Lort i lagkagen 

Leder
Kommunistisk Politik 15, 2005

Det går ‘ufattelig godt’ , nåede den forrige borgerlige danske statsminister Paul Schlüter at forkynde, før en økonomisk krise fik hans nyliberale pionerregering og dens politik til at bryde sammen. Under Fogh Rasmussen går det forrygende og ufatteligt megagodt for Danmark. Økonomien er robust, danskerne er gået til forbrugsfest i ferielandet, byggeriet af rigmandslejligheder slår alle rekorder, huspriserne eksploderer og A.P. Møllers og bankernes profitter slår alle tidligere rekorder. Kriser er noget, de har i Tyskland og Japan, de danske krige finder sted på andre kontinenter, og terroren er indtil videre stoppet i London. Et Nej til EU-forfatningen kom fra Frankrig og Holland og ikke fra Danmark.
Det går så godt, at verdens mægtigste mand valgte at beære landet med sin tilstedeværelse i næsten et døgn, oven i købet på sin fødselsdag. Fogh stod parat med lagkagen – lorten var inviteret.

Det hele er så dejligt, at endnu flere skal inviteres med. Hvis grønlændere på bistandshjælp f.eks. afslår festindbydelsen ved at tale mere uforståeligt end dansk, skal de heller ikke have nogen bistand, mener regeringspingvinerne og de Gucci-klædte socialdemokrater med Helle Thorning-Schmidt forrest. Det er deres eget valg – for festes skal der. Brixtofte er smuttet til Tyrkiet for at hente rødvinen. Oliemagnater, operadirektører og skibsredere (i Danmark samlet i én person) sidder til højbords som æresgæst sammen med Bush, importerede tasmanere og digtende prinser. Kameraerne snurrer– og præsidenten vinker professionelt til en tom væg og en snes sikkerhedsvagter. Demokratiet fejrer sin egen triumf. Eventyrlandet fejrer sig selv og H.C.Andersen.

Den danske sommer er kort og lunefuld og de lyse nætters tid næsten så hurtigt forbi som et amerikansk præsidentbesøg. Men festen vil vare ved, lover Fogh. Boligprisernes himmelflugt vil fortsætte, forbruget vil uimodståeligt drive opsvinget fremad, baseret på låntagning og historisk lav rente. Arbejdsløsheden falder. Hjulene i den rustne industri bliver smurt.
Hent et par flasker mere, Brixtofte!

For nogle år siden ville vi alle sammen blive millionærer ved at spekulere i aktier. Man spillede med på internettet, indtil børskrakkene kom og aktiekurserne rutsjede nedad og de små investorer havde brændt nallerne, så de vælger at investere i fast ejendom i erkendelse af, at mursten kan være af guld. Det er virkelig godt for boligejerne. De stigende huspriser har udløst enorme friværdier, der kan belånes. Hvis folk, der er så fjollede at bo til leje eller for unge til at have sikret sig hus for ti år siden eller før, ikke kan deltage i festen, er det bare ærgerligt. Det er deres egen skyld at de ikke forstår kapitalens internationale sprog. De lukker sig selv ude – ligesom de fremmede, der ikke vil integreres og de arbejdsløse og folk på overførselsindkomster og de syge og alle de andre fysisk eller socialt handicappede.
Hent et par flasker mere, Brixtofte!

Danmark er festernes land. Direktørerne og godsejerne og boligspekulanterne trækker proppen op og skåler med EU-tilskud. Fogh og hans ven Bush har gjort det godt. Danmark forandrer sig. Storbyernes centrer bliver rigmandsghettoer. Skolelærere og sygeplejersker har ikke råd til at bo der – men der er blevet næsten 300.000 murstensmillionærer. Landet bliver synligt klassedelt – i rigmandsghettoer, middelklasseghettoer og bare ghettoer. Skellene mellem rig og fattig vokser så hurtigt som champagnepropperne knalder i Nordsjælland og bomberne i Bagdad.

40.000 mennesker som protesterede mod Bush og Foghs fødselsdagsfest var nærmest usynlige i medierne, der foretrak nogle håndfulde konservative, som viftede med amerikanske flag på udvalgte steder.
De er dog mere synlige end de hundredtusinder der ikke er inviteret med til festlighederne hos Fogh og hans venner – skyggeeksistenser marginaliseret i et samfund i kapitalistisk festrus. Underdanmark – kun trukket frem som negative eksempler på hvor skidt det kan gå eller som skræmmebilleder på religiøs ekstremisme eller politisk fanatisme iført elefanthuer og fuckfingre.
Hent et par flasker mere, Brixtofte!

Netavisen 6. august 2005