BYGGERENs historie er bevægelsens historie!  

Af en aktivist fra ”Sundbyggeren”
– et daværende fristed på Amager som deltog aktiv i kampen om Byggeren – Nørrebro 1980

autonom info-service
autonomikollektivet@hotmail.com

I lighed med de fleste basiskampe, som blev udkæmpet af bevægelserne i tidens løb, er tiden nu kommet til en omskrivning af BYGGERENs historie. I internetavisen Kontradoxa, og ikke kun der, tager kendte og flittige partiskribenter nu patent på BYGGERENs historie.

Animation:
Leksikon for det 21. århundrede

Historien tilpasses, vægtes og fortælles på en måde, så karakteristiske træk som skævheder, mangfoldighed, kreativ spontanitet og undergravende utilpassethed, der udgjorde grundlaget for BYGGERENs styrke og mobiliseringsevne, elegant viskes af bordet. I dag fremstilles BYGGERENs historie og kamp i en kontekst af et eller andet partis aktuelle kommunalpolitik, eller som en kamp, der forandrede kommunalpolitikernes byfornyelsespraksis på Vesterbro! En påstand, der i betragtning af den profitfremmende byfornyelse og yuppiesering, der finder sted på Vesterbro, er intet andet end en hån mod intentionen bag kampen om Byggeren og kampen for byfornyelse under beboerkontrol!

Mange begivenheder, som ikke passer ind i partipolitisk historie falder væk eller bliver blot nævnt med en bisætning. Denne manipulerende historieskrivning suppleres så med et offentligt møde, hvor rammerne i forvejen er omhyggeligt fyldt ud med forudbestemte festtalere. Parti-promovering istedet for en åben debat, der kunne afspejle den brogede bevægelse omkring Byggeren fra dengang.

Således bliver bevægelsens kampe selektivt præsenteret, tilpasset og instrumentaliseret.

Formålet med kampen om BYGGEREN var først og fremmest bevarelsen af selvbestemte fristeder, hvilket inkluderede Folkets Hus, Sundbyggeren på Amager og Christiania – og kampen om Byggeren var derudover ment som inspiration til flere.

Mens venstrefløjspartierne kun spillede en relativ ringe rolle (en del VSere var dog som enkeltmedlemmer aktive i og omkring Byggeren) eller var decideret imod (svarende til DKPs daværende linie), så udgjorde de uorganiserede aktivister det alt overvejende flertal.

Kampen om Byggeren blev ledsaget af mange initiativer og aktioner, kreativ improviseret håndværk, samt børn og unges forskelligartede udfoldelser. Under konfrontationerne med politiet spillede det utrolige sammenhold, et ihærdigt genopbygningsengagement og en aktiv fangesolidaritet med de 39 varetægtsfængslede byggeraktivister en afgørende rolle i den kæmpende bevægelse.

Aktiviteterne var på ingen måde erklæret pacifistiske eller ”voldelige”, men var som regel kreativt tilpasset til begivenhedernes gang og kan derfor absolut ikke bruges til de i dag så velkendte rituelle pacifismebekendelser.

På mange måder var kampen om Byggeren en forløber for 80’ernes sociale bevægelser, først og fremmest naturligvis BZ-bevægelsen.

Det ulmer på Nørrebro
af knugende,indeklemt vilje.
De føler sig svigtet,
De, der kæmpede,
af stive pampere,
der vasker hænder
i stinkende forlig.
Sankts Josephs, Todesgade,
demokrati i håndjern:
Der er Byggerens bål.

Det ulmer på Nørrebro
Det nye ord: nærdemokrati!
Født mellem saneringstomter
og betonslum.
Det kan ikke slukkes
Af trampende støvler,
Det vil blusse op igen og igen.
Kald det hærværk, terrorisme
Når du næste gang ser flammer:
Det er Byggerens bål.

(Bygger-poeten Morten Bo).

Litteratur:

– Fotobogen ”Kampen om Byggeren”, udgivet af bl.a. Informations Forlag,1980

– Kampen om Byggeren på Nørrebro:
http://www.folketshus.dk/byggerbogen/Byggerbogen-webudgave.PDF

Baggrundsartikel:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3162

Artiklen (af Per Bregengård) fra kontradoxa:
http://www.modkraft.dk/magasiner.php?op=vis&artid=296&mid=2

Netavisen 26. april 2005