”Kommunistisk Samling” sprænger KPiD

Kommentar
Kommunistisk Politik 22, 2005

Forsøget på at vælte KPiDs nuværende ledelse på en ekstraordinær kongres er mislykkedes. Et mindretal i partiets landsledelse har forladt organisationen og dannet en forening, som kaldes ‘Kommunistisk Samling’. I en pressemeddelelse fra denne fra den 7. november hedder det:

”På et møde mellem 42 nuværende og tidligere medlemmer af KPiD blev foreningen Kommunistisk Samling stiftet på et møde i Århus lørdag den 5. november 2005. Kommunistisk Samling er en midlertidig, selvstændig forening uden for partierne med det formål at skabe et nyt kommunistisk parti gennem forhandling mellem Kommunistisk Samling og Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML).
Foreningens Kommunistisk Samling bygger sit grundlag på KPiDs program, rapporten fra den fælles arbejdsgruppe for landsledelserne i KPiD og DKP/ML og KPiDs beslutning på den ekstraordinære kongres i april.
Foreningen er dannet på baggrund af, at forhandlingerne mellem KPiD og DKP/ML i sidste måned blev skrinlagt, og at en række medlemmer af KPiD og partiets landsledelse i konsekvens heraf har nedlagt deres tillidsposter og at flere medlemmer har forladt partiet.
På mødet blev indsamlet kr. 3.600 til støtte for det kommunistiske dagblad Arbejderen.”

I et større interview med KPiDs formand Betty Frydensbjerg Carlsson i Kommunist nr. 11, 2005, betitlet ‘Aktiv tænkepause’ , får fraktionen følgende ord med på vejen i en kommentar til uenighederne i KPiD:

”Det afstedkom en ekstraordinær kongres i foråret, og et krav om endnu en indenfor en måned, som dog ikke kunne samle den nødvendige tredjedel af partiets medlemmers opbakning. Det har beklageligvis også afstedkommet, at partiets enhed i handling efter de trufne beslutninger er brudt. Det mindretal i landsledelsen, der har manifesteret sig som en gruppe, forlod deres ledelsesfunktioner på oktober landsledelsesmødet. Nogle har nu indkaldt til et stiftende møde til dannelse af en ny “kommunistisk forening”. Men at oprette en ny forening for at ville hurtigere samling, og at splitte for at få samling er et paradoks.
KOMMUNIST: I diskussioner i partiet har mindretallet udtalt, at de ikke opfatter deres virke som fraktionsarbejde, og at det er i orden at arbejde organiseret mod flertalsbeslutninger i Landsledelsen, hvis de mener Landsledelsen ikke overholder kongresbeslutninger?
Betty: For det første har afdelinger, der repræsenterer mere end to tredjedele ment, at Landsledelsen skulle fortsætte sit arbejde. Det burde mindretallet respektere Men et større problem er, at der findes en problematisk mangel på forståelse af begrebet den demokratiske centralisme.”

Det spaltede KPiD stiller op til kommunalvalget på partilister i Københavns kommune, Hovedstadsregionen, Albertslund kommune, Horsens kommune og Århus kommune. En række medlemmer af ‘Kommunistisk Samling’ er at finde blandt kandidaterne på listerne.

DKP/ML har valgt officielt ikke at kende noget til splittelsen af KPiD og har endnu ikke kommenteret dannelsen af den nye ’samlingsforening’.
Begge partier har meddelt, at den kiksede samlingsproces – som altså nu er blevet til hhv. en ‘tænkepause’ (DKP-ml) og en ‘aktiv tænkepause’ (KPiD) – har lagt så stort beslag på deres kræfter, at de ikke har været særlig virksomme i den skærpede klasse- og massekamp, som har udfoldet sig i de senere år. Det vil de begge to råde bod på nu, erklærer de – hver for sig.

Den revisionistiske knopskydnings- og spaltningsproces fortsætter uanfægtet af, at partierne sværger til deres ‘kommunistiske karakter’ og principfaste forhold til ‘demokratisk centralisme’. Revisionisme betyder spaltning af kommunisterne og splittelse af klassekampen.

Den nuværende ledelse af DKP-ml, som har fremstillet sig selv som samlingsprocessens drivkraft, har foreløbig forårsaget to splittelser. Første gang af det dengang revolutionære DKP/ML selv, i 1997, da den marxistisk-leninistiske kerne i partiet (som modsatte sig en principløs samling) blev spaltet ud. Det førte til dannelsen af den partibyggende organisation Oktober, og i april 2000 til stiftelsen af Arbejderpartiet Kommunisterne. I 2005 – efter 8 års forsøg på sammenslutning med KPiD – er dette parti blevet sprængt – og af to revisionistiske organisationer er der blevet 3.

Hvis man spørger, hvorfor den kommunistiske bevægelse i Danmark står svagt i dag, ligger svaret lige for.

Netavisen 9. november 2005