Buschaufførerne i Århus fortjener maksimal støtte

Busserne i Århus er begyndt at køre igen. Nye forhandlinger med indkaldte mæglere er gået i gang. Men den principielle konflikt er ikke slut – og buschaufførerne i Århus fortjener maksimal støtte fra alle arbejdspladser landet over

Man behøver ikke at læse i kaffegrums for at finde ud af, at de 750 århusianske bybuschauffører mener det alvorligt. Det er en uge siden, de kørte busserne i garage, fordi ledelsen af Århus Sporveje (ÅS) med en ny sommerplan tydeligt har givet til kende, at de vil øge udnyttelsen af den enkelte chauffør med fleksibilitet som et markant redskab.

Når chaufførerne nu igen kører, er det ikke fordi sagen er løst. Chaufførerne har med et udspil lagt op til en løsning – men der er langt igen, før busselskabet og arbejdsgiveren – Århus Kommune – har givet sig.

Direktør for ÅS, Torben Høyer, har ikke lagt skjul på, hvad der ligger bag den aggressive sommerplan, som udløste busstoppet.
Det handler om en kommende privatisering af ÅS:
”Strategien er klar: Vi skal vinde et kommende udbud,” erklærede han i personalebladet allerede i september 2005.

Man må rose direktøren for den klare tale: Det er chaufførernes løn, arbejdsforhold og helbred, der skal betale for, at den nuværende direktion kan beholde pengene i foret.

Sommerplanen betyder blandt andet:

•  vagter på 10 timer
•  arbejdsperioder på op til 55 timer
•  7 arbejdsperioder á 6 dage på 16 uger
•  arbejde på 5 lørdage i træk
•  delte tjenester – møde to gange om dagen
•  skifteholdsarbejde mod uret – kortere hviletid og mere stress
•  arbejde 3 weekender i træk

Konsekvenserne er til at tage og føle på. For hver eneste chauffør betyder det voldsomme fysiske og psykiske belastninger med lange vagter, delte vagter, masser af weekendarbejde adskillige i træk uden tid til familien.
Det er alt sammen belastninger, der kommer oven i et i forvejen stresset arbejde bag rattet. Buschauffører har i forvejen rekorden i blodpropper blandt andet forårsaget af de mange forskrækkelser og chok, som bytrafik afstedkommer.

Principiel konflikt

Private selskaber har i årevis lugtet profit ved tanken om udlicitering og privatisering af ÅS. Kommunal- eller strukturreformen har overgivet busdriften til de nye regioner, hvilket altså overlader Region Midt med beslutning om en privatisering, der i regeringens og EU’s politiske strategi er den eneste rigtige.

De århusianske buschauffører er altså i deres kamp mod totalt urimelige arbejdsforhold også ude i en principiel kamp, idet deres krav er en torn i øjet på en rabiat udliciteringsbølge, der har raseret i to årtier.

Det var nøjagtig den samme situation, de esbjergensiske buschauffører befandt sig i, da de i 1995 fik stillet stolen for døren af Ribe amts Venstreflertal. Arbejdskampen udviklede sig fra at være et spørgsmål om lokale forhold til at blive et spørgsmål om kamp mod privatisering og liberalisering.

De valgte at tage livtag med den tids liberaliseringspolitik, hvor Poul Nyrup Rasmussen sad ved roret og stiltiende bakkede op om privatiseringen, mens det daværende SiD gjorde alt for at splitte kampen.

Bybuschaufførerne i Århus har taget et modigt skridt i bevidstheden om, at det kan blive en lang og sej kamp, de er ude i. De har retten på deres side! Og de ikke bare fortjener den maksimale støtte fra dansk fagbevægelses side, de har også krav på den. Hvis de taber, får liberaliseringsbølgen og Fogh kun ekstra vind i sejlene.

De er ganske vist oppe imod store kræfter, men hvem siger, at det ikke er netop disse chauffører, der bliver det danske svendestykke i fransk klassekamp?

Se også

Århus bus-chaufførernes bud på en løsning af konflikten

Netavisen 26. april 2006