Modstandskamp og Coca-Cola 

Enhedslisten, Komiteen for et Frit Irak og modstandskamp

Kommentar
Af Ron Ridenour

Som et temmelig forkølet “svar” på Carsten Kofoeds kritik af Enhedlistens deltagelse i demonstration “mod terror”, som var arrangeret af Det Irakiske Netværk i Danmark, der støttes af det danske undenrigsministerium, skriver MFer Jørgen Arbo-Bæhr, at Kofoed “forsøger at fordreje virkeligheden for at fremme egne synspunkter.”

For mig at se er det, som Komiteen for et Frit Iraks talesmand Kofoed gør, blot at konstatere nogle kedelige fakta om EL, fakta, som Arbo-Bæhr jo heller ikke forsøger at gendrive.

Enhedslisten havde valgt at sende en taler – Arbo-Bæhr – til dermed bakke op om en “antiterrordemonstration”, hvor krigsforbryderen Troels Lund Poulsen fra Venstre var hovedtaler. Deltagerne på demonstrationen den 24/7 var eksilirakere, som støtter USA´s og Danmarks krig mod deres eget folk. Det vil kort og godt sige, at et folketingsmedlem fra Enhedslisten hyggede sig med vores fjender. Så enkelt er det!

Jeg er således enig med Kofoed. Venstrefløjen kan ikke være i begge lejre på en og samme tid. Man kan ikke den ene dag demonstrere imod illegale, imperialistiske krige og den anden dag gå sammen med de imperialistiske aggressorer og dem, der laver terrorlove, som netop rammer dem, der bekæmper imperialismen. Gør man det, sår det tværtimod alvorligt tvivl om ens eget ståsted.

Det er storkapitalen og dens regeringer i USA, Storbritannien og A.P. Møller Mærsks Danmark, som skaber terror mod befolkningen i mange af verdens lande. Der er også andre terrorister. Men deres uacceptable modhandlinger er desperate reaktioner på den statsterror, der rettes mod deres folk for at stjæle deres lands ressourcer og deres suverænitet. Vi fredsaktivister må kæmpe mod terror og tortur, men det kan aldrig ske sammen med imperialismen og dens terroristiske krigsforbrydere. Så undergraver vi vores egen kamp og mål, og etik.

Det er desværee langt fra første gang, at EL og fremtrædende medlemmer af det parti blamerer sig og udfører handlinger, som skader venstrefløjen og undertrykte folk. Tag for eksempel MFer Pernille Rosenkrantz-Theil, som er blevet de borgerlige mediers yndling.

I et interview i B.T. den 29. maj forklarede Rosenkrantz-Theil, at hun skam lader dødspatruljernes drik, Coca-Cola glide ned i svælget uden større samvittighedskvaler. “Jeg er ikke god til at være den superbevidste politiske forbruger. Folk ville korse sig, hvis de så, hvad jeg putter i min indkøbskurv. Coca-Cola f.eks.,” siger hun.

Rosenkrantz-Theil fortalte “over en Quarter Pounder og en Coca-Cola”, at hun synes, at Coca-Cola og McDonald´s er “nogle asociale virksomheder”, men hun pisser på det og spiser og drikker, hvad der passer hende.

Samtidig indrømmer Enhedslistens mediestjerne, at der godt nok er folk i hendes omgangskreds, som undrer sig over, hvordan hun kan sidde og drikke Coca-Cola.

Til det svarer Rosenkrantz-Theil:

“Den dag, man bliver enige om en politisk boykot ud fra en konkret anledning, ligesom med fransk vin under atomprøvesprængningerne, jamen, så ville jeg jo bakke op om den.”

Jamen, tak skal du have, fru Pernille Rosenkrantz-Theil!

Konkret(e) anledning(er):

Læs på Danmarks Boykot Coca-Cola komiteens hjemsider, www.boykotcoca-cola.dk, og komiteens folder, som EL formidler. Enhedslisten støtter Boykot Coca-Cola kampagnen, blandt andet, med ikke at købe eller sælge dødspatruljens drik til deres møde, og partier giver tilmed penge til kampagnen, side og side med SID-Jord&Beton, Murernes Fagforening, Træ-Industeri-Byg i København og andre fagforeninger samt International Forum.

Den folder siger:
“Coca-Cola er på anklagebænken for tortur og mord. Arbejdere på Coca-Colas tapperiere i Colombia er blevet truet, kidnappet eller myrdet mid under strejker eller overenskomsforhandlinger…Ifølge Coca-Cola arbejdernes fagforening SINTRAINAL har dødspatruljer myrdet otte aktive fagforeningsmænd…SINTRAINAL opfordre nu til at boykotte Coca-Cola. Colombias faglige landsorganisation CUT og verdens græsrodsmøde World Social Forum støtte opfordringen.”

Metal fagforening i USA og andre store landsdækkende fagforeninger har lagt an en retssag i Florida mod Coca-Cola og deres Colombia tapperiere pga af deres morderiske handlinger af arbejderne.

En femtedel af hele Indiens landsbefolkning har ikke engang adgang til rent drikkevand, mens Coca-Cola spinder guld på grundvandsressourcerne. Mange store fagforeninger og universiteter i Indien, Latinamerika, USA, Canada, Sortbritannien, Skotland, Irland boykotter Coca-Cola, og deres arbjeder og studenter har smidt den blodig drik ud af deres hus. Blandt de store fagforeninger er USAs servicearbejders fagforening, SEIU, med 1.7 millioner medlemmer, samt lærene, postarbejderne, transport, industri…listen er langt.

Kunne det være en anden “konkret anledning”, at Coca-Cola og McDonald´s i USA vil også have flere krige? Eksempelvis opfordrer McDonald´s alle sine kunder til at “bakke op om vores tropper”, mens Coca-Colas formand, E. Neville Isdell, er en synlig kapitalist i krigen mod Irak. Fra begyndelsen krævede han et “frit marked for varer og tjenesteydelser” i Irak og uden nogen form for barrierer, nu da Irak er “frit”.

En anden “konkret anledning”: Coca-Cola og McDonald´s i Danmark betaler ikke nogen som helst skat til den dansk samfund. De er multinationale svindlere, undertrykkere og fjender af alt socialt og progressivt.

Den progressive amerikanske musiker David Rovics har lavet en hel sang om Coca-Cola med den meget rammende titel: Drink of the Death Squads.

Venstrefløjspolitikere viser manglende respekt over for mange millioner af undertrykte mennesker, men derimod respekt for imperialismen, når de som Jørgen Arbo-Bæhr demonstrerer sammen med danske krigsforbrydere og deres kollaboratører i Irak og som Pernille Rosenkrantz-Theil lader hånt om Coca-Cola-arbejderne og deres kamp i Colombia, og folkets kamp i Indien og andre undertrykte lande.

Hvis man vil kæmpe for en anden og bedre verden, må man vælge et livsstil og en politik mod imperialismen – konsekvent.

Netavisen 10. august 2005