Boligboom på toppen 

Boligprisernes himmelflugt når nye rekordhøjder. Optimismen blomstrer i byggeriet. Der lånes som aldrig før – og det bliver stadig sværere for almindelige mennesker at finde en bolig i storbyerne.

Kommunistisk Politik 15, 2005

For nogle er det en boligfest. Det er sælgers marked – og boligejerne har optjent formuer på bare at have et sted at bo. Man regner med at der er 300.000 millionærer i mursten i Danmark i dag – med en friværdi på over en million kr. Men de største vindere er selvfølgelig banker, realkreditselskaber og andre grådige boligspekulanter, som virkelig lever i gyldne tider.

Luksusbyggeri for rige:
Torpedohallen Holmen

Trods historisk høje boligpriser er der udsigt til, at 2005 bliver nyt rekordår for det danske boligmarked. Priserne stiger over hele landet, hvilket i årets andet kvartal gav de største prisstigninger, Realkreditrådet har oplevet. Der har aldrig været mere blus på kedlerne. Det har også sat gang i byggeriet landet over.

I andet kvartal steg priserne på parcel- og rækkehuse med 14 procent på landsplan i forhold til samme kvartal sidste år. Og i forhold til kvartalet før var prisstigningerne på 5 procent. Priserne stiger hurtigst i hovedstadsområdet, hvor de årlige prisstigninger i andet kvartal lå omkring 20 procent. En gennemsnitlig københavnsk husejer med et hus på 130 kvadratmeter har tjent lidt mere end 1.000 skattefrie kroner om dagen i det seneste år på grund af de stigende boligpriser.

De dyreste kommuner at købe hus i ligger fortsat i og omkring hovedstaden. Et parcel- eller rækkehus beliggende i Københavns Amt koster i dag 2,8 millioner kroner i gennemsnit, mens den gennemsnitlige pris på landsplan ligger på 1,4 millioner kroner. I Jylland er det særligt områderne omkring Århus, Vejle og Kolding, der har oplevet betydelige boligprisstigninger. I Århus er parcelhuspriserne steget med 20 procent det sidste år, mens ejerlejlighederne er blevet 21 procent dyrere.

Tæt ved 300.000 familier i Danmark kan kalde sig boligmillionærer. Friværdien i deres hus, lejlighed eller sommerhus overstiger én million kroner, skriver Berlingske Tidende:
”Aldrig før har der været så mange danske boligmillionærer, og boligejernes ubelånte formue anslås til at være på svimlende 1.156 milliarder kroner. De mange milliarder kan uden videre belånes og forbruges til rejser, biler, køkkener, fladskærms-TV og rødvin, og særligt den generation, som har været med siden boligopsvingets start, bruger friværdien til at realisere de hede forbrugsdrømme … Alene de seneste to år er boligejernes friværdi steget med hele 310 milliarder kroner som følge af boligboomet. Det svarer til 430 millioner – om dagen.”

Mange har lånt til festen. E n gennemsnitlig boligejers gæld i huset var i 1996 halvanden gange så stor som familiens årsindtægt. I dag er den dobbelt så stor, altså 200 procent af den årlige indkomst

De glade nyheder for nogle boligejere og for bankerne er rigtig dårlige nyheder for de fleste. Det bliver stadig sværere og stadig dyrere for unge og unge familier at få en bolig. Drømmen om ejerboligen realiseres gennem lån på den forventede indkomst, hvis man kan låne (og dem der ikke kan … ja, det er bare bad luck! ). Hver tredje børnefamilie har en meget skrøbelig økonomi. De har sat sig i meget stor gæld for at komme ind på boligmarkedet.

Der er blevet bygget en del i Danmark i de senere år – men ikke hvor behovet er størst. De sidste ti år er der opført 150.000 nye boliger. De ligger bare steder, som bliver stadig tyndere befolket. Det kniber med byggeaktivitet i hovedstaden, Vejle og Århus Amter, hvor efterspørgslen ellers er størst, viser en opgørelse, BRF Kredit har foretaget for Politiken .

I København og Frederiksberg er der kun kommet 3.000 nye boliger til de seneste 10 år. I den periode er der kommet 40.000 nye indbyggere. Monopolpriserne på jord og den enorme efterspørgsel er en del af forklaringen på priseksplosionerne. Hver fjerde ejerlejlighed i København er købt af en spekulant, der har lejet lejligheden videre. En del af dem til deres børn, som ellers ikke kunne få et sted at bo.

P risstigninger på ejerlejligheder har gjort Storkøbenhavn, Århus og omegn samt det jyske trekantsområde til lukket land for mange familier med mellemindkomster. Boligboomet har øget skellet mellem rig og fattig og er ved at inddele Danmark i rigmands- og knap-så-rigmandskvarterer”, skriver Berlingske Tidende. Og lukket land for unge, der ikke har rige forældre, kunne man tilføje.

De skyhøje boligpriser får nu de offentligt ansatte i København til at kræve mere i løn. Politifolk, skolelærere og sygeplejersker har ganske enkelt ikke råd til at bo i hovedstaden.
De unge, arbejderne, den lavere middelklasse – de fattige og knap-så-fattige: Boligfestens tabere.

Se også
Verdenshistoriens største ‘boble’
Kommunistisk Politik 15, 2005

Netavisen 6. august 2005