Dræbende arbejde

Leder
Kommunistisk Politik 9, 2006

Hvert år er der 2000 danskere, som dør af deres arbejde. Dræbende arbejde er den suveræne massemorder i dette land. Og en morder på fri fod.

Normalt tænker man ved arbejdspladsdødsfald på ulykker på jobbet, som da den 58-årige bygningsarbejder Svend Aage Møller fra Hobro blev slået ihjel, da en ny motorvejsbro i Nordjylland styrtede sammen, mens støbemaskinerne hældte beton på. Uforklarlig ulykke, lyder meldingen. Ikke sket før. Det er det nu, viser det sig. Og forklaringen på ulykkerne i byggeriet ligger lige for: opskruet arbejdstempo, tilsidesatte sikkerhedsregler og, i nogle tilfælde, kriminelle arbejdsgiveres svindel med materialer og udstyr.
Sidste år blev der registreret omkring 50 dødsulykker. Det er et tal der vokser.

Men nu er der kommet en rapport fra FNs arbejdsorganisation ILO, som viser, at antallet af dødsfald på danske arbejdspladser er langt, langt højere end det officielle tal på et halvt hundrede. Det reelle tal er i al fald fyrre gange så højt.

ILO bruger år 2001 som udgangspunkt: 56 døde som følge af ulykker på arbejdspladserne. Men organisationen skønner, at derudover døde 1942 danskere som følge af arbejdsrelaterede lidelser før pensionsalderen. Af stress eller kræft som følge af asbest på arbejdspladsen.
ILO kritiserer følgelig den danske opgørelsesmetode (Danmarks Statistik).

Det er et skoleeksempel på, hvordan udvalgte kendsgerninger benyttes til at besmykke virkeligheden under kapitalismen. Den er mindst fyrre gange værre end man tror – eller får at vide. Dårligt arbejdsmiljø frikendes. De samfundsmæssige problemer fremstilles i et forvrænget lys.

F.eks. er tallet på 2000 døde årligt som følge dræbende arbejde langt, langt højere end antallet af døde som følge af ‘passiv rygning’. Men hvor er kampagnerne mod de store offentlige kampagner mod dårligt og farligt arbejdsmiljø? Hvad bliver der af lovgivningen på dette område, der kunne sikre menneskeliv? De eksisterer ikke, fordi en vildledende statistik tegner et lyst billede af virkeligheden. Hverken arbejdsgiverne eller deres politiske partier vil have sat fokus på det dræbende arbejde.

At dødstallene er langt højere end det fremgår af den officielle statistik er heller ikke ny viden. Der findes masser af læge- og sundhedsrapporter, der belyser disse forhold og sammenhængen mellem job og sygdom. De bliv er bare ignoreret, fordi det er mere opportunt at gøre f.eks. rygere til den store sundhedsfare og hverken dieselbiler, benzinos eller farligt arbejdsmiljø.

Dødsfald som følge af arbejdsgivernes profitjagt og mangelfuld lovgivning, besmykket af vildledende statistik og medier, kontrolleret af arbejdsgiverne – det er bare et enkelt eksempel på normaltilstanden under kapitalismen, hvor folks tro på det bedste udnyttes til at skjule sandheden.

For at undgå at blive snydt, igen og igen, kræves viden, kritisk sans, overvågenhed – og først og fremmest stærke og levende organisationer og netværk, der kan se magthaverne efter i sømmene.

Det var det Bertolt Brecht mente, da i sit sørgeligt aktuelle 70 år gamle digt ‘Til lærdommens pris’ opfordrede alle de underste til at lære:

‘Gå i gang! Du må vide alt! Det er dig der skal overtage styringen’ , lød opfordringen.

Tøv ikke med at spørge, kammerat!
Lad dig ikke binde noget på ærmet.
Se selv efter!
Hvad du ikke selv ved
Ved du ikke!
Kontrollér regningen
Det er dig der skal betale den.
Sæt fingeren på hver eneste post
Spørg: Hvordan er dén kommet her?
Det er dig der skal overtage styringen.
 

Eller skal den fortsat overlades til Fogh og hans grossister i råddent kød, fup og svindel?
Til forbryderne og morderne, der stadig sidder på flæsket?
Hvor længe endnu?

Netavisen 3. maj 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne