Kinesisk imperialisme søger udenlands

Af  Revolusjon, Norge. Kommunistisk Politik 20, 2006

Kina har en billion dollar i valutareserver – og finansierer den amerikanske økonomiske optur. Kinesisk kapital investeres nu ikke bare i regionen, men også i Europa og USA.

De kinesiske valutareserver har passeret den svimlende sum af tusind milliarder (en billion) dollar, eller hen imod 6,5 billioner danske kroner. Reserverne fortsætter med at vokse med omkring 20 mia. dollar hver eneste måned.

Den voldsomme kinesiske akkumulation af valuta skyldes landets enorme eksportindtægter i kombination med en kunstig lav vekselkurs på kinesiske yuan, som bruges som et middel til at udvide eksporten yderligere.

De nordamerikanske forbrugere står for en formidabel andel af omsætningen af kinesiske varer. Omkring 70 procent af reserverne består af amerikanske dollar, noget som i praksis betyder, at Kina er ‘hovedsponsoren’, som finansierer USA’s enorme udlandsgæld. Kina kan bruge reserverne til oliekøb (olie prisfastsættes som bekendt i dollar), investere dem i USA, eller – hvad der skræmmer USA mest af alt – den kinesiske centralbank kan sælge ud af dollar i stort omfang og f.eks. veksle dem om til euro.

De formidable valutareserver giver dermed Kina et mægtigt våben og en permanent joker i ærmet, som når som helst kan stoppe det amerikanske økonomiske opsving. En svækket dollar vil føre til kraftigt fald i børsværdien af amerikanske selskaber og vil tvinge Federal Reserve til at skrue renteniveauet i vejret og dermed bremse den indenlandske efterspørgsel og måske udløse det krak på det amerikanske bolig- og ejendomsmarked, som længe har været spået.

Indtil videre holder Kina igen, fordi et fald i amerikansk efterspørgsel efter kinesisk-producerede varer vil ramme Kina selv. Men truslen er latent og er et særdeles nyttigt våben for Kina at have i baghånden over for USA.

Kinesisk kapitaleksport

Efter i årevis at have været mål for anbringelse af amerikansk og europæisk overskudskapital, søger den kinesiske imperialisme nu for alvor udenlands med sine enorme dollarreserver efter store overskud på handelsbalancen. Skal landet blive af med sine dollar, må de bruges på olie eller investeres i USA. Kineserne ser nu deres snit til at placere dem strategisk. Også dette skræmmer den amerikanske imperialisme.

Reaktionerne i Washington var præget af angst og vrede, da det mægtige kinesiske olieselskab CNOOC lagde bud ind på olieselskabet Unocals profitable gas- og oliesatsninger, som spænder fra den Mexicanske Golf til det Kaspiske Hav. Unocal har stor aktivitet i, hvad Kina betragter som dets interessesfære, blandt andet i Thailand, Myanmar/Burma, Filippinerne, Indonesien og Vietnam.

USA betragtede dette opkøbsforsøg fra CNOOC’s side som mere end en rent økonomisk investering, som den kinesiske side ellers forsøger at fremstille det. CNOOC’s bud lå halvanden milliard dollar højere end buddet fra den amerikanske olierival Chevron. Efter en henstilling fra den amerikanske kongres sikrede Bush, at Chevron løb af med sejren, og Unocal-Chevron fusioneredes i august 2005.
Det amerikanske postulat om de frie og uforstyrrede globale kapitalbevægelsers velsignelse får en anden lyd, når USA ser sine strategiske interesser truet. Men på sigt lader den kinesiske ekspansionsiver sig ikke stoppe.

Kina har tidligere indgået strategiske aftaler med Iran. Kina har indgået end 30-årig olieleveranceaftale med Iran. Som anden fase i dette projekt planlægges at bygge en næsten 400 km lang rørledning fra Iran til det nordlige Kaspiske Hav for at tilslutte den til langdistanceledningerne fra Kasakhstan til Xinjiang, hvilket skal kunne sikre Kina 10 millioner ton olie om året. Kinas Cherry Automobile Company har også etableret et produktionsanlæg i Iran med en årlig kapacitet på 30.000 køretøjer.