Ungdomshuses nej


Af Ungdomshusets pressegruppe

Hermed den første uddybning

Ungdomshuset har sagt nej til at opgive kampen for kulturel og politisk anerkendelse.

”Helt grundlæggende, så er det uhørt, at vi overhovedet har skullet tage den her diskussion. Politikerne skulle aldrig have solgt vores hus og de burde for længst have rettet op på problemet og eksproprieret Faderhuset tilbage til Helvede”, siger Jan fra Ungdomshusets pressegruppe.

Han har for længst mistet tålmodigheden med politikerne:

– ”Politikernes engagement i konflikten ikke er blevet til mere end at overborgmesteren allernådigst har tilbudt at fonden må købe en tom kommunal bygning uden at politikerne sætter sig i vejen”, fastslår han og fortsætter:

”Efter 25 år er politikerne stadig milevidt fra at anerkende Ungdomshusets berettigelse. De vil ikke indrømme, at de har et lige så stort politisk ansvar for unges behov for et ungdomshus, som for alt det kultur de selv godt kan li’”

Fællesmødet mener, at de ville sætte ungdomshus-bevægelsen 25 år tilbage i tiden, hvis man sagde ja til skolen i Stevnsgade-forslaget.

– ”Selvom der naturligvis ikke er den samme sal eller det historiske vingesus, så er det ikke bygningen i sig selv, der er problemet. Men hvis retten til et ungdomshus reduceres til et spørgsmål om købekraft, så har 25 års kamp været forgæves”, fastslår Jan.

Det er konklusionen på et ugelangt møde. Siden mandag har husets aktivister været samlet hver dag fra 19 til over midnat for at tage stilling om man ville forlade huset. Kun torsdag aften var der pause i møderækken, fordi der var koncert i huset. Undervejs blev man enige om, at sige nej. Debatterne fortsatte dog med diskussionen om, hvorvidt folk overhovedet vil overveje ungdomshus på en anden adresse.

Fællesmødet besluttede at tage udgangspunkt i de krav til det ungdomshus, som den såkaldte Initivgruppe opstillede i 1981. De dannede rammen for den kamp der i oktober 1982 førte til Ungdomshuset. De krav skal holdes i hævd.

Vi vil have et ungdomshus nu!
Kommunen skal stille huset til rådighed. Vi stoler på fonden, derfor skal huset overdrages til den fond. Det er ikke acceptabelt, at kommunen fører en ungdoms- og kulturpolitik, der betyder, at det kræver et millionbeløb at være med. Et evt. overdragelsesbeløbet må ikke overstige et symbolsk beløb på en krone.

Huset skal være mindst lige så stort som Ungeren
Huset skal være mindst lige s stort som Jagtvej 69. Derudover skal det kunne rumme de aktiviteter, der er i Ungeren i dag.

Vi vil selv bestemme
Ingen pædagoger – ingen chefer.

Huset skal ligge på Nørrebro
Ungdomshuset er opstået af Nørrebro-kulturen og hører til her.

Sådan ser kravene ud i dag. De er strammet lidt op, men de handler om det samme”, forklarer Jan.

Oprindeligt hed det større end Rutana, men det er 25 år siden og kun de færreste ved i dag, hvad Rutana var. Desuden er det tilføjet et krav om at huset skal ligge på Nørrebro
Bygningen i Stevnsgade lever faktisk op til de krav, som fællesmødet har støvet af. Så det handler i sidste ende om at politikerne også må gå på kompromis.

– ”Ud over nogle simple krav til bygningens størrelse og beliggenhed, så handler det om vilkårene. Og for os er et af dem, at vi ikke kan acceptere, at vi skal købe et hus fra politikerne, fordi de har solgt det vi har. De må kræve en krone for dét. Så symbolsk skal det være.”

– ”Vi ved godt, at det ikke er vores penge, men det holder ikke, at København kun kan få et ungdomshus, fordi der er nogen der vil smide et større millionbeløb. Det er småpenge i kulturpolitiske sammenhænge. Men det er altafgørende for os.”

Netavisen 28. januar 2007