Irak – et nyt Vietnam?  

Kommentar
Fremad – DKU’s blad  

Amerikanske politikere er allerede begyndt at kalde Irak for et nyt Vietnam. Men holder sammenligningen?

Den amerikanske besættelse i Irak ser ud til at være kørt fast. Den forventede lette sejr er udeblevet, og alle forsikringerne om at Irak er på vej mod normalisering og stabilitet viser sig at være lige så falske som påstanden om de irakiske masseødelæggelsesvåben, som var påskuddet for krig. Krigs- og besættelseskoalitionen er ved at gå i opløsning, flere og flere lande har trukket deres tropper ud – og amerikanerne er nødt til at sætte endnu flere tropper ind i stedet for at påbegynde en tilbagetrækning.

Det har fået den amerikanske fredsbevægelse på gaderne igen. Den 24. september planlægges nye kæmpedemonstrationer i USA – som i resten af verden, Danmark indbefattet. George W. Bush er så upopulær som aldrig før. Kravet om at begynde en troppetilbagetrækning og sætte en dato for den amerikanske tilstedeværelse rejses mange steder fra.
Det er her, sammenligningen med Vietnam kommer ind i billedet.

Vietnam-syndromet

Den langvarige amerikanske aggressionskrig mod Vietnam endte med et klart militært nederlag til USA. Den 30. april 1975 blev USA simpelthen jaget ud – og måtte forlade landet i panik. Et lille folk og et fattigt lille land havde besejret en imperialistisk supermagt. Tidligere var USA’s forsøg på at erobre Nordkorea slået fejl – men Korea forblev delt, i et amerikansk besat Syd og et uafhængigt Nord. Det er det fortsat i dag.

Men i Vietnam blev landets deling overvundet af vietnameserne selv – besættelses- og kolonimagterne blev smidt på porten. I lange tider lagde dette nederlag en dæmper på USA’s drømme om verdensherredømme og indledningen af nye militære eventyr. Og selvom tiderne er skiftet og USA verdens eneste supermagt med klare planer om at underlægge sig hele verden (‘Project for The New American Century – PNAC’), så lever Vietnam-syndromet – frygten for at blive inddraget i langvarige besættelser, i et fremmed kviksand, med mulighed for et nyt militært nederlag – stadig i USA og i amerikansk politik.

Fejlslag på fejlslag i Irak

Vietnamkrigen fik USA til at satse på højteknologi, massiv militær overlegenhed – ikke mindst i form af bomber og raketter, nedkastet uden risiko for andre end ofrene – og undgå indsættelse af landtropper gennem længere tid.
Synet af de mange ligposer fra Vietnam lagde en stærk dæmper på den amerikanske befolknings lyst til at deltage i krigseventyr – og derfor har Bush også forbudt medierne at vise ligposerne fra Irak, som fyldes med stadig flere amerikanere.

I Vietnam afløstes den ene fejlslagne amerikanske plan af den anden. Det var en uretfærdig krig, en ulovlig krig fra starten – og det gik efterhånden op for amerikanerne, at de var uønskede, at de ikke blev opfattet som befriere, men var en besættelsesmagt. Det ene marionetregime efter det andet faldt, politiske og diplomatiske ‘løsninger’ slog fejl over for et forenet vietnamesisk folk, som ville have aggressorerne ud. Trods ufattelige ødelæggelser kom det til at stå klart, at USA ikke kunne besejre vietnameserne militært – og alle forsøg på ‘vietnamesering’ af krigen (dvs at forvandle den til en borgerkrig, hvor vietnamesere slagtede vietnamesere) mislykkedes også i sidste ende.

I Irak forsøger man alt dette, som slog fejl i Vietnam. Marionetregimerne installeres og falder igen; forsøgene på at lade irakere slagte irakere gennem opbygningen af marionettropper er ikke lykkedes. Det politiske bedrag omkring ‘demokrati’ og en ny forfatning vil heller ikke bremse modstanden. Nu forsøger USA desperat at opsplitte Irak og satser på at få de etniske og religiøse konflikter til at blusse op og slå ud i en altomfattende borgerkrig.

Retfærdig modstand

Men Irak har sin egen langvarige historie af kamp mod besættere og kolonimagter. Den irakiske modstand har – trods alle forsøg på at fremstille den som ‘desperate Saddam-tilhængere’ eller importerede eller hjemmedyrkede terrorister – en dyb folkelig og historisk forankring og vil kunne udkæmpe en langvarig krig. Det er den der repræsenterer det irakiske folks virkelige håb.
Der er derfor god grund til at Vietnam-syndromet vender tilbage til USA – nu i irakiske farver.
Der er også god grund til al alle modstandere af den ulovlige krig gør som solidaritetsbevægelsen mod Vietnam i sin tid: støtter den irakiske modstand, som fører en retfærdig kamp for national befrielse.

Netavisen 26. august 2005