Dansk krigsdeltagelse i Afghanistan ulovlig

Kommunistisk Politik 11, 2007

Den danske krigsmodstand har sagt det hele tiden: Krigen mod Afghanistan var en ulovlig aggressionskrig (Se f.eks. Krig mod Afghanistan – og hele Mellemøsten, Kommunistisk Politik 26, 2001).

Afghanske studenter i protest mod besættelsen

FredsVagten foran Christiansborg har trofast stået foran folketinget, lige siden Danmark gik ind i Afghanistan i oktober 2001 som en del af den amerikansk ledede koalition i den hurtigt proklamerede ‘krig mod terror’ kort efter angrebet i USA den 11. september.

Krigen mod Afghanistan indledtes den 7. oktober 2001. Den 19. oktober sendtes korvetten Niels Juel til det østlige Middelhav som en del af krigsoperationen. Og fra 1. januar til juni 2002 deltog 100 danske specialtropper – jægersoldater og frømænd – i Operation ‘Enduring Freedom’.
Siden er antallet af soldater øget, og Danmark er stadig i Afghanistan, nu som en del af NATO’s krigsførelse, der i mellemtiden er blevet udstyret med et billigt FN-mandat.

Efter nederlaget i Irak vil den danske regering tilmed sende endnu flere unge danskere i krig i Afghanistan. Antallet af danske krigere øges fra 450 til ca. 650. En stor del af disse sættes i Helmand-provinsen, hvor modstanden mod besættelsen er meget stærk, hvilket betyder mange dræbte og sårede NATO-soldater.
Flere end 10.000 unge danskere har ‘gjort tjeneste’ i besættelsesstyrkerne i Irak og Afghanistan.

Militærjurist: Brud på folkeretten

Men mens det er bredt anerkendt, at krigen mod Irak er i strid med folkeretten, hvilket flere akademiske afhandlinger har påvist, er der blevet gået helt uden om dette spørgsmål, også fra danske jurister, når det gælder Afghanistan. Havde USA ret til at indlede en krig for at fjerne Taliban-regimet under påskud af, at det var Osama bin Laden og Al Qaeda, der stod bag 11. september?

Den danske militærjurist og forsker ved Dansk Institut for Militære Studier Anders Henriksen fastslår nu i en ph.d.-afhandling, at krigen var et brud på folkeretten. Han afviser Bushs bekvemme påstand om, at USA må vælte regimer, der giver husly til terrorister.

USA og Danmark havde ikke ret til at vælte Taleban, blot fordi Taleban gav husly til terrorister. De allierede måtte kun vælte Taleban, hvis de kunne bevise, at Taleban direkte kontrollerede de flykaprere fra Al Qaeda, der stod bag angrebet 11. september. Men det er aldrig blevet bevist. Ud fra det, vi ved i dag, var operationen mod Taleban derfor i strid med folkeretten,’ siger Anders Henriksen.

Det er faktisk ikke engang blevet bevist, at det var den gamle CIA-agent Osama bin Laden og hans outfit , der står bag 11. september. Da Bush rykkede ind i Afghanistan, erklærede han, at det først og fremmest var for at få ‘bragt Osama for en domstol’ . Seks år senere er det ikke sket. Til gengæld allierede man sig med den gamle brutale krigsherre fra Nordalliancen og eliminerede Taliban-regimet. Siden har opiumsproduktionen sat nye rekorder under den indsatte amerikanske præsidentlakaj Karzai.

NATO-besættelse

Når Anders Henriksen til gengæld hævder, at de danske soldater nu ifølge folkeretten har lov til at være der, med tilladelse fra FN og ‘den nye afghanske regering’, bevæger han sig imidlertid ud i det juridiske kviksand. FN blåstemplede også besættelsen af Irak, og den irakiske marionetregering har ikke bestilt andet end at sige velkommen til besættelsessoldaterne.

Det er ikke folkeret, men amerikansk supermagtstryk og misbrug af FN. Det samme gælder Afghanistan.

Den fortsatte irakiske modstand afslører besættelsesmagternes manøvrer, én efter én. Også i Afghanistan vokser modstanden dag for dag – befolkningens modstand. Afghanerne har gennem historien altid bekæmpet fremmede besættere, og de har aldrig angrebet andre lande. Også i Afghanistan findes en bred folkelig modstand, der omfatter mange forskellige sociale og politiske kræfter fra alle etniske dele af folket. At kalde dem alle for talebanere er et simpelt propagandakneb.

Angrebene på besættelsestropperne optrappes. Tyske, danske, britiske og amerikanske soldater og soldater fra mange andre lande er blevet dræbt.

George Bush er bekymret over udviklingen og på sigt til udsigten til endnu et militært nederlag. De allierede – dvs. de europæiske NATO-lande – skal engagere sig endnu kraftigere i besættelsen, siger den amerikanske krigspræsident:
– Vi vil arbejde med vores allierede i NATO og overbevise dem om, at de må bære en større del af byrden og må tage del i alle risici for at nå vores mål , sagde Bush efter et møde med NATO’s generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer.
Generalsekretæren bakkede ikke overraskende Bush op og kaldte Afghanistan for “en af front-linjerne i kampen mod terror”.

Og Danmark er igen i forreste række, når det gælder om at efterkomme den amerikanske præsident.

Se også

Amerikansk lakaj på besøg hos afghansk forræder
Af Carsten Kofoed, Frit Irak Blog 20.05. 2007

Netavisen 23. maj 2007