Fristeder og fristad

Kommunistisk Politik 9, 2007

Onsdag d. 25. april skal vores fængslede kammerater fra Ungdomshuset atter for en dommer. Vi opfordres til at møde op ved Vestre Fængsel kl. 08.00 om morgenen og vise dem, at de ikke er glemt. Det er, mens dette blad bliver trykt, men jeg håber, at der er mange, der kommer.

Igennem lang tid har der været en optrapning af politiets fascistiske metoder.
De demoer, der udgik fra grupper i Ungdomshus-miljøet, er af politiet konsekvent blevet behandlet som samfundsskadelige. Ofte har der været flere betjente udklædt med hjelme og alt muligt andet forsvarsudstyr end demonstrationsdeltagere, og stemningen mellem demonstranter og politi har været præget af gensidige provokationer. Endskønt det som regel har drejet sig om retten til at bruge det offentlige rum til festlige formål. Masser af musik, gøgl og festlige udklædninger. Masser af samvær. Når man så tænker på det politi-opbud med ekstra-mandskab posteret i sidegaderne, der omkransede den dansende forsamling, må det nødvendigvis opfattes som en grov provokation fra politiets side.

Kulminationen på dette forløb blev, med hjælp fra de mest ultrareaktionære kræfter i det danske samfund, rydningen af Ungdomshuset.

På Christiania har politiet op til og efter den brutale fjernelse af hash-handelen indført metoder, der kun hører hjemme i politistater. Enhver christianit kan fortælle om politiovergreb, de har overværet eller været offer for. Gentagne ransagninger ikke kun på formodede hash-handel-steder, men i private hjem og af mindreårige er blevet dagens orden. Slå først og spørg bagefter, er åbenbart retningslinjen.

Ikke blot er politiet blevet hadet og dermed også offer for ikke-voldelige provokationer, men værst, så er beboerne på Christiania blevet offer for en konstant trussel, der gør det umuligt at leve et normalt liv.
Under denne fangelejr-stemning skal christianitter tage stilling til et fuldstændigt umuligt forslag fra staten, der vil fjerne alle de værdier, Christiania er bygget op omkring. Samtidig med, at det vil fjerne den fristad, vi alle har nydt gavn af, og som inspirations- og kultursted og turister fra nær og fjern elsker. Sig ja, eller vi gør, som det passer os, lyder det fra staten. Det forlyder nu fra borgerlige aviser, at hr. Møller har en finger med i det spil!

Et godt initiativ for at få det frem i lyset, der er sket af politivold og chikane ved rydningen af Ungdomshuset, er den internetportal, der er ved at blive bygget op med beretninger fra ofrene: www.beretninger.net
Den er et skridt på vejen til at give et billede af politistaten Danmark. Jeg håber, den bliver brugt flittigt, når den kommer op i omdrejninger.
Vi venter stadig på dokumentationen af, hvad der sker på Christiania.

Mens vi venter på statsadvokaten, på dommene og på et angreb på Christiania, skal vi bygge vores solidariske front mod politistaten – der er meget, vi gør sammen, men vi kan gøre meget mere.

Det er nødvendigt at sammenkæde politivolden med storkapitalen og de utrareaktionære kræfter i Dansk Folkeparti og højreekstremistiske religiøse kredse. Det er nødvendigt at sammenkæde politivolden med terrorlovgivningen og dermed Danmarks intensive samarbejde med Bush-regeringens politiske linje (hvilket jeg også mistænker hr. Møller for at have en stor aktie i).

Vi vil ikke alene have retten til flere fristeder og en fristad. Danmark skal være vores fristed og fristad.

Netavisen 26. april 2007