Af Klaus Riis
Kommunístisk Politik 8, 2005
Den 11. april 1985 døde Enver Hoxha. Det er 20 år siden – men mindet om den store marxist-leninist og leder af den internationale kommunistiske bevægelse lever stadig. Hans skrifter er også i dag en uudtømmelig kilde til revolutionær inspiration verden over, et arsenal af marxistisk-leninistisk teori og praksis. Venner som fjender anerkender, at hans navn og skikkelse er uløseligt forbundet med det albanske folks historie.
I mere end 40 år stod han forrest i sit folks kamp for at rive det ud af kolonialismens og den imperialistiske undertrykkelses lænker og føre det ind i den moderne verden som en stærk, uafhængig og selvstændig nation, som et stolt revolutionært folk.
Enver Hoxha – Den albanske befrielseskamps leder
Enver Hoxha grundlagde det albanske kommunistparti og folkets befrielseshær under den italienske fascistiske besættelse og sikrede, at både italienerne og de efterfølgende nazi-tyskere blev fordrevet fra Albanien. Det var ikke Den Røde Hær, der befriede Albanien, det var ikke England eller USA, der kunne etablere sig – som i Grækenland, hvor resultatet blev en borgerkrig, som imperialisterne vandt. Resultatet blev grundlæggelsen af Folkerepublikken – og at et virkeligt suverænt Albanien kunne slå ind på den socialistiske opbygnings vej.
Det var karakteristisk for Enver Hoxha, at han bekæmpede og tilbageviste alle forsøg fra udenlandske magters side på at bruge Middelhavslandet Albanien med dets centrale placering – ikke mindst under den kolde krig mellem ‘vest’ og ‘øst’ – i deres eget spil. Tito og Jugoslavien søgte at indlemme Albanien som en af Jugoslaviens republikker. Enver Hoxha afviste det – til gavn for Albaniens udvikling. Titoisterne forhindrede en løsning på problemer med af den albanske Kosova-provins, som blev et bytte for storserbisk nationalisme. Enver Hoxha afviste på den anden side at gennemtvinge en sammenslutning af Kosova med Albanien, og kæmpede i internatilistisk ånd for en fredelig løsning af spørgsmålet.
Sovjetrevisionisterne under Hrustjov ville gøre Albanien til et militært knudepunkt for dets middelhavsflåde – og Albanien til en ensidig specialiseret nation a la Cuba med tobakken. Enver Hoxha kæmpede for en alsidig udvikling og modernisering af industri, landbrug og hele samfundet. Albanien skulle ikke risikere at blive afhængig af nogen stormagt – og havde (eller fandt) ressourcerne til at stole på egne kræfter.
Det var Enver Hoxha, der indledte den store ideologiske, politiske og organisatoriske kamp mod den moderne revisionisme, der slog rod i Sovjetunionens Kommunistiske Parti efter Stalins død. SUKP forsøgte at påtvinge den internationale kommunistiske bevægelse sin nye linje for samarbejde med imperialismen, alliance med socialdemokratiet og klassesamarbejde i de kapitalistiske lande. På møderne i Moskva for de kommunistiske partier og arbejderpartierne i 1957 og 1960 gennemførte Enver Hoxha et forsvar for marxismen-leninismen og en afsløring af den moderne revisionisme, som var historisk, og som den aldrig overvandt.
Han påviste, at revisionisme førte til at revolutionen blev stoppet og en proces, som førte til kapitalismens genrejsning blev resultatet i alle de tidligere socialistiske lande, som fulgte den revisionistiske vej – og at konsekvensen for alle de tidligere kommunistiske parti, som opgave marxismen-leninismen og antog den moderne revisionisme som ideologisk og politisk platform måtte udvikle sig til reformistisk, socialdemokratiske partier. Denne proces kulminerede i årene omkring murens fald.
Frem til sin død fortsatte Enver Hoxha denne principfaste kamp mod alle varianter af revisionismen, indbefattet den kinesiske revisionisme og den såkaldte Mao Zedong-tænkning. Enver Hoxha og Albaniens Arbejdets Parti spillede en væsentlig rolle i (gen)opbygningen af den internationale marxistisk-leninistiske, kommunistiske bevægelse efter den splittelse, som sovjetrevisionisterne gennemførte.
Enver Hoxha og Klaus Riis dengang formand for DKP/ML, i 1979
Socialismen er massernes værk. Det er arbejdere og bønder, den revolutionære ungdom som bygger den. Under Enver Hoxha udvikledes en lang række metoder til at sikre arbejderklassens kommandoposter og kontrol med samfundet og udviklingen – og for at forhindre at borgerlige og revisionistiske elementer eksproprierede revolutionens resultater og gennemførte en kontrarevolution.
Fra en halvfeudal og næsten middelalderlig situation blev Albanien et moderne, verdsligt, revolutionært og socialistisk samfund. Gangstervæsen, prostitution, narkotika.ukendt. Enorme skridt blev taget til at sikre kvindernes ligestilling; de middelalderlige blodfejder, de arrangerede ægteskaber og alt det forsvandt. Analfabetismen blev udryddet, levealderen fordoblet. Der blev bygget ikke bare fabrikker, men skoler, børnehaver, vuggestuer, sundhedsklinikker og hospitaler over hele landet.
Det var et gigantisk værk, som reaktionen i udlandet og i Albanien arbejde hårdt på at omstyrte. Det lykkedes efter 1989. Resultatet kender alle: pyramidespil, narko, gangsterkapitalisme.
For albanerne og for arbejderne verden over gælder det samme: Enver Hoxhas vej er den vej, der fører ud af den gamle verden og over i den ny, socialismen. Det er marxismen-leninismens vej.
Se også
Netavisen 11. april 2005
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
