Sygt sundhedsvæsen: Hospitalssvineri dræber

Det kræver et godt helbred at blive indlagt på et dansk hospital. Risikoen for at dø blodforgiftning er langt større end risikoen ved passiv rygning. 100.000 kommer hvert år hjem fra et hospital med infektioner. Mindst 300 dør.

Kommunistisk Politik 1, 2006

Rigshospitalet lugtede behageligt rent i oktober 2005 – til overraskelse for mange jævnligt besøgende, som havde vænnet sig til et nusset udseende og en ubestemmelig lugt. Forklaringen var ligetil: Der var faktisk blevet gjort rent, hovedrent, for landets fineste hospital ventede fint besøg. Kongehuset skulle nedkomme – og den danske verdenspresse barsle med rørende historier fra hospitalet.

Rigshospitalet: Sygdomsfabrik

Et par måneder senere var alt tilbage i den normale beskidte standard – og da avisen BT før jul foretog sin egen undersøgelse af rengøringsstandarden på landets hospitaler, dumpede Riget og mange andre hospitaler med et brag. Hospitalerne er rene bakteriebomber, konstaterede avisen.

Bakterieprøver fra otte sygehuse blev analyseret af Steins Laboratorium. De viste, at mængden af bakterier på madvogne, klargjorte senge, bade og patientstuer havde et så højt antal af bakterier, at de sprænger rammerne for, hvad man kan måle.
I tillæg til den manglende rengøring kunne avisen også konstatere, at der er alvorlige mangler i forhold til hospitalskøkkenerne – med bl.a. dårligt opbevarede fødevarer.

Egentlig er det ingen nyhed, fordi det vakte stor opsigt i medierne for tre år siden, da en af TV-kanalerne konstaterede det samme. Dengang skulle der gøre noget ved det. Det er ikke acceptabelt, lød det fra politikere og overlæger.

De siger det samme nu – med den tilføjelse, at hospitalerne skal have Smiley’s, så de syge selv kan væge, hvor de vil lade sig inficere.

På niveau med trafikdød

Stemmer BTs oplysninger om 300 konstaterede døde som følge af hospitalsinfektioner, når dødstallet op i nærheden af antallet af trafikdræbte. I 2004 blev 369 dræbt i trafikken. Som dødsårsag overgår det langt antallet af døde som følge af rygerelaterede sygdomme ved passiv rygning (anslået til 150 personer årligt).
Det er en fuldstændig grotesk tilstand.

Gigantiske og dyre kampagner er gennemført, når det gælder rygning og trafik. Sigtet er bredt: de ansvarlige er rygere og fart- og andre trafiksyndere. Men når det gælder andre store folkesundhedsproblemer – som faren ved hospitalsindlæggelse med (ifølge BT) 100.000 årlige infektioner af resistente bakterier – eller antallet af døde og syge på grund af luft- og partikelforurening, især fra biludstødning – føres der ingen folkeoplysende kampagner.
På disse områder udpeges ingen ansvarlige og ingen syndebukke.

Svineriet i udemiljøet, især i storbyerne, kan sammenlignes med hospitalssvineriet. Det er ikke mindst udstødningerne fra biler og diesellastvogne, som belaster. Partikelforurening skønnes årligt at være ansvarlig for ca. 5.000 dødsfald, ca. 5.000 hospitalsindlæggelser, ca. 5.000 tilfælde af kronisk bronkitis hos voksne, ca. 17.000 tilfælde af akut bronkitis hos børn, ca. 200.000 astmaanfald og knap tre millioner sygedage.

Hvorfor de larmende kampagner om to folkesundhedsproblemer og larmende tavshed om to andre, som ikke er mindre?
Forklaringen er simpel: Når det angår luft- og partikelforureningen og hospitalssvineriet er det ikke så nemt at privatisere problemet og udpege den enkelte som ansvarlig. Hospitalssvineriet og den dræbende partikelforurening er samfundsanliggender, politisk bestemte – og involverer gigantiske økonomiske interesser.
Det er kapitalismen, nyliberalismen, der er skurken – og dens politikere og administratorer bærer hovedansvaret.

Privatiseringer og udliciteringer

Hospitalssvineriet er et skoleeksempel på dødbringende nyliberalisme. Det danske sundhedsvæsen er igennem de seneste årtier generelt dumpet nedad i de internationale statistikker i takt med gennemslaget af de nyliberale, profitorienterede ledelses-, organisations- og udliciteringsmetoder er slået igennem. Og rengøringen har af indlysende grunde været et af de felter, der både kunne tjenes ekstra profit på ved privatisering og samtidig gennemføres besparelser i vægten af de samlede udgifter. Det samme er som bekendt sket i skoler, børnehaver og andre institutioner.

I årevis har hospitalsledelserne skåret ned på rengøringen, når der skulle findes besparelser på budgetterne. En del sygehuse har udliciteret rengøringsopgaverne til private firmaer, stærkt opmuntret af nyliberale politikere. Hospitalsrengøring er blevet en givtig gesjæft.

Der er simpelt hen blevet færre til at gøre rent. Ca. 2 trediedele af rengøringspersonalet er blevet sparet væk. De resterende springer af sted efter sekundmåling: 23 sekunder til en vindueskarm o.s.v. Det er totalt rationaliseret i detaljen, og svineriet som helhed er til at tage og føle på.

Den ‘succesrige nyliberalisme’ på hospitalerne har ikke bare medført en ny trussel mod folkesundheden og ødelagt rengøringsfolkenes arbejdsforhold. Den selvpåførte skade er samfundsmæssigt særdeles kostbar.
100.000 infektionssygdomme, som kunne være undgået. 300 døde. Årligt!

Smiley-politik

Hvad kan der gøres for at løse et selvpåført problem? Løsningen er lige så simpel som den er uønsket hos de ansvarlige politikere og deres bagmænd. Den består først og fremmest i at ansætte flere rengøringsfolk og gøre mere rent.

En repræsentant for rengøringsassistenterne kunne, da skandalen kom på TV, berette, at omkring 2/3 af personalet var sparet væk. Der skal simpelthen ansættes ikke mere end dobbelt så mange til at gøre rent på hospitalerne (og andre beskidte steder), og de skal have den nødvendige tid til at komme rundt i krogene, så Riget og de andre sygdomsfabrikker kan dufte rent hver dag.

Politikerne tog da også straks udfordringen op – og besvarede den indførelsen af Smiley’er til de enkelte hospitaler.
Nu kan vi så vente (måske de næste tre år) på at konstatere, om Smiley også gør rent!

Netavisen 4. januar 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne