Jobpraktik til 25 kr. i timen

Ung og fattig i ghetto’en: Rapport fra den sociale yderkant befolket af titusinder af menneskeskæbner

Skulle nogen bevæge sig ud til kanten af byerne, så vil man møde den udskældte ghetto. Det er her man skal bo, hvis man er en fattig familie.

Den moderne boligblok er opstillet i 60erne og beregnet på at hæve boligstandarden for den fattigste del af arbejderklassen, der hvor grænsen til pjalteproletariat ikke er længere væk end at alle familier har et medlem, hvor hverdagen står på misbrug, vold og småkriminalitet.

Allerede da det blev bygget var den moderne stil håbløs i dens dræbende funktionalisme. Her bor mennesker og deres fjernsyn, et helt andet sted bor butikker, et tredje arbejdspladser – der er plads til livet på trods.

Legepladsen er svensk og åndssløvende slidstærk. Bodegaen var lurvet, livløs og er blevet solgt til Aldi. De små lokale biblioteker og andre kulturtilbud er for længst blevet sparet væk.

Mange mennesker i Danmark kan godt huske deres egen ungdom i den moderne boligkaserne. Men det kræver en indsats, for der var ikke knyttet mange oplevelser til de erindringer. I Viby anno 2006 har man en gruppe familier, som er fattige som nyfødte. Deres lejlighed er yderst sparsomt møbleret med madrasser på gulvene og gratis ting fra genbrugsstationen. Der findes ikke en eneste bog eller en samling af ting og sager, som man kender fra almindelige arbejderhjem.

Denne fattigdom møder man i dag især hos indvandrerfamilier, der er flygtet fra lande uden almindelig skolegang. Overgreb mod børn er en naturlig konsekvens – her hentydes ikke kun til at den afskaffede revselsesret her 10 år efter tilsyneladende lever i bedste velgående, men til at børn går uden at få rigtig mad og er overladt til sig selv i mange timer af dagen.

Rosenhøj ved Århus er en typisk ‘taberghetto’
Der har adskillige gange været optræk til uro som i forstæderne til Paris
Men der kommer også et politisk budskab derfra

Langt de fleste fritidstilbud koster penge, selvom selve pasningen måske er billig for de fattigste, så er penge til udflugter og egnet tøj stadig en udgift, der virker uoverskuelig.

I skolen er børn fra meget fattige familier ikke sjældent et stykke bagud i det boglige, det sproglige, og også det motoriske i hænderne, der skal føre pennen. Det betyder mærkelig nok også, at ydre problemer med indlæring, som svagt syn eller ordblindhed ikke opdages. Det er svært at forstå, hvilken mekanisme der virker ind, men forbløffende mange børn kan slippe igennem skolen uden at deres sociale handicaps rettes op. Det er især tankevækkende, at der ikke fra skolen bliver taget særligt hensyn til børn af analfabeter.

De lidt ældre børn udvikler et forbrug af alkohol og hash – mekanismen er, at de mindre børn bliver passet af deres lidt ældre søskende, og at de derigennem hurtigt bliver introduceret til billig vodka og hash. Nogle tilfælde af eksperimenter med lightergas er også opdaget. Misbruget foregår som regel på gaderne om aftenen, langt fra de voksnes øjne. Men mærkeligt nok findes der også eksempler på, at skolebørn er mødt skæve op på skolen i månedsvis uden at nogen har grebet ind.

Hash påvirker i reglen børn, så de bliver ligeglade og falder i søvn i timerne, men der kan også være alvorlige bivirkninger med langvarige ændringer i personlighed og problemer med koncentration og hukommelse.

Immigrantmiljøets udstødning fra det danske arbejdsmarked rammer sammen med regeringen og kommunernes mange års nedskæringspolitik især børn og unge. Det er kapitalismens kyniske reaktionære vold.

Den sociale ‘indsats’

Systemet producerer kronisk nye fattige rødder. Derfor er der også næsten en umulig opgave at ”redde” unge rødder en af gangen. Den gruppe af unge, der er ramt af den ærgerlige skæbne det er at være fattig, og som derfor er ramt ekstra hårdt af at være ordblind osv., består sjældent 9. klasses eksamen. Herefter erklæres man skoletræt (en betegnelse der glat placerer problemet for den manglende læring hos eleven selv).

Tilbage er tilbud om et år på produktionsskole, hvor man kan lave ting på et værksted for kommunen for 15 kr. i timen. Magter man ikke at stå op, så bliver man meget demokratisk smidt ud af produktionsskolen.

Næste tilbud er tidsubegrænset privat erhvervspraktik til 25 kr. i timen. Næsten 100 unge er havnet i den situation alene i Århus. Det vil sige at folk uden forudsætninger sættes til at være kollegaer med 16 – 17 år gamle børn, uden at der er nogen plan eller løfter om job eller opkvalificering.

Naturligvis kan de gode viljer løfte mange opgaver, som nedskæringsramte pædagoger måske ikke magter – det er desværre straks mere vanskeligt at fremtrylle en uddannelse og et job. Flere unge vælger at stå af og bor hjemme og arbejder måske lidt med at dele reklamer rundt eller hjælper i pizzeriaet og fortsætter med at leve i fattigdom. Rigtigt arbejde er der ikke at få, før straffeattesten er spejlblank og dansk beherskes, så man kan læse en besked.

Det er et centralt krav til kommunen, at den lever op til lovgivningen og sikrer de unge fra fattige familier skolegang, selvom den fejler i folkeskolen. Og det er et ligeså vigtigt krav, at de unge i jobpraktik-ordninger skal have en overenskomstmæssig løn og ret til medlemskab af en fagforening.

Netavisen 15. maj 2005