Uregelmæssigheder i driften

Bybuskonflikt i Århus: Solidaritet med chaufførerne

Konflikten i Århus rejser vigtige spørgsmål for arbejderklassen. Forringelser i arbejdsvilkår, udlicitering, nedskæringer på den offentlige service, strukturreform, grænsestridigheder og overenskomstbrud.
De mange spørgsmål er filtret ind i hinanden og hænger uløseligt sammen. Kernen i sagen er at et stort antal bybuschauffører uden reel forhandling er blevet pålagt store forringelser i arbejdsvilkår.

Den nye turnus skal efter planen træde i kraft med sommerkørerplanen den 23. april, og giver mulighed for: * Vagter på over 10 timer * Arbejdsperioder på op til 55 timer * 7 arbejdsperioder af 6 dage på 16 uger * Arbejde på 5 lørdage i træk * Mulighed for delt tjeneste – man møder 250 chauffører kender ikke deres to gange om dagen * Skifteholdsarbejde mod uret – det giver kortere hviletid og stres. * Arbejde 3 weekender i træk arbejdstid i fremtiden og ved således ikke om familieliv og fritidsaktiviteter overhovedet passer til arbejdstiden.

Hardy Laursen – ansat ved Århus Sporvej siden 1983 – skriver i en rammende kommentar:

”Det skal også nævnes, at man i Sporvejene har ansat en direktør, der er psykolog, sådan en plejer at hjælpe mennesker på fode igen efter en krise i livet, men her bruger man ham til at få de mennesker der er ansat i virksomheden til at på det nærmeste at bryde sammen, efter at have kørt de planer der er stillet op for chaufførerne.
En personalechef med hår på brystet har han også under sine vinger, han kommer fra en rationaliserings runde på Randers sygehus, og en gammel Ribus mand er også blandt ledelsen, så der er rigtig lagt i kakkelovnen til personalet, tillykke med det. Der ligger måske en skjult dagsorden Strejke er i ledelsens / Rådmand univers= Besparelser Tjenestemænd der ikke kan tåle mosten i de nye planer og stopper på arbejdspladsen= Besparelser Dårlig betjening af passagerer, udfald af busser, manglende præcision = Besparelser Chauffører / familier der går i stykker, betales af en anden offentlig kasse = Udgifter.”

Til salg

Århus Sporveje har længe været på ønskelisten hos de private, som en af de sidste større offentligt ejede bybusvirksomheder. I 2001 begyndte byrådet at forberede salget med et stop for funktionær ansættelser.Siden er der kommet en folketingsbeslutning om at kommunerne slet ikke må drive bybusselskaber– i forbindelse med strukturreformen blev det vedtaget at placere den kollektive bybustrafik under regionerne.

Region Midt kan gennem sit trafikselskab vælge at lade Århus Sporveje, i en eller anden konstruktion, fortsætte som busselskab i Århus. Men regionen kan også fravælge Århus Sporveje. Det ligger altså i kortene at der vil komme udbudsrunde på bybustrafikken Det betyder at chaufførerne ikke ved hvem de arbejder for fra januar 2007. I september 2005 indførte ledelsen i Århus Sporveje en ny turnus for de timelønnede under 3F overenskomst.

Direktør Torben Høyer udtalte til personalebladet at: ”Strategien er klar: Vi skal vinde et kommende udbud.” Busselskabets ledelse har gennem de sidste år arbejdet med indførelsen af et nyt turnus system, der skal øge chaufførernes”rattid”. Senest har de opsagt den gældende aftale med FOA uden forhandling og simpelthen implementeret 3F aftalen til også at gælde for medlemmer af FOA.

-fsk 

———————————————————-

Uddrag af mæglingsmandens redegørelse i to grænsekonflikter mellem FOA og SiD:

“af professor, dr. merc. Steen Scheuer
Indtil 1991 fungerede det sådan, at man ved ansættelse i AS blev ansat på overenskomstvilkår, og efter et års ansættelse overgik man til tjenestemandsansættelse.

SiD organiserede således den mindre gruppe af nyansatte, mens FOA havde en større gruppe af ansatte med mindst et års anciennitet. I 1991 besluttede Århus Byråd, at chaufførerne skulle tjenestemandsansættes (på prøve) straks ved ansættelsen. I den forbindelse overførte SiD sine ca. 150 medlemmer til FOA, som hermed nu havde aftaleretten for alle buschauffører i AS. SiD opretholdt og fornyede dog overenskomsten, som nu var ”tom”.

I 2001 tog Århus Byråd en ny beslutning, nemlig den at man ikke længere ville tjenestemandsansætte buschaufførerne i AS. Hermed dækkes nyansatte buschauffører igen af den overenskomst, som SiD er part i.

Man kan i denne forbindelse rejse det mere principielle spørgsmål, om sådanne ændringer hos arbejdsgiverparten automatisk bør medføre skift i aftaleforhold og organisationstilhør. Dette synes SiD at mene. Praksis på andre dele af arbejdsmarkedet, herunder praksis som SiD selv er en del af, peger imidlertid ikke i denne retning. SID (3F) afviste mæglingsmandens forslag til grænseaftale i sommeren 2004.”

Netavisen 13. april 2006