Sammenlægningen af KPiD og DKP/ML ved kritisk punkt  

Kommentar 
Kommunistisk Politik 7, 2005

Sammenslutningen mellem KPiD og DKP-ml er løbet ind i vanskeligheder. KPiD stiller krav om at DKP/ML skal gøre op med sin historie og ‘maoisme’.

KPiD har indkaldt til ekstraordinær kongres den 9. april med spørgsmålet om sammenslutning og valg af ny ledelse på dagsordenen – og DKP-ml følger trop med at afholde et landsmøde den 22. april: ”Landsmødet vil gøre en samlet status over enhedsprocessen siden DKP/ML’s 10. kongres i foråret 2004 og diskutere dens videre perspektiver.”

Krisen mellem de to partier blev udløst, efter at KPiD på et fælles møde mellem de to partier rejste ‘nogle spørgsmål vedr. den internationale kommunistiske bevægelse’. Det rettede blandt andet angreb på det svenske KPMLr (nu KP) og det norske AKP som splittelsesorganisationer og ‘beklageligt småborgerlige’ .

Den fælles arbejdsgruppes anbefaling af at KPiD og DKP-ml nu går i gang med at danne ‘et nyt kommunistisk parti alene mellem KPiD og DKP-ml’ vandt ikke tilslutning i KPiDs landsledelse, som var indbyrdes uenig. Derfor er der indkaldt til en ekstraordinær kongres, som ledsages af et oplæg fra KPiDs Skolingsudvalg
Se Dokumentation: Et oplæg fra KPiDs Skolingsudvalg

DKP-mls landsmøde er indkaldt for at forholde sig til resultatet af KPiD-kongressen. I DKP-ml råder der angiveligt ingen uenigheder vedrørende sammenlægningen.
Se Vi skal igen i offensiven Dagbladet Arbejderen 1.04.2005

KPiDs Skolingsudvalg giver udtryk for KPiDs ‘klassiske’ synspunkter: ‘Den internationale kommunistiske bevægelse’ nåede et højdepunkt i sin udvikling i 60erne og 70erne (da Bresjnev var formand for SUKP) og strategien for det såkaldte ‘antimonopolistiske demokrati’ blev udviklet, der i 1976 fik sit nedslag i DKPs partiprogram.

Skolingsudvalget mener, at DKP-ml ved sin stiftelse i 1978 var maoistisk, splittende og småborgerligt og afviser enhver kritik af højreopportunisme hos DKP i denne periode. DKP-mls gamle karakteristisk af Sovjetunionen i denne periode som revisionistisk og socialimperialistisk afvises blankt.
DKP-ml skulle aldrig have været stiftet, mener Skolingsudvalget (uden at sige det) og forlanger om ikke en åben selvkritik af partistiftelsen, så dog en anerkendelse af ‘fejltagelsen’.

Det påpeger (med rette) at der er en klar modsætning mellem det nuværende DKP-mls accept af strategien for antimonopolitisk demokrati og DKP-mls tidligere holdninger på nogle punkter, som i stærkt afsvækket form stadig fremføres af nuværende ledende DKP-ml’ere.
Skolingsudvalget tager ikke hensyn til, at disse formuleringer hovedsageligt er ‘taktiske’ og beregnet på festlige lejligheder for at overbevise medlemmer af DKP-ml om, at man stadig følger partiets grundlæggende linje fra starten og ikke har givet principielle indrømmelser til den moderne revisionisme, som DKP i 70erne og til sin opløsning var den danske hovedrepæsentant for.

KPiD – eller i al fald dets Skolingsudvalg – er fortsat klippefast i troen på det antimonopolistiske demokrati, Bresjnevs Sovjetunionen og programmet fra 1976. Siden dets stiftelse har der ikke været en eneste selvkritisk overvejelse om, hvorvidt årsagerne til Sovjetunionens sammenbrud var andre end skurken Gorbatjov eller om DKPs linje fra 60erne og 70erne lagde grunden til partiets sammenbrud i slutningen af 80erne.
Det er umuligt, fordi det pr. definition var korrekt, marxistisk-leninistisk, og ikke hverken ‘venstre’opportunistisk eller højreopportunistisk. Derimod var (og er) DKP-ml ‘maoistisk’, selvom det er en kendsgerning at partiet blev stiftet i 1978 ikke bare i kamp mod sovjetrevisionismen og DKPs højrelinje, men også mod maoismen, som det betegnede som en variant af den moderne revionisme.

Det er med andre ord endnu et afpresningsforsøg fra KPiDs (eller dele af KPiD-ledelsens) side. Tiden vil vise, om det er det sidste forsøg på at presse OK-citronen, som vil blive afløst af verdens bedste enhed – eller om der lægges op til et brud med den sammenslutningsproces, som så ud til at køre på skinner.
Ledelsen af DKP-ml er under beskydning både fra de uforsonlige og uforbederlige sovjetrevisionister i KPiD – og fra marxist-leninisterne i Danmark, der bl.a. i Kommunistisk Politik har påvist deres opportunistiske slingrekurs og politiske og ideologiske brandudsalg.
Vi kender begge parter – både DKP-ml og KPiD – godt nok til at vide, at intet scenario kan udelukkes – bortset fra at der kommer et rigtigt kommunistisk parti ud af affæren.

Baggrund – Se også

KPiD presser DKP/ML
Kommunistisk Politik 6, 2004

Total kapitulation
Kommunistisk Politik4, 2004

Danmarks Antimonopolistiske Parti DAP
Kommunistisk Politik 23, 2003

KPiD: Otte kommunistiske principper – kommenteret af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 14, 2003

Netavisen 2. april 2005