7.000 uden læreplads

På trods af den store efterspørgsel på arbejdskraft og det dertil hørende klynkeri over mangelen på samme, så vil firmaerne ikke oprette lærlingepladser til 7.000 unge, der står på spring til en faglig uddannelse.

De nyeste tal fra undervisningsministeriet dokumenterer, at der ved udgangen af april måned var 7.048 praktikpladssøgende unge uden fremtid for en faglig uddannelse. Samtidig fastslås det, at 24 pct. færre søger en praktikplads, hvilket anses for at være positivt af eksempelvis fagforbundet 3F. Det er imidlertid en vurdering, der er yderst kritisabel. Forklaringen er nemlig ifølge lærerne på de tekniske skoler, at de unge er nervøse med at binde an med et års skoleophold, der alligevel ikke munder ud i en læreplads. Der findes ikke materiale, der afdækker, hvorvidt disse 2-3.000 unge søger ufaglært jobs eller anden uddannelse.

Kendsgerningerne er blot, at ”puklen” af unge uden teknisk læreplads i en årrække har stabiliseret sig i omegnen af 7.000 om året.

Dette råstofspild blev sat op i gear for et par år siden, da den daværende undervisningsminister, Ulla S kandale Tørnæs (V), fjernede skolepraktikordningen, der gav de faglige elever muligheden for at fuldføre deres uddannelse i et skoleforløb. Argumenterne den gang var dels, at det alligevel ikke var til gavn for de unge at gennemgå en uddannelse, når der efterfølgende ikke var jobs til dem, og dels at arbejdsgiverne ved bortfaldet af skolepraktikordningen ville oprette flere lærlingepladser. Det sidste er som bekendt ikke fundet sted i et omfang, der overhovedet behøves nævnt, og den første påstand er jo totalt selvmodsigende, idet byggefagene i årevis har klaget over for alt for få arbejdere.

I stedet for at uddanne de mange tusind unge, der hvert år står på spring, kender hykleriet ingen grænser, når det drejer sig om at svine de arbejdsløse til for ikke at ville tage arbejde.

3F mener ligefrem, at man skal belønne arbejdsgivere, der finder det umagen værd, at udnytte lærlinge i næsten fire år.

Netavisen 24. juni 2006