Snigløbet inden starten

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 1, 2007

Mange valgte ledere på alle niveauer i fagbevægelsen erklærer, at medlemmerne har den ledelse, som de fortjener.
Meningen er tydeligvis at sparke nedad og på forkant lamme al kritik med: ”Det er jer selv, der har valgt os, så hvorfor kritisere?”

Denne fortolkning er totalt forkert, idet valgene er udemokratiske, på forhånd tilrettelagte og afgjort, inden den første stemmeseddel er afgivet. Valgene baserer sig på en så uengageret medlemsskare som muligt, hvilket gør det lettere at manipulere. Længere oppe foregår de altid i kompetente forsamlinger, der er sammensat, så det ønskede resultat på forhånd er givet.

Læses den kursiverede sætning igen, så vil man opdage, at den jo i sig selv indeholder en selvkritik:
”Vi er ikke gode nok. Vi varetager ikke jeres interesser.”
Nu giver påstanden straks større mening.

Forhandlingerne – om man kan kalde de i forvejen tilrettelagte resultater det – omkring dette års overenskomstfornyelse for omkring 600.000 på det private arbejdsmarked baserer sig også på en så uengageret medlemsskare som muligt. Derved glider forræderiet lettere igennem.

Tidligere udspandt der sig på de faglige klubbers og fagforeningernes generalforsamlinger heftige diskussioner om kravenes prioriteringer. Når disse slag var overstået, kørtes kampagnerne i stilling. Forhandlerne blev bogstaveligt og fysisk fulgt til dørs hos modparten og efterfølgende i forligsinstitutionen – uanset om det var med tillid eller mistillid. Arbejdspladser reagerede med aktioner og strejker under forløbet for at understrege kravenes vigtighed.

I dag er det lykkedes lederne at passivisere enhver af disse institutioner. Kollektiviteten har fået en bedøvelse, der har slået hårdt. LO er derfor i dag heller ikke generet af på egen hjemmeside at fortælle om processen med at vælge krav til årets OK-fornyelse:

”Det er et omfattende arbejde at koordinere adskillige hundrede tusinder menneskers ønsker til deres overenskomster.
Hvert enkelt medlem fortæller deres tillidsrepræsentant, hvad de synes der skal forbedres. Tillidsrepræsentanterne koordinerer kravene i lokalafdelingerne, der koordinerer deres krav i forbundet, der så igen bliver koordineret i kartellerne.”

Siden hvornår har tillidsrepræsentanterne inviteret medlemmerne enkeltvis ind på tillidsmandskontoret for at høre på deres ”ønsker”?

Sådan har det aldrig foregået, heller ikke denne gang, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at mange, hvis ikke de fleste klubber, og i hvert fald de fleste fagforeninger, ikke har sikret høring af noget, der bare ligner et medlemsflertal.

Toppen af forbund, karteller og LO er på den konto i stand til at udtage netop de krav, som de mener dækker 600.000 medlemmers ”ønsker”:

”Hvis man skal forsøge at opstille en liste med krav, der vil gå igen i mange forhandlinger på LO/DA-området i 2007, er det følgende:

•  Mere i løn

•  Mere pension 

•  Mere efteruddannelse

•  Længere periode med fuld løn under barsel

•  Bedre forhold under børns sygdom”

Hver af ”pindene” repræsenterer for så vidt rimelige krav, der hører en overenskomstforhandling til, men læg mærke til, hvilket krav der er udeladt af hovedkravene: arbejdstidskravet.

Kommunistisk Politik har de sidste måneder skrevet stolpe op og ned om nødvendigheden af et centralt krav om en væsentlig nedsættelse af den ugentlige arbejdstid til seks timer om dagen fem dage om ugen – ikke mindst ud fra kendsgerninger om, at arbejdstiden de sidste årtier faktuelt er vokset med flere timer om ugen.

HK har tilsyneladende haft en finger på pulsen:
”84 procent af HK/Privats medlemmer mener, at arbejdstid skal være et af de vigtigste emner på dagsordenen, når overenskomstforhandlingerne starter den 5. januar. Det viser en ny undersøgelse blandt 508 medlemmer af HK/Privat. Medlemmerne er blevet spurgt, hvilke emner de mener er vigtigst at tage op under forhandlingerne. Her rangerer arbejdstiden helt i top,” skriver HK på hjemmesiden.

De i øvrigt meget få udvalgte medlemmer bliver imidlertid taget til indtægt for en helt anden holdning:
”Og primært vil HK´erne have mere indflydelse på deres arbejdsdag. HK/privat vil derfor gå til forhandlingsbordet med et krav om mere fleksibel arbejdstid – i medarbejderens favør.”

Det er forståeligt, når mange medlemmer føler lede ved fagbevægelsens top, der for længst har forrådt solidaritetens og sammenholdets fane. Fagbevægelsens ledere har fået den fagbevægelse, de har arbejdet så hårdt og indtrængende for.

Netavisen 10. januar 2007