyske formandskab forhandlet en ny politisamarbejdsaftale med medlemslandene. Det er sket med udgangspunkt i Prüm-traktaten, der blev indgået i 2005 af syv EU-lande. Formålet var fra starten, at denne traktat skulle omdannes til EU-lovgivning.

Under forhandlingerne om Maastricht-traktaten i begyndelsen af 90’erne var det også Tyskland, der foreslog oprettelsen af det europæiske politisamarbejde, Europol, som en erstatning for det daværende TREVI.

I går Schengen  

EU har allerede i dag et omfattende politisamarbejde. Det mest kendte er nok Schengen-samarbejdet, der omhandler de ”åbne grænser” mellem medlemslandene. Det blev en del af EU med Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999.

I princippet er næsten hele EU nu én pasunion, kun Irland og England har et forbehold. Du er undtaget, hvis du er kriminel, altså dømt for forstyrrelse af den offentlige orden. Eller hvis du antages at ville kunne finde på at begå noget forstyrrende.

For nylig blev en svensker således dømt til fire måneders fængsel for at kaste en flaske mod politiet i Danmark (ingen blev ramt) og dertil forbudt indrejse i Danmark de næste fem år. Politiet kan så placere oplysninger om personen i det europæiske register for uønskede personer: Schengens Informationssystem (SIS), som alle medlemslandene kan søge i.

Praksis er, at politiet lukker grænserne for personer, som de synes er for besværlige. De sædvanlige venstreorienterede ballademagere er ikke velkomne. Kontrollen med, hvem der havner i EU’s registre, og hvem der bruger oplysningerne, er i høj grad op til de enkelte landes egen kontrol af politiets arbejde. Hvilket i Danmark stort set er det samme som politiet selv.

EU har allerede tiltaget sig direkte dømmende magt. Det gælder f.eks. EU’s terrorlister, hvor en lukket komité under Ministerrådet i EU bestemmer, hvem der er terrorister.
Proceduren for optagelse på eller sletning fra EU’s terrorlister er enstemmige beslutninger i EU’s Clearing House, hvor medlemsstaternes efterretningstjenester er repræsenteret.

Listerne underkastes en kritisk revision hvert halve år. Virkningen af optagelse på listen kan bl.a. være indefrysning af organisationens eller individets økonomiske midler. Alle beslutninger i Clearing House er omgærdet med fortrolighed.

De første stadier til et egentligt forbundspoliti har måske allerede set dagens lys med oprettelsen af Frontex, EU’s agentur for fælles grænsekontrol. De sidste tre år har EU forstærket indsatsen for at forhindre illegale immigranter fra Afrika i at komme til de Kanariske Øer. Frontex’ indsats indtil videre har kun bevirket, at der bliver rejst af endnu farligere ruter, og at endnu flere mennesker omkommer.

Organisationen UNITED har fra 1993 til marts 2007 dokumenteret, at 8.855 immigranter er døde i forsøget på at komme til Fort Europa.

I dag Schengen + Prüm

Den 12. juni lykkedes det EU at blive enig om at bruge dele af Prüm-traktaten til at udvide politisamarbejdet på tværs af EU’s grænser. Fremover får politiet i EU-landene bl.a. adgang til hinandens dna-registre, og det operationelle politisamarbejde øges betydeligt. Før den nye EU-regel kan virke fuldt ud, skal der bevilges penge til det tekniske system.

Vice-præsident Frattini, EU-kommissær for retfærdighed, frihed og sikkerhed, ønskede beslutningen velkommen og kommenterede den delvise antagelse af Prüm-traktaten: “Det er et meget vigtigt første skridt.”

Og Danmark er med på det første skridt, som ikke er det første, og efter hensigten også alle de følgende – på trods af det retspolitiske forbehold

Kilder:

www.statewatch.org

illegalt.mahost.org

retssikkerheds-fonden.dk
Boks:

EU’s delvise indførelse af Prüm-traktaten kommer til at omfatte:

Adgang til dna-profiler og fingeraftryk i andre lande efter princippet hit, no hit. Hvis en oplysning om en eftersøgt person findes (hit) skal selve dna-profilen eller fingeraftrykket gives videre. Hvis oplysningen ikke findes i registre (no-hit), skal det pågældende land være behjælpeligt med at skaffe spyt, blodprøve eller fingeraftryk.

Udvidet adgang til oplysninger over mistænkelige ballademagere op til EU-topmøder, fodboldkampe og andre større begivenheder.

Adgang til at søge i andre landes motorkøretøjsregistre.

Udvidede muligheder for, at uniformeret og tungt bevæbnet politi kan bruge magtbeføjelser i andre lande.

Netavisen 22. juni 2007


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne