Skibsrederen og kupkongen

Kommunistisk Politik 4, 2005

Ved det amerikanske præsidentvalg støttede A.P. Møller-Maersk George W. Bushs genvalg som præsident med betydelige økonomiske midler. Det belønnes med givtige kontrakter med amerikansk militær og andre fordele for skibsrederen Mærsk McKinney Møller, der også er oliekonge, havnekonge og ejer af verdens største containerselskab.

I Danmark støtter A.P. Møller-Maersk Fogh-regeringen politisk og økonomisk. Også dens støtteparti Dansk Folkeparti står på listen over modtagere af den særlige møllerske filantropi.
Hvad modydelsen er i Danmark? Det nærmeste på royal status, en borgerlig, der ikke giftes ind i kongefamilien kan opnå. Og olie og skattefordele. Og fortsat dansk deltagelse i Irak-krigen.

Men som en sand global virksomhed rækker Mærsks interesser for præsidenter og kongelige sig langt ud over de vestlige dynastier. Det viser sig, at A.P. Møller Maersks forbindelser til den nepalesiske kupkonge Gyanendra er meget tætte. De laver forretninger sammen – givtige forretninger.

Mord, kup, krig og kup

I 2001 besteg Gyanendra kongetronen i Nepal efter at have foranstaltet en massakre på sin bror, den daværende konge Birendra, dronningen Aishwarya samt det meste af den nærmeste kongelige familie i det royale palads. Den officielle forklaring dengang gik på, at den daværende kronprins Dipenda stod bag massakren, som han afsluttede ved at skyde sig selv.

Kupkongen og morderen Gyanendra –
Skibsrederens nepalesiske forbindelse

Gyanendra udråbte sig derpå som konge – og havde øverst på sin dagsorden at slå folkeopstanden og folkekrigen ned, som er foregået siden 1996. Den tidligere konge Birenda havde accepteret indførelsen af en slags parlamentarisk demokrati og tøvede med at tage en total militær konfrontation med Nepals Kommunistiske Parti (Maoister), som har organiseret folkekrigen.

Det kontrollerer en stor del af landdistrikterne og nyder stærk støtte i den ludfattige og forarmede befolkning – og har gentagne gange været i stand til at lamme hovedstaden Kathmandu med generalstrejker.
Et hovedkrav fra NKP(M)’s side har hele vejen igennem været opløsning af monarkiet, som også er landets rigeste familie. Partiet har ikke bare afvist det enevældige monarki, men også det modificerede kongestyre, som indførtes i 1990.

Fra den tid til mordet på Birenda regerede forskellige parlamentariske kombinationer i et samspil med kongehuset.
Kupkong Gyanendra afsatte den daværende regering, som han betragtede som ‘blød’ overfor maoisterne, og indsatte sin egen regeringschef og regering for at slå opstanden ned. I oktober 2002 opløste han parlamentet.

I kampen mod opstanden fik den ærværdige konge politisk, militær og økonomisk støtte fra USA og andre vestlige regeringer, indbefattet den danske. En stærk strøm af militært udstyr, instruktører osv. begyndte at flyde ind i Nepal fra USA, Indien m.fl. Danmark har haft adskillige økonomiske projekter kørende.
Det lykkedes imidlertid ikke regeringschefen Deuba at knække ryggen på opstanden. Tværtimod er maoisterne blevet styrket politisk og militært også gennem protesterne, der fulgte i kølvandet på kongemordet og kuppet i 2001. Militæret har måttet indrømme, at oprøret nærmer sig Kathmandu.

Kupkongen laver nyt kup

Det er baggrunden for, at Gyanendra for nogle uger siden gennemførte et nyt kup, hvor han afsatte Deuba som regeringschef og stillede sig selv i spidsen for en ny regering af hans nærmeste støtter og allierede, hvis formål stadig er at knuse folkeopstanden. Han har indført undtagelsestilstand og sætter hæren, som han styrer med jernhånd, ind mod al protest. Der slås hårdt ned på al opposition, ikke kun maoisterne. Mange politikere er på vej i eksil eller arresteret. Oplysninger om den faktiske situation efter kuppet er sparsomme.

Maoistlederen Prachanda betegnede kuppet som genetablering af et ‘middelalderligt feudalt enevælde’. Partiet har længe krævet valg til en ny grundlovgivende forsamling som et første skridt til afvikling af monarkiet.
Han varsler en optrapning af kampen mod Gyanendra og monarkiet og opfordrer politiske grupperinger til at slutte op i kampen mod Gyanendra.

En hel stribe partier har deltaget i det parlamentariske spil under de to konger. Der findes ikke mindre end 8 erklæret kommunistiske partier i Nepal. NKP(M) har imidlertid stået ene med opstanden. Efter kuppene i 2001 og 2002 dannede en lang række andre partier en politisk front mod Gyanendra med det formål at vende tilbage til en slags repræsentativt demokrati uden at afskaffe monarkiet. Denne front blev imidlertid stærkt svækket, da det korrupte parti CPN-UML (United Marxist-Leninist), der har kæmpet med NPC (Nepals Kongresparti) om at være landets største, indgik i den kongeligt udnævnte Deuba-regering.

Det maoistiske parti er blevet styrket af UML’s åbenlyse kontrarevolutionære forræderi – og de øvrige partiers korruption og magtesløshed over for Gyanendra og hans kuppolitik.

International fordømmelse

Kongens nye kup, der bortætsede den sidste rest parlamentarisk fernis, er blevet mødt af bred international fordømmelse.
Selv de blodigste imperialistmagter har måttet indse, at der ikke findes nogen rent militær løsning – dvs. at opstanden ikke kan knuses – og går ind for, at der findes en ‘politisk løsning’ – dvs. et kompromis, før folkeopstanden sejrer og fejer monarkiet og dets støtter helt væk.

– USA, Storbritannien og Indien (…) mener, at der ikke findes nogen ren militær løsning. Kongens magtovertagelse går imod disse tre regeringers ønsker, sagde Robert Templer fra International Crisis Group i forbindelse med kuppet til Financial Times.

Den danske regering besluttede som reaktion at stoppe alle fremtidige bevillinger til Nepal, og at den vil ‘forsøge at stoppe’ de igangværende bevillinger, som går gennem den nepalesiske regering.
Hvorfor den ikke bare stopper de igangværende, er uforståeligt.
Menneskerettighedsgrupper verden over har ligeledes fordømt kongekuppet.

A.P. Møllers nepalesiske forretning

Den danske regeringssponsor Møller-Maersk er dybt involveret på kupkongens side. Avisen Politiken har afsløret, at den danske shipping-gigant har et joint-venture med kongen, som ejer selskabet Soaltee Group, den tredjestørste virksomhedsgruppe i Nepal. Via Soaltee Group har kongen betydelige økonomiske interesser i turistindustrien, kraftværker og transportsektoren, herunder også et samarbejde med A.P. Møller-Maersk. Koncernen driver selskabet Maersk Nepal Private Ltd. i et joint venture med Gyanendra.

A.P. Møller-Maersk bekræfter over for Politiken, at selskabet er økonomisk forbundet med kongen, men afviser at droppe samarbejdet.
– Vi er et selskab, som operer globalt. Vi følger til enhver tid de danske og internationale regler og anbefalinger omkring engagementer i lande. Os bekendt er der ingen sanktioner mod Nepal, siger direktør Knud Pontoppidan fra A.P. Møller-Maersk og uddyber:
– A.P. Møller-Maersk ejer via Maersk India et agentur i Nepal. Vi ejer 95 procent af aktierne, mens de resterende aktier ejes af Soaltee Group.

Politiken peger på, at Gyandras kup ikke bare sigter på at bekæmpe folkeopstanden, men at det drastiske skridt blev udløst som et forsøg på at sikre kupkongens økonomiske interesser. Han har ud over samarbejdet med Maersk også tætte forbindelser til en række andre vestlige giganter. Coca Cola er en af dem. Han har ikke mindst foretaget store investeringer i turistindustrien.

Det er efterhånden svært at finde et reaktionært regime nogetsteds i verden, som den danske skibsreder ikke støtter og driver forretninger med.

Netavisen 18. februar 2005