Berlin-erklæring med kurs mod ny EU-forfatning

EUs nuværende formand Angela Merkel fik opbakning til at underskrive en erklæring ved  den kostbare fejring i Berlin af 50-året for Rom-traktaten. Samtidig blev  regeringslederne enige om en køreplan for et nyt traktat-grundlag for EU, som skal være på plads i midten af 2009.

- Trods NEJet fra befolkningerne i Frankrig og Holland er kursen nu er sat mod at få kernen i EU-grundloven trumfet igennem. Det er respektløst, men ikke overraskende, siger Søren Søndergaard, EU-parlamantsmedlem for Folkebevægelsen mod EU.
 - Erklæringens fine ord om fred, demokrati, miljø og velstand er glasur på en rævekage, som fastholder retningen imod en centralistisk EU-stat, som overhører befolkningerne, som sætter snævre markedsinteresser over sundhed, velfærd og miljø og som fører en handelspolitik, der straffer de fattige lande i den tredje verden.

– Det er helt logisk, at EUs formand Angela Merkel brugte 50 års-dagen til at annoncere målet om et fælles EU-hær. Det viser, hvilken retning EU går, og hvorfor det er så vigtigt, at befolkningerne får mulighed for at stemme om hvert skridt i Unions-opbygningen. Derfor er det også dybt bekymrende, at de danske Unions-politikere med Anders Fogh i spidsen seriøst overvejer at berøve den danske befolkning muligheden for at give sin mening til kende ved en folkeafstemning. 

De danske forbehold skal også væk

Samtidig benyttede den danske regerings spindoktorer sig af festlighederne til at gå til angreb på de eksisterende fire danske EU-forbehold, som blev vedtaget i forbindelse med omafstemningen af Maastrichttraktaten i 1993, som danskerne året før havde sagt Nej til.

De fire forbehold – der undtager Danmark fra militært og retsligt samarbejde, euro’en som møntfod og unionsborgerskabet – er forældede og bør fjernes, lød det samstemmende over en bred kam fra danske EU-politikere, som var tvunget til at acceptere forbeholdene i 93 for at få et snævert ja igennem.

Danmark bør på sigt slippe af med de fire EU-forbehold, erklærede Anders Fogh Rasmussen samstemmende med Per Stig Møller, der på en EU-konference op til 50-året for Romtraktaten sagde:
– Vi skal tage spørgsmålet om en afskaffelse eller en omdannelse af de danske forbehold op, når en ny EU-traktat er på plads. Han betegnede forbeholdene, som en “stadig større klods om benet for Danmark”.

Der har altid eksisteret et flertal i Folketinget imod forbeholdene. I dag består det af V, S, K, R – og til dels SF – fem partier med i alt 145 mandater i Folketinget, svarende til 81 procent af samtlige folketingsmedlemmer.
 - Der er ingen tvivl om, at vi har skudt os selv i foden ved at acceptere de fire forbehold. Men det var en politisk nødvendighed på daværende tidspunkt, siger EU-ordfører Charlotte Antonsen fra Venstre.

Et flertal i Folketinget vil ifølge medierne sætte de fire danske EU-undtagelser til folkeafstemning. Samtidig vil de ikke love at sætte den kommende nye EU-traktat til folkeafstemning.
 - Det her viser, at ja-politikerne overhovedet ikke respekterer befolkningens afgørelser. Det er kun 6 år siden, at den danske befolkning for tredje gang i træk ved en folkeafstemning afviste euroen, siger Søren Søndergaard, EU-parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU.  

– Siden er der intet sket som begrunder en ny folkeafstemning. Tværtimod har alle ja-sidens skræmmeargumenter om stigende rente og økonomisk ruin vist sig at være løgn fra ende til anden. 
– Hvis ja-politikerne er så interesseret i en folkeafstemning, så skulle de hellere garantere, at den danske befolkning får lov at stemme om den kommende EU-traktat. Men det tør de åbenbart ikke.

EU-kritikere: Det hollandske og franske nej skal respekteres

Mens EU’s politiske elite fejrede 50 året for Rom-traktaten i Berlin afholdt TEAM – et netværk for 57 EU-kritiske organisationer fra 23 lande rundt om i Europa – årsmøde i det EU-frie Schweiz. Her sagde man blandt andet følgende i den vedtagne udtalelse om fremtidens Europa:

Processen med skabelsen af EU-grundloven var en udemokratisk og karakteristisk handling fra den Europæiske Union, og EU-grundloven er i sig selv et klart resultat af en sådan proces. 
Det franske og hollandske Nej til EU-grundloven var en sejr for demokrater rundt om i hele Europa. Adskillige EU-regeringer har forsøgt at ignorere resultatet og fortsat ratifikationen af EU-grundloven uden folkeafstemninger og reel offentlig og afbalanceret debat. 
EUs tænkepause var i mange lande blot en manøvre for at vinde tid for unionen.

Det tyske EU-formandskab har offentliggjort en Berlin-erklæring som en vej til at genoplive EU-grundloven. Men EU-lederne tager fejl, hvis de tror, de gør Europa en tjeneste. 
Et europæisk samarbejde skal respektere nationale demokratier og kulturelle forskelle, give tid til offentlige debatter før folkene træffer beslutninger. Hverken EU af i dag eller EU-grundloven udgør dette samarbejde. 
Et demokratisk europæisk samarbejde kan ikke bygges uden at borgernes godkendelse og på et udemokratisk grundlag. 

Derfor kræver TEAMs årsmøde at de nationale regeringer i Europa begynder på at lytte til borgerne i deres egne lande. Borgerne bør spørges i nationale, retfærdige og afbalancerede folkeafstemninger og unionen kan ikke ignorere dens egne regler, som kræver, at traktatændringer kun kan ske ved enstemmige beslutninger. Det er derfor nødvendigt, at respektere det franske og hollandske nej til EU-grundloven.

Netavisen 26. marts 2007


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne