EU i turbulens

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 4, 2006
Opdateret netversion

Der er kommet grus i EU-maskineriet.
For få år tilbage så det hele så lyst ud. EU-magthaverne fastlagde deres ti-årige strategi, som blev vedtaget på Lissabon-topmødet og højtideligt døbt: Agenda 2010 . Det var en dybsindig og yderst ambitiøs plan, der havde – eller har – til hensigt at forbedre EU’s magt på verdensplan. Intet mindre! Andre stormagter skulle holdes nede og på sigt skulle superpower USA udfordres.

Nøglen til det forjættede rum gik via en drastisk forværring af levevilkårene for den europæiske arbejderklasse og befolkning.
EU-kommission og langt hovedparten i EU-parlamentet – heriblandt den socialdemokratiske strømning – klappede i deres buttede hænder mens det blå-gule EU-flag blafrede i baggrunden af ethvert pressebillede.

Siden er der kommet sukker i benzinen. Løjpen er ikke så god, som den så ud til. Klassekampen har indhentet planlægningerne.

I første omgang satte supermagten sig igennem ved at trodse Rusland, Frankrig og Tysklands forsøg på benspænd i dens krig om olie, territorier og magt i Mellemøsten. USA formåede at skabe sig koalitionspartnere langt ind i EU’s rækker. Supermagten satte opkomlingen på plads.

I midten af januar i år kom der en sten i vejen fra en endnu vigtigere kant: Den europæiske arbejderklasse. EU’s Havnedirektiv måtte i behørig respekt for omfattende og markante strejker og demonstrationer bilægges i hvert fald for en tid. Det var et slag, der kom fra baglandet!

Ander Fogh måtte indrømme sit eget – ganske mindre – tilbageslag, da han midt i den internationale krise måtte udskyde hans angreb danskernes levevilkår; – kaldet Velfærdsreform.

I tirsdags blev det næste vigtige skridt i Agenda 2010 så mødt med endnu en markant og omfattende modstand. Det kom ikke som nogen overraskelse, idet Bolkesteindirektivet allerede i efteråret var blevet mødt af hundredtusinde demonstrerende i de europæiske storbyer, da det første gang blev behandlet i EU-parlamentet.

Direktivet vil føre til, at enhver service eller tjenesteydelse vil blive gjort til en handelsvare på tværs af grænserne i EU. Det europæiske initiativ mod direktivet formulerer konsekvenserne:
– Denne forvandling til handelsvarer vil uundgåeligt føre til en forringelse af pensionssystemer, velfærds og sundhedsydelser til fordel for privat forsikring. Den vil også indeholde en deregulering af vores uddannelsessystem og enden på enhver kulturel mangfoldighed.

Direktivet har indeholdt et ”princip om oprindelseslandet”, der vil betyde, at tjenesteydelser leveret i et land kan aflønnes efter hjemlandets overenskomster. Med andre ord vil dårlige overenskomster erstatte hårdt tilkæmpede rettigheder, løn og arbejdsforhold.

Siden har det skabt mange hovedbrud at få strikket et kompromisforslag sammen, der kunne samle det nødvendige antal stemmer til et flertal. Kompromisforslaget blev forsøgt lanceret som om, det vigtige princip om ”oprindelseslandet” var udeladt. Taktikken skulle samle modstanden op fra strømningen af de europæiske socialdemokrater.

Der er imidlertid tale om en manipulation, hvilket Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU klart tilkendegav:
– Det er glasur på samme kage. Trods ændrede formuleringer er det kun lidt af brodden, som er pillet af. Princippet er fortsat grundlaget, og direktivet vil fortsat give danske myndigheder og fagbevægelsen større problemer med at sikre overholdelsen af danske aftaler og regler.

EU-parlamentet vedtog Bolkestein-direktivet, i en lettere tåget form. Socialdemokraterne stemte for. Folkebevægelsen mod EU og 214 andre stemte imod.
Ole Krarup konstaterer, at vedtagelsen betyder, at
– selvom man nu formelt kan kræve, at et udenlandsk firma skal overholde værtslandets regler og love for selve arbejdets udførelse, så ligger bevisbyrden hos værtslandets egne myndigheder. Der er ikke noget, som må hindre udenlandske virksomheder i at udføre tjenesteydelsen. Når det gælder virksomheders autorisation, så gælder indre marked regler stadig.

Han tilføjer:
– Og endeligt er formuleringerne nu så løse i kanten, at fortolkningen i høj grad bliver op til EF-domstolen, som derfor får mere magt. Derfor må man også forvente at mange af servicedirektivets undtagelser står til mulig ophævelse i fremtiden.

Kampen mod Bolkestein-direktivet fortsætter. EU-systemet er en kolos på lerfødder, der kan rystes indefra af arbejderklassens og befolkningernes styrke. Her er kampen mod Havne- og Bolkesteindirektiv vigtige elementer; det er 40.000 tyske offentliges kamp mod en opskruning af deres ugentlige arbejdstid uden lønkompensation også.

De tyske arbejdsgivere i det offentlige vil helt klart få konsekvenser for det øvrige Europa – ikke mindst Danmark – hvis ikke angrebene kæmpes tilbage. Det må betyde maksimal opbakning, sympati og solidaritet til de tyske arbejdere.

Historien gentager sig med andre ord: De kan gang på gang erklære klassekampen for død; men den trænger sig altid på og kan ikke bilægges.

Netavisen 17. februar 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater