Så skab da arbejdspladser, for fanden!

Leder
Kommunistisk Politik 18, 2005

Fogh-regeringen og dens ministre klager ustandseligt over arbejdsløse, der ikke finder arbejde, over nedslidte, der vil have førtidspension eller efterløn, og over indvandrere, der gerne vil overleve. Den borgerlige filosofi er: Det er folks egen skyld – og de skal straffes, hvis de ikke klarer sig selv. Straffes på pengepungen, straffes med et surt liv. Incitament til at skaffe sig et job, hedder det.

Undertiden langer regeringspartierne ud til højre og venstre, som da Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører Jens Vibjerg angreb kommunalt ansatte for at forhindre, at kontanthjælpsmodtagere kom i arbejde:
– Når man holder på sine kontanthjælpsmodtagere og ikke får dem ud i arbejde, så giver det jo ekstra arbejde til en selv. Man kunne næsten fristes til at tro, at enkelte er mere interesseret i at holde på dem af hensyn til deres eget arbejde end at hjælpe disse mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Vibjerg kan man ikke løbe om hjørner med.
Arbejdspladserne er der, bare folk gider, og dem der skal piske folk i arbejde, gider gøre det.
Der var en del, der blev sure på Jens Vibjerg.

Regeringen roser sig af, at det går nærmest ufatteligt godt for den danske økonomi. Ifølge Fogh og hans ministre og en velvillig borgerlig presse er den en ren succeshistorie. Gang på gang fortæller den, at den skaber arbejde og arbejdspladser. I den private sektor, først og fremmest, for den offentlige sektor skal af rent ideologiske grunde nødigt vokse.
Kendsgerninger preller af eller bliver skjult.

Det er derfor kommet regeringen særdeles på tværs, at det er kommet frem, at der aldrig har været flere danskere på overførselsindkomst end der er nu. I 2004 modtog over 900.000 danskere overførselsindkomster – udover pensionisterne. Kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse, efterlønnere.
Det er 40.000 flere end da Fogh og hans slæng kom til i 2001. Der er blevet flere arbejdsløse, og der er kommet flere på efterløn.

Der er med andre ord blevet færre arbejdspladser. Alle privatiseringerne, de nyliberale reformer, forkælelsen af den private sektor har ikke holdt, hvad Fogh lovede. De har ikke skaffet arbejdspladser. Også på den led har de været en fiasko. Og hele deres felttog mod de arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere o.s.v. er fuldstændig grotesk.

Er der for mange uden for arbejdsmarkedet, er det fordi Fogh og Co.’s politik holder dem uden for arbejdsmarkedet. Mere end 900.000.
Vi gider ikke høre mere om, at der vil være brug for at pensionsalderen hæves, at efterlønnen afskaffes, at der bliver voldsom arbejdskraftmangel, fordi virksomhederne bare venter på at ansætte folk. Det er løgn alt sammen.

Der er brug jobs, for arbejdspladser. Normale arbejdspladser, til normal løn, under normale arbejdsforhold, underlagt normale overenskomster. Hele det absurde system af tvangsaktivering og underbetalt arbejde, som kommuner og private arbejdskøbere fidler rundt med og udnytter på det groveste, skal skrottes.

Skab dog arbejdspladser, for fanden! Masser af arbejdspladser. Det sker ikke i den private sektor. Industriarbejdspladser og kontorarbejdspladser forsvinder. Så opret dem dog i den offentlige sektor. Lav masser af gode offentlige jobs, reelle job, så noget af forfaldet kan blive rettet op, noget nyt og bedre komme til, nye opgaver blive løst.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at regeringen gør, hvad den kan for at ‘vende udviklingen’:
– Vi har lagt loft over kontanthjælpen, så det kan betale sig at arbejde, vi har lavet en integrationsaftale, så de unge kommer i uddannelse, og vi har indført et jobfradrag , siger han til dagbladet Information.

Regeringens reaktionære ‘tænketank’ CEPOS tænker i samme retning: Der skal være endnu større ulighed, forkynder den:
– Der er brug for en større gulerod ved at arbejde frem for at være på overførselsindkomst, siger Mads Lundby Hansen, dens cheføkonom, til Berlingske Tidende.

Den gulerod skal de 900.000 altså betale. Regeringen og dens uduelige tænkere skaffer ikke jobs, men straffer i stedet folk for dens egen privatkapitalistiske uduelighed.

Vi gider ikke høre på dem. Vi vil se rigtige arbejdspladser i stedet for skrabede og beskårne overførsler. Og nedsat arbejdstid, i øvrigt!

Netavisen 14. september 2005