Panik og sene undskyldninger

31.01.2006

Jyllands Postens provokerende Muhammed-tegninger og Anders Fogh Rasmussen-regeringens manglende afstandtagen fra provokationen har udløst voldsomme protester i hele den arabiske og muslimske verden.


Jørgen Buch: Bombemand
Klik og forstør

Protester og demonstrationer gennem længere tid er nu blevet til en mærkbar økonomisk boykot, flagafbrændinger ved danske og EU-repræsentationer og en synlig diplomatisk krise i forhold til regeringer og parlamenter i de muslimske lande. I Basra, Irak, eksploderer der igen vejsidebomber mod danske soldater.

Den sorteste danske reaktion opfordrer til at skærpe tingene og mobilisere ‘danskerne’ til anti-islamiske reaktioner, demonstrationer med koran-afbrænding og boykot af indvandrer-butikker.
Der produceres T-shirts med Jyllands Postens tegning af Muhammed som bombemand – og i USA organiseres en Køb dansk-støttekampagne blandt samme typer.

Nazister har sat sig i spidsen for at gå på gaden – men vil af taktiske grunde ikke skilte med nazi-emblemer, som det hedder på deres hjemmesider. Dansk Folkepartis Mogens Camre kalder det en ‘demonstration af nationalt sammenhold’.

Krisen omkring Muhammed-tegninger er eskalereret dramatisk, rundt om i verden og også i Danmark.

Den danske regering med Fogh Rasmussen i spidsen bærer ansvaret for, at det er kommet så vidt. Den sammenblander selv politik og religion, og har nægtet at tage afstand for en åbenbar religiøs og politisk provokation fra Jyllands Postens side. Jyllands Postens Muhammed-tegninger var på sin side bare toppen af isbjerget i en konstant og voksende racistisk og anti-muslimsk hetz fra den danske reaktions side – med Dansk Folkeparti som den politiske og Jyllands Posten som den mediemæssige spydspids.

Men regeringen og regeringspartierne har heller ikke holdt sig tilbage. I september erklærede den konservative ‘kultur’-minister Brian Mikkelsen, at han førte en kultur- og værdikamp mod indvandrergrupper, ‘der nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer’:
”Her i vores land – vores eget land – er der ved at udvikle sig et parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange. Det kan og skal vi ikke acceptere. Og det er her, vi har kulturkampens nye front,” sagde han. Hans kulturkanon skulle bruges til det.

Efter en islamisk ekstremists mord på den reaktionære hollandske filmmand Theo van Gogh, som lavede den bevidst blasfemiske film ‘Submission’, overrakte Anders Fogh Rasmussen personligt ‘Venstres frihedspris 2004’ til Ayaan Hirsi Ali, et hollandsk parlamentsmedlem, som havde stået for oplægget til filmen. Hun er i færd med at skrive en fortsættelse, og kom i november 2005 til Danmark, hvor hun erklærede at ville producere den her.

Anders Fogh Rasmussen har hele tiden vidst, at spørgsmålet om blasfemi og krænkelser af muslimernes religiøse følelser var eksplosivt – og at tegningerne i et reaktionært dansk blad (kendt ikke bare for sin anti-semitiske fortid, men også for sin nuværende nære tilknytning til kristen dansk fundamentalisme i skikkelse af bl.a. de sorte præster i dansk Folkeparti Krarup og Langballe)ogv i den muslimske verden ikke kunne undgå at blive opfattet som en del af det kolonialistiske og religiøse korstog, som USA og de vestlige lande fører i Irak og hele Mellemøsten.
For Jyllands Postens tegninger er lige præcis det: et led i reaktionens fremmedhetz og globale erobringskrig, der foregår under falske varebetegnelser som ‘kamp for demokrati’ og ‘ytringsfrihed’.

Regeringen og Anders Fogh personligt støttede Jyllands Postens tegninger ved at nægte at tage afstand fra dem. De viste sig igen som ideologiske korsriddere – og afslørede sig i international sammenhæng som klodsede amatørpolitikere. Nu ligger de, som de har redt.

Deres krige i Irak og Afghanistan og reaktionære provokationer har bragt hele den danske nation i konflikt med hele den arabiske og muslimske verden. For Danmark er et nemt mål, og et af de steder, hvor de arabiske og muslimske massers harme og frustration over den vestlige erobringskrig relativt let kan komme til udtryk.

Nu er situationen kommet ud af kontrol – og både avisen og statsministeren har i går koordineret måttet sige undskyld. Ikke rigtigt undskyld, men alligevel. Statsministeren har nu personligt taget afstand fra tegningerne, hvad han kunne have gjort for fire måneder siden.

Det skete først efter at den økonomiske blokade viste sig effektiv og billederne af rassende muslimske demonstranter i hele Mellemøsten gik verden rundt – og først efter at den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton var blevet sendt på banen med en klar besked til USA’s trofaste danske allierede: Jyllands Postens tegninger er ’skammelige’ og ‘forfærdende’. Clinton nævnte i Qatar avisens tegninger som et eksempel på, at antisemitiske fordomme blev erstattet af anti-islamiske fordomme. (Det rammer lige i øjet på Jyllands Posten!)

Den drevne Clinton skal moderere vreden mod USA’s og vestlige aggression, som Bush og hans kristent fundamentalistiske bagland, Fogh og Jyllands Posten opflammer.

Fogh og Per Stig Møller søger også hjælp hos EU for at dæmpe krisen. De søger tilmed hjælp fra de samme danske imamer, som de konstant beskylder for at misinformere muslimer over hele verden, selvom de stort set bare har fortalt tingene, som de er.
Nu får vi se om de kan holde deres eget Dansk Front og DF-bagland i ro – eller om racisternes drømme om racekrig i de danske gader bliver realiseret i denne omgang.

Netavisen 31. januar 2006