Fælles front mod fleksjob

Treenigheden, Folketinget, erhvervslivet og toppen af fagbevægelsen, sætter fleksjobordningen under beskydning – med eller uden velfærdsreform. Arbejdsgiverne har 6-doblet antallet af fleksjob på 6 år; men finder nu ordningen for attraktiv for de nedslidte

Kommunistisk Politik 3, 2006

Vi lever for længe. Det er da skidt, så må aftrædelsesalderen hæves.
Antallet af fleksjob er stigende. Det er nok, fordi de er populære, så det må vi hellere have sat en stopper for.

Der er en klar konsekvens i den førte politik: Hvad der blot kan betragtes som et gode for den almindelige befolkning, skal der gøres indhug i.
Således mødtes partierne bag førtidspensionsreformen, hvorunder fleksjobordningen hører, i tirsdags med det formål at revidere og forringe tilgangen til den angivelige så populære ordning.

SF har allerede meldt klart ud: Vi er med på en justering. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO bakker i fællesskab op. LO’s formand, Hans Jensen, siger, at det er nødvendigt at få set på ordningen, og adm. direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, kalder fleksjobordningen en ”katastrofe”.

Argumenterne for nedskæringen taler deres eget klare sprog: Ordningen er steget – ifølge LO – fra 8.000 i 1999 til 48.000 i dag, og desuden er der nogle fleksjobbere, der får økonomisk mere ud af det, end da de havde ordinært arbejde.

Det sidste er rigtigt slemt. Tænk hvis en almindelig arbejdsmand kunne opnå bedre forhold uden at arbejde så meget. Det er jo en tilværelse, der er forbeholdt spekulanter; – og de har fortjent det, fordi de er dygtige, eller fordi, de kloge narrer de mindre kloge. Spekulanterne – og dem som bekymrer sig om deres privilegier – kan trøste sig med, at det heller ikke forholder sig sådan. Det skyldes for en stor del nemlig, at mange fleksjobbere kommer fra et deltidsarbejde; men overgår til at et fuldtidsarbejde, hvilket er til stor fordel for arbejdsgiveren, da han får maksimal glæde af den nedslidtes sidste arbejdsevne til en yderst billig penge, da arbejdsgiveren får et klækkeligt løntilskud. Den enkelte fleksjobber får så omvendt løn for et fuldtidsarbejde; hvilket af forligspartierne, DA og LO tilsyneladende er for meget:

– På flere punkter retter parterne en berettiget kritik, som forligsparterne vil kigge nærmere på. Vi skal have et møde i morgen tirsdag, og jeg forventer, at vi bliver enige om nogle justeringer. Der er nogle uhensigtsmæssigheder i fleksjobordningen, og da ordningen eller er så god, er vi nødt til at sikre, at den ikke kommer i miskredit eller bliver misbrug , sagde Jens Vibjerg, Venstres arbejdsmarkedsordfører, til radiomagasinet NyhedsXpressen mandag.

Han forklarede, at de omstridte lønforskelle opstår, når fleksjobberne kommer fra et almindeligt deltidsjob over i et fleksjob, som aflønnes på fuldtid.
– Det er et hul, som vi ikke var opmærksomme på, da vi lavede loven. Nu må vi se på, hvad vi kan gøre ved det i morgen.

Stigningen i antallet af fleksjobbere er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er en populær ordning. Mange nedslidte tvinges nemlig på ordningen, da der stadig kan suges lidt produktivitet ud af deres kroppe, hvorfor de ikke kan komme på førtidspension. Fleksjobordningen blev faktisk indført under den socialdemokratisk ledet regering i 90’erne som en del af ”Det åbne arbejdsmarked”, der indeholdt flere andre elementer med løntilskud, med netop det formål at suge den sidste arbejdsevne ud af den erfarne arbejdskraft.

Der er masser af andre minusser ved fleksjobordningen. Når man står ”stand by” til et fleksjob, så er man ikke berettiget til dagpenge; men blot til ledighedsydelse, som kun er 91 pct. af dagpengene. Dette problem bliver kun forværret af, at det er meget vanskeligt at blive ”godkendt” til ordningen. Man skal blandt andet opfylde samtlige af disse betingelser:

  • nedsat arbejdsevne ethvert relevant erhverv
  • umuligt at fastholde eller opnå varig beskæftigelse
  • varige begrænsninger i arbejdsevnen konstateret ved arbejdsprøvning
  • aktivering, revalidering og behandlingsmuligheder er udtømt

Mange nedslidte arbejdere bliver ydmygende tvunget gennem denne kværn af prøvelser på ledighedsydelse, inden de bliver indstillet til førtidspension, hvor de ofte kan vente fem år på en afgørelse. Godkendes man endelig til førtidspension slipper man for arbejdsmarkedets krav på ens arbejdskraft; men man ”slipper” samtidig for en økonomisk anstændig tilværelse.

Arbejdsgiverne har omvendt gjort brug af fleksjobordningen, som for dem tilsyneladende har været så populær, at de har oprettet 48.000 fleksjobs(!), men finder nu, at den skal gøres yderligere fordelagtig for dem.

Netavisen 31. januar 2006