Forfatning som bestilt

A f Jan R. Steinholt
Komiteen for et Fritt Irak, Norge

En ny irakisk forfatning er sendt til folkeafstemning under besættelsesmagternes kontrol den 15. oktober. Op til afstemningen har USA gennemført en større militæroffensiv for at ødelægge afstemningen i byer og provinser, hvor man frygter et nej-flertal. Forfatningen er nemlig et amerikansk diktat.

Kommunistisk Politik 20, 2005

Mens amerikanske soldater voldtager småpiger under sin offensiv mod Tal Afar i det nordvestlige Irak, fortsætter den ”demokratiske proces” i landet, som begyndte med karikaturen af et valg i januar. En forfatningskomité har med ført pen flikket en ny grundlov sammen, som skal sikre besætternes fremtidige kontrol og gøre det muligt for multinationale selskaber at udplyndre Irak med et skær af legitimitet.

Den irakiske regeringschef Talabani på besøg i Det Hvide Hus

Forfatningsforslaget bygger for en stor del på besættelsesdiktatet fra ambassadør Bremers provisoriske koalitionsmyndighed CPA og opfylder ”internationale investorers ønskeseddel”, som bladet The Economist har pointeret. Islam gøres til officiel statsreligion; forfatningen sætter bom for enhver lovgivning, som er ”i strid med islams ubestridte regler”. Videre skal Irak fragmenteres til en føderation med omfattende regionale fuldmagter, hvor et væsentligt motiv er at nedbryde folkets fælles irakiske identitet for at underminere den patriotiske modstandskamp.


Med ført amerikansk pen

Mens medierne har serveret et billede af håbløse irakere, som har skændtes indbyrdes om, hvordan de ville have ”deres” grundlov, er realiteten, at udkastet er skrevet med ført pen. Eller rettere sagt: med Zalmay Khalilzads pen. Det er USA’s ambassadør i diplomatpaladset i Bagdad. Den samme Khalilzad, med baggrund hos olieselskabet Unocal i Afghanistan, som var USA’s første besættelsesambassadør i Kabul og de facto kampagneleder for amerikanernes afghanske præsidentkandidat Hamid Karzai.

Khalilzad er i lighed med en række andre i Bush-administrationen knyttet til ”Projektet for et nyt amerikansk århundrede”, som har amerikansk verdensherredømme som udtrykkeligt mål.

Khalilzad har spillet en hovedrolle bag kulisserne, mens de 71 medlemmer af den såkaldte forfatningskomité fra de kurdiske, centrale og sydlige provinser i Irak har været reduceret til statister. De 15 sunnirepræsentanter, trods forsøg på at bestikke dem med hen ved fem millioner dollar per hoved (ifølge den saudiarabiske avis Al-Watan 30. august), har som ventet afvist forfatningsforslaget. Men også repræsentanter for de kurdiske partier, som har været USA’s mest loyale samarbejdspartnere, har givet udtryk for frustration:

Amerikanerne siger, at de ikke blander sig, men de har blandet sig dybt, sagde det kurdiske medlem af grundlovskomitéen, Mahmoud Othman.
De overrakte os et detaljeret forslag, næsten en fuldstændig version af grundloven. (Washington Post 13. august).
Også Nechirvan Barzani, statsminister i den kurdiske regionalregering i Arbil og en af USA’s sikreste nikkedukker, bekræfter det samme:
– USA og Storbritannien virker bag kulisserne, forhandler med de forskellige grupper og siger, at sådan og sådan bør det være
. (M. Howard i The Guardian 21. juli).


Fra slemt til værre

Nogle af politikerne, som valgte at samarbejde med USA, havde muligvis forestillinger om at lave en grundlov baseret på en slags skandinavisk velfærdsmodel. Men for hver ny ”justering”, siden processen for alvor begyndte i juni i år, er forfatningsudkastet gået fra slemt til værre set med irakiske øjne.

Oprindelige formuleringer om sociale og velfærdsmæssige rettigheder, om Iraks nationale råderet over olieresurserne osv. er systematisk blevet udhulet eller luget væk undervejs. Amnesty International har fordømt, at en vigtig reference til menneskerettighederne fra tidligere udkast var strøget, da den endelige version for nylig blev overleveret til FN’s bistandsmission i Bagdad (UNAMI). Særlig i den sidste fase af processen var amerikanerne særdeles aktive, påpegede FN-tjenestemanden Justin Alexander over for IPS den 5. september.

Iraks olieindustri blev nationaliseret i 1972, og dette ”overgreb” regnes nok, i al fald af amerikanske og britiske olieselskaber, som Baath-partiets groveste forbrydelse (Saddam kom først til magten syv år senere). Grundlovsforslaget skal sikre mod lignende ulykker i fremtiden.
Artikel 25 i forfatningsudkastet siger, at ”staten skal garantere reformeringen af den irakiske økonomi på moderne økonomisk grundlag på en måde, som sikrer fuld investering af ressourcerne fra forskellige kilder, og opmuntre til udvikling av den private sektor.”

Dette moderne økonomiske grundlag betyder oversat de velkendte recepter fra Verdensbanken og IMF. Mens ejendom i den gamle grundlov er defineret som ”en samfundsmæssig funktion, som skal udøves i lys af samfundets mål og statsplanerne”, forklarer den nye grundlov, at ”privat ejendom er beskyttet, og indehaveren har ret til at bruge, udnytte og berige sig på den inden for lovens rammer”. Forholdet mellem ansatte og ejere er reguleret ”på et økonomisk grundlag” (artikel 22), mens det i en bisætning nævnes, at man også bør skele til retningslinjer for social retfærdighed.

Iraks forfatning fra 1990 varetager principper for offentlig velfærd, kvindernes stilling og sociale og demokratiske rettigheder langt bedre end dette ”demokratiske fremskridt”. Mens den gamle grundlov i artikel 33 påtager sig ansvaret for folkesundheden og for til stadighed at udvide tilbuddet af gratis sundhedsydelser, åbner den nye forfatning for, at private sundhedstjenester skal kunne oprettes side om side med statens. Noget tilsvarende gælder for undervisningssektoren.

Støtter og modstandere

Ved siden af USA er det paradoksalt nok Iran, som har mest grund til at erklære sig fornøjet med den irakiske ”forfatningsproces”. Iran hilste forslaget om en føderal og islamisk grundlov velkommen, lige da det forelå i slutningen af august. Både USA, Israel og Iran har, ud fra forskellige motiver, interesse i en føderal variant med en svag irakisk centralmagt, hvor forholdene ligger til rette for at puste til nationale og religiøse modsætninger.

Modstanden mod forfatningsforslaget er omfattende over hele Irak, og specielt i landets centrale områder – både blandt sunnier, shiiter og andre. 100.000 af shialederen Moqtada al-Sadrs tilhængere demonstrerede mod forslaget den 26. august. En (amerikansk) meningsmåling i juli viste, at 69 % af irakerne på landsbasis ønskede, at forfatningen skal sikre ”en stærk central regering”, mens kun 22 % ville, at regionerne skal have ”betydelig magt”. Selv i de shia-dominerede områder i syd var det bare 25 %, som ønskede føderalisme, mens 66 % afviste dette.

Grundloven skal til folkeafstemning 15. oktober. USA har blæst i trompeter og givet FN i opdrag at trykke og distribuere grundlovsudkastet for yderligere at blankpolere folkebedraget i den internationale opinions øjne. Hvis mere end to tredjedele vender tommelen ned i tre af landets 18 provinser, bliver grundloven forkastet. Men Irak er et land i krig, terroriseret af okkupanterne. Under disse ekstreme forhold, og i løbet af et par uger, skal den menige iraker tage stilling til et omfangsrigt grundlovsdokument!
Det er naturligvis absurd. Nøjagtig som ved ”valget” i januar i år vil også en forestående ”folkeafstemning” være totalt kontrolleret af besættelsesmagterne, først og fremmest af supermagten USA.

Jan R. Steinholt er medlem af ledelsen i Komiteen for et Fritt Irak, Norge og af ML-gruppen Revolusjon.

Baggrund
Den 18. september 2005 fremlagde Iraks forfatningskomité udkastet til en ny forfatning for det irakiske parlament, som godkendte et udkast, der efterfølgende blev sendt til FN for at blive trykt i fem millioner eksemplarer. Såvel forfatningskomité som parlament arbejder under USA’s militære beskyttelse, og som besættelses- og supermagt har USA derfor spillet en central og afgørende rolle i udkastets udformning.
Det selvstændige Iraks forfatning er fra 1990 og blev i marts 2004 erstattet af en midlertidig forfatning, som vedtoges af det amerikansk udpegede Regerende Råd, og som er gældende, indtil en permanent forfatning er vedtaget.

Netavisen 13. oktober 2005