Tyskland: Nederlag for de to borgerlige blokke – stærk fremgang for venstrekræfterne

Kansler Gerhard Schröders ‘rød-grønne’ koalition og dens såkaldte ‘reform-program’ blev valgt fra. De tyske vælgere vil ikke have dens Agenda 2010, det EU-dikterede nyliberale angreb på de etablerede velfærdsordninger. SPD gik tilbage til 34,3 pct. af stemmerne og 222 pladser i forbundsdagen. De Grønne fik 8,1 pct. og 51 pladser.

Men den for længst udskregne vinder af valget – Angela Merkel og hendes CDU/CSU og koalitionspartneren FDP – blev ikke valgt. De tyske vælgere frygtede at denne ’sort-gule’ koalition ville gå endnu længere i nyliberal retning mod den kapitalistiske natvægterstat, hvor sociale problemer og social nød privatiseres. CDU/CSU gik også tilbage – til 35,2 pct. af stemmerne, men blev alligevel det største parti med 225 pladser i forbundsdagen. Koalitionspartneren FDP fik 9, 8 pct. og 61 pladser.

Begge de to store partier gik således tilbage – og ingen af disse to store borgerlige blokke fik flertal til at regere Tyskland og til at lave sociale ‘reformer’ på de arbejdendes bekostning.

Gerhard Schröder vandt det sidste forbundsdagsvalg på sin modstand mod Irak-krigen, mens Angela Merkel vil lægge sig tættere op ad USA’s globale ‘krig mod terror’.
Begge blev denne gang tabere, fordi de vil angribe velfærdsordningerne, selvom de begge erklærede sig som tilfredse vindere.

Venstrepartiet – vinder i opposition

Den virkelige vinder ved valget blev det nye Venstreparti Die Linke – en sammenslutning af Gregor Gysi’s østtyske PDS og det vesttyske Wahlalternative Arbeit und soziale Gerechtigkeit (WASG) med den tidligere socialdemokratiske leder Oskar Lafontaine i spidsen.
Fra ingen repræsentation i forbundsdagen overhovedet står Die Linke nu med 8,7 pct. og 54 mandater og er rykket forbi De Grønne. Ved valget i 2002 fik PDS 4 pct. af stemmerne og klarede ikke spærregrænsen.

WASG blev dannet som resultat af de store protester mod Gerhard Schröders reformplaner under betegnelsen Agenda 2010 og den såkaldte Hartz IV-reform med dens angreb på de arbejdsløse, som udløste massive og langvarige protestdemonstrationer over hele Tyskland.

Venstrepartiet overtog massebevægelsens krav – og vandt den store repræsentation ved at erklære, at den ikke vil støtte noget regeringsalternativ, der vil gå i retning af Agenda 2010. Det vil være en stærk opposition for social retfærdighed, uanset hvilken konstellation, der bliver det endelige resultat, erklærede partiet. Denne position har det gentaget efter valget, hvor det ellers står klart, at SPD, De Grønne og Venstrepartiet tilsammen råder over et komfortabelt flertal af pladserne i forbundsdagen.

Ny situation for den tyske venstrefløj

Efter danske forhold ville dette svare til, at SF og Enhedslisten erklærede, at de ikke vil støtte en socialdemokratisk-radikal regering under Helle Thorning Schmidt, hvis den gennemfører de bebudede ‘velfærdsreformer’ (såfremt disse fire partier tilsammen fik flertal i folketinget efter et valg).

Gregor Gysi og Oskar Lafontaine fejrer valgsejren

Venstrepartiets indtræden i forbundsdagen betyder en ny situation for hele den tyske venstrefløj. Dens parlamentariske repræsentation – og ganske særlig som klar opposition – vil give nye muligheder for hele venstrebevægelsen i Tyskland for konsolidering og udvidelse. Dette på trods af, at de to tvillingpartiers spidskandidater – venstresocialdemokraten Lafontaine og revisionisten Gysi, som optrådte som makkerpar i hele valgkampen – er kendt som pragmatiske opportunister, som brændende ønsker at indgå i det parlamentariske magtspil.

Nøglen til Venstrepartiets succes er, at det har forbundet sig intimt med den eksisterende masseprotestbevægelse uden for parlamentet. Kappes disse bånd, vil det blive straffet. Venstrepartiets indtræden i forbundsdagen vil under alle omstændigheder betyde en styrkelse af venstrekræfterne og muligheden for en yderligere radikalisering af venstrebevægelsen.

Et Tyskland delt i øst og vest

Kernen i Venstrepartiet er det gamle østtyske PDS. Det siges at 90 pct. af partiets medlemmer er fra det tidligere Østtyskland, som ikke har oplevet den sociale fremgang, befolkningen blev stillet i udsigt efter genforeningen. Mere end 2 millioner er flyttet fra det tidligere DDR, som har en officiel arbejdsløshedsprocent på 18,2 (næsten dobbelt så høj som i vest). Pr. indbygger ligger det økonomiske niveau på 2/3 af niveauet i Vesten. Det halter langt bagefter – og det går den gale vej.

Venstrepartiet fik da også sin største tilslutning i det tidligere DDR, der rummer knap 20 pct. af de næsten 62. mio. stemmeberettigede tyskere. I Berlin blev det største parti i tre valgdistrikter. Men hvad der tidligere er mislykkedes: at få en solid vælgerbase i det gamle Vesttyskland, lykkedes denne gang i kraft af koalitionen med WASG.

Partiet kræver, at Hartz IV-reformen fjernes igen, det siger nej til EU’s forfatningstraktat og opstiller et Agenda Social – en social dagsorden – som alternativ til Agenda 2010.

Se Venstrepartiets valgplatform her

Se også
APK: Opmuntrende resultat af det tyske valg

Netavisen 19. september 2005