Minusoverenskomster for 800.000 offentligt ansatte

I sidste uge blev der indgået tre-årige overenskomster på såvel det statslige som det amtskommunale område. En bred vifte af topøkonomer i landets største banker roste dagen efter de faglige forhandlere for deres tilbageholdenhed:
– En lønstigning på tre pct. om året er absolut indenfor det rimelige for dansk økonomi. Derved kan vi holde væksten i det offentlige forbrug nede på en halv pct., lyder det over en bred bank.

Begge overenskomster holder sig på ca. 3 pct. om året. Forhandlerne for de godt 800.000 ansatte har derved været yderst ansvarlige over for Foghs økonomiske politik. For begge overenskomster er fedterøvsprincippet – Ny Løn og fleksibilitet – blevet styrket. Statens overenskomst “imponerer” endvidere med indførelse af en begyndelsesløn på 80 pct. til personer med anden etnisk baggrund.

Statens overenskomst

220.000 ansatte i staten vil i tilfælde af, at et flertal stemmer JA, få tilkendt en ramme på knap 7 pct. til løn over de tre år. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) hævder, at de har prioriteret generelle lønstigninger som det væsentligste krav, hvilket er vanskeligt at få øje på, men det forklares med, at størstedelen af den ringe pulje er gået til løn.

CFU’s forhandlere bryster sig desuden med, at aftalen indeholder en tryghedsaftale i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden. Denne er dog karakteriseret ved hensigtserklæringer fra statens side. Desuden får forældre nu to omsorgsdage om året til at tage sig af børn under syv år, og samtidig vil man få den fulde pension i den ulønnede del af barselsorloven. Endelig har staten forpligtet sig til at øge antallet af elevpladser med 25 procent om året.

Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid, at man har accepteret en bestemmelse om, at personer med anden etnisk baggrund kan ansættes i et år på kun 80 procent af den overenskomstmæssige begyndelsesløn. Staten skal til gengæld afsætte 20 procent af arbejdstiden til oplæring og opkvalificering.

Inden aftalerne kommer til urafstemning, skal Sundhedskartellet, som er det sidste område, forhandle sig på plads først, men det generer ikke chefforhandleren i at slå til lyd for en anbefaling af resultatet:
– Vi har ikke solgt os selv for billigt, men der ligger selvfølgelig også en accept af, at vi godt ved, at vi ikke bliver lønførende, udtaler Peter Waldorff fra HK.


Amterne og kommunerne

For flertallet af de øvrige offentligt ansatte – 570.000 i amter og kommuner – er overenskomsten også forhandlet færdig med en varighed på tre år. På dette område “er det lykkedes” forhandlerne at holde den samlede ramme på 9,14 pct., hvoraf mindre end seks pct. er afsat til løn.

Princippet Ny Løn erklæres for at være erstattet af en række nye forskellige lokale lønmodeller, der dog alle har det til fælles, at de bygger på de samme principper som den forhadte fedterøvsmodel. De nye lokale aftaler vil udelukkende tjene det formål at splitte kampen og enheden, der gennem snart femten år har været den stærkeste samlende faktor.

Ellen Lykkegård fra 3f forsvarer fastholdelsen af lønsystemet:
– Vi får nu en større sikkerhed for, at medlemmerne reelt får pengene, som er afsat til lokale lønforhøjelser.
Det må betegnes som en sejr: Nu skal de ansatte have de penge, som er aftalt. Fremskridt!

Forliget er præget af en lang række delforlig, der er indgået over flere måneder i forhandlingsforløbet. De handler om barselsudligning, ret til frihed ved børns hospitalsindlæggelses samt bedre regler om høring og tillidsmandsbeskyttelse under den forestående kommunalreform. På linje med de statsansatte er der også indgået et delforlig med hensigtserklæringer om tryghed i ansættelsen ved kommunalreformens ikrafttræden.

De enkeltes forbunds kompetente organer anbefaler stort set over hele linjen resultatet. Selv lærerne og sygeplejerskernes hovedbestyrelser indstiller forliget til vedtagelse. Netop inden for disse områder plejer medlemmerne at vise kløer, når det gælder holdning til individuel løn og fleksibel arbejdstid.

Det eneste område, der ikke har indgået en aftale, er det “grønne” område med 20.000 gartnere, jordbrugsassistenter og skovarbejdere. Her er der varslet konflikt med ikrafttræden pr. 1. marts – i tirsdags.
Overenskomsten skal til urafstemning i marts og træder i givet fald i kraft den 1. april.

Netavisen 1. marts 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne