En folkesygdom: Stresset vokser

Kommunistisk Politik 4, 2007

Kronisk stress er kun langsomt på vej til at blive anerkendt som en udbredt folkesygdom på linie med slidgigt og åreforkalkning. Mens sygdomstilstanden er godt kendt, tales der ikke så meget om årsagerne.
Stress var hovedtemaet for den europæiske arbejdsmiljøuge tilbage i 2002, og Statens Institut for Folkesundhed har siden 2004 betragtet stress som et folkesundhedsproblem.

På trods af øget forskning, foreningsdannelser og megen omtale i medierne er antallet af ansatte, der må sygemelde sig med symptomer på kronisk stress, stadig i stigning. Ca. 10 % af voksne erhvervsaktive oplever stress som en del af dagligdagen.

”Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser er stress årsag til helt op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark. Hvis det sættes i relation til Beskæftigelsesministeriets officielle analyser af det danske sygefravær, tegnes et billede af et kolossalt samfundsproblem: 35.000 danskere er sygemeldte hver dag på grund af stress, og det koster årligt arbejdsgiverne og det offentlige otte milliarder kroner alene i sygedagpenge.
Dertil kommer enorme udgifter til behandling af de sygdomme, som stress fører med sig. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af allervæsentligste kilder til sygdom i 2020.”
 Ugebrevet A4 marts 2006

”Årsagen til stress er ofte, at man gennem længere tid føler, at man ikke kan indfri de forventninger, der stilles til en, hvad enten de kommer fra en selv eller omverdenen.
Det er nervesystemet og hormonsystemet, der er ansvarlige for at indstille kroppen på at klare en stressende situation.
Ved en given stresspåvirkning er det i første omgang en ubevidst del af nervesystemet (kaldet det sympatiske nervesystem), der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare mere end normalt. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Dernæst aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken.
Stress er de forandringer der opstår i organismen som følge af ydre eller indre påvirkninger/belastninger, der får kroppen til at gå i “alarmberedskab” – kamp/flugt reaktion.”
www.stressforeningen.dk

Kronisk stress er efterhånden klart defineret som sygdom – og folk kan hjælpes. Desværre er behandlingen ikke gratis i Danmark, tilbudet hos den praktiserende læge er ofte en spørgeskemaundersøgelse, der skal måle hvor slemt det er, og behandlingen er som regel medicinsk suppleret med et par formaninger. En længerevarende behandling ved f.eks. en psykolog eller en stressklinik er ikke omfattet af den offentlige sygesikring.

Når det gælder årsagen til stress-væksten, så stiller sagen sig straks mere diffust. Stort set alle byder sig til med mere eller mindre relevante historier fra deres eget liv, hvilket f.eks. giver sig udslag i absurde indslag om direktører der drøfter deres egne erfaringer med ”stress” for DR2s rullende kamera hjemme hos fru grevinde Ahlefeldt på Egeskov Slot.

Som samfundsfænomen er hurtig nedslidning, som følge af de herskende forhold, kendt fra alle tider. Kan du ikke klare mosten, betyder det social udstødning. Sygdomme er i høj grad en virkning af den måde, hvorpå individet indgår i den samfundsmæssige produktion. Derfor kan folkesygdomme heller ikke kureres med en tv-udsendelse, et æble om dagen og mindre røg. Sygdommenes egentlige årsag vil stadig være der.

I overenskomster og lokalaftaler er forhold vedr. mere fritid og tryghed i ansættelsen blevet lavt prioriteret. Det er sket i samme periode, hvor en række arbejdsgivere med Staten i spidsen har tromlet den ene reform efter den anden ned over hovedet på de ansatte. Reformerne er generelt gennemført på en sådan måde, at der tegner sig et billede af ledere, der ønsker at skræmme så mange gamle ansatte ud af døren som muligt.

En stor gruppe betaler prisen med langtidssygemelding, og en fyreseddel er blevet en del af ”spillets” regler.
Nogle kan måske huske, da postvæsenet meldte ud, at postbud ikke skulle være en livstidsstilling.
De menneskelige konsekvenser ved at presse tempoet op og kræve lange arbejdsdage er kendt. Derfor står hvert eneste offer for arbejdsulykker eller dårligt arbejdsmiljø som vidne om den belastning der er realiteten på de danske arbejdspladser.

En del af den kapitalistiske økonomiske tænkning er udlicitering. Det betyder konsekvent dårligere arbejdsforhold, ikke mindst i omstillingsperioden. De tilbagevendende udliciteringer, strukturreformer mv. betyder reelt for mange en arbejdssituation med kronisk omstilling. Disse omstillinger forklares med luftige argumenter som ”effektiviserings krav fra globaliseringen” eller med anden ideologisk tågesnak.

Hos Århus Sporveje oplevede man sidste forår at det i bund og grund handlede om svindel for millioner: Direktøren havde bundet sig til at skille sig af med så mange gamle chauffører på tjenestemandsoverenskomst som muligt, inden firmaet den 1. januar 2007 skulle overtages af den nye region. Chauffører der klynger sig fast i jobbet, havde nemlig ret til tjenestemandspension.

Stadig forsøger nogle at propagandere den idé, at det alene er oplevelsen af belastningen, der medfører stress. Virkeligheden giver utallige eksempler på, at kronisk stress er en direkte følge af reelt pres, direkte eller indirekte, som følge af arbejdssituationen.

-fsk

Netavisen 16. februar 2007