Statsterrorens grimme fjæs

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 18, 2005

I betragtning af at årsdagen for angrebet på World Trade Center den 11. september netop er rundet, så er det vel på sin plads at komme med nogle betragtninger samt gøre en vis status – i dette tilfælde med en faglig indgangsvinkel.

Anders Fogh i Irak:
Lad ham blive der på ubestemt tid!

Vi kan resumere, at Afghanistan uretmæssigt er blevet frataget deres regering, og er besat på tredje år. Vi konstaterer, at Irak fortsat er besat af en række krigsforbrydernationer uden nogen form for legitim, international retshjemmel. Palæstinenserne bliver fortsat fordrevet eller myrdet af et zionistisk Israel, der med USA i ryggen ikke skyer nogen midler.

Vi konstaterer, at samtlige påskud for at indlede disse aggressioner med minimum et sekscifret antal af uskyldige civile som ofre har bestået af løgne, eller har bygget på obskure hændelser, hvis undersøgelser har efterladt flere spørgsmål end svar. Det gælder New York, Madrid og London.

I den aktuelle situation konstaterer vi, at orkanen Katrina – på grund af systematisk mangelfuld indsats og planlægning fra de amerikanske myndigheders side af – har kostet minimum dobbelt så mange civile, uskyldige menneskeliv i forhold til World Trade Center. Realiteterne er nok snarere 3-4 gange så mange ofre. I Irak er det minimum 30 gange så mange ofre. George Bush hulkede og hyklede, da World Trade Center var sunket sammen til Ground Zero, hvilket understreges af den kynisme, hvormed han siden har myrdet eller støttet myrderiet på op mod en million uskyldige mennesker; – heriblandt barbariet mod de fattige i New Orleans.

Vi kan desværre konstatere, at dansk fagbevægelse har forholdt sig til de sidste fire års statsterror med en larmende tavshed. Protesterne over folkedrabene har været indskrænket til en række fagforeninger og arbejdspladsklubber, der har givet sig til kende med generalforsamlingsudtalelser og fanedeltagelse på nogle demonstrationer. Forbundene har – i bedste fald – forholdt sig tavse; mens andre så terrorister i deres forbundspaladser.

Derfor er det da også med en vis lettelse, at Danmarks største forbund – 3f – med omkring 400.000 medlemmer har begået en leder i det sidste medlemsblad, der tager afstand fra løgnene, der begrundede den danske krigsdeltagelse:
”Da Anders Fogh Rasmussen skulle overbevise et stort flertal af danskerne om det rigtige i en krig mod Irak for at fjerne Saddam Hussein, hævdede han først og fremmest, at Irak havde masseødelæggelsesvåben – dernæst at den irakiske diktator støttede terrorister. Begge dele har vist sig at være løgn.”
Så sandt som skrevet står!

3f efterlyser en debat på tre punkter:
•  Hvordan kan Danmarks aktive rolle som krigsførende part bringes til ophør?
•  Irakkrigen har været et rent selvmål og skaffet nye rekrutter til islamisk terrorisme.
•  Er øget overvågning, opstramninger af lovgivningen og flere beføjelser til politi og efterretningsvæsen vejen frem?

Det er relevante problemer og spørgsmål, som man kun kan supplere med to stilet direkte til 3f’s forbundsledelse: Hvorfor tog det fire år at få tyggegummiet ud af øjnene? – Har det måske noget at gøre med en socialdemokratisk profil op til kommunalvalget?

Ifølge 3f er det i hvert fald Anders Fogh Rasmussen, der er den helt store og alene-bussemand:
”At risikoen for en terroraktion i Danmark er øget, er der næppe tvivl om. Det store problem opstår, når statsministeren efterfølgende skal forklare danskerne, hvorfor terroren ramte os. At terroristerne har valgt at føre hellig krig i Danmark, fordi vores statsminister løj og førte danskerne bag lyset?”
Det bør noteres, at partiet Socialdemokraterne hver eneste gang har været med til at lægge mandater til en forlængelse af de danske troppers tilstedeværelse i Irak.

Når det så er sagt, så har 3f fat i en lang ende, når det gælder den danske terrorlovgivning, som Socialdemokraterne i øvrigt også har været med til at indføre:
”Der savnes i den hjemlige debat fokus på terrorlovgivningens konsekvenser for demokratiet og borgernes rettigheder. I kølvandet på den uhyrlige terroraktion i London synes den diskussion umulig, som enhver skeptisk røst var det i tiden efter terrorangrebet på World Trade Center. Men alene den blinde politiske opbakning bør bekymre.”

Det ville klæde dansk fagbevægelse, hvis den klart ville erklære sin støtte til Foreningen Oprør, Greenpeace, Komiteen for et Frit Irak, Frank Grevil, maleraktivister, en række folketingsaktivister og flere, som står tiltalt eller har stået tiltalt som terrorister.

Se også

Forsvar den truede ytringsfrihed og retten til politisk protest
Kommunistisk Politik 18, 2005

Big Brother hedder EU
Kommunistisk Politik 18, 2005

Terror og demokrati
Kommunistisk Politik 17, 2005

Netavisen 15. september 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne